Samarbejde med de industrialiserede lande (2001-2006)

Det Europæiske Fællesskab fortsætter bestræbelserne for at fremme samarbejdet og de handelsmæssige forbindelser med de industrialiserede lande * i Nordamerika, Fjernøsten og Australasien.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 382/2001 af 26. februar 2001 om gennemførelse af projekter til fremme af samarbejde og handelsmæssige forbindelser mellem Den Europæiske Union og de industrialiserede lande i Nordamerika, Fjernøsten og Australasien og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1035/1999 [Se ændringsretsakt(er)].

Ophævet ved Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 af 21. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier [Den Europæiske Unions Tidende L 405 af 30.12.2006].

RESUMÉ

På grundlag af artikel 133 og 308 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab iværksætter Fællesskabet foranstaltninger for at fremme samarbejdet og de handelsmæssige forbindelser med de industrialiserede lande i Nordamerika, Fjernøsten og Australasien.

2. Ovenstående forordning udstikker de retlige rammer for sådanne samarbejdstiltag og indgår endvidere som et led i de bilaterale forbindelser, der allerede er skabt med:

• Amerikas Forenede Stater. Forbindelserne er baseret på den transatlantiske erklæring fra 1990 (EN), den nye transatlantiske dagsorden fra 1995 (EN), det transatlantiske økonomiske partnerskab fra 1998 (EN) og Bonn-erklæringen fra 1999.
• Canada: Forbindelserne er baseret på rammeaftalen om handelsmæssigt og økonomisk samarbejde fra 1976, erklæringen om forbindelserne mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada fra 1990, den fælles handlingsplan og den fælles politiske erklæring (EN) (FR) fra 1996 og partnerskabsdagsordenen fra topmødet i Ottawa, som blev vedtaget den 18. marts 2004.
• Japan: Forbindelserne er baseret på fælleserklæringen fra 1991 og handlingsplanen EU-Japan fra 2001 (EN).
• Republikken Korea: Forbindelserne er baseret på rammeaftalen om handel og samarbejde, der trådte i kraft i 2001.
• Australien: Forbindelserne er baseret på fælleserklæringen fra 1997, der blev revideret i 2003.
• New Zealand: Forbindelserne er baseret på fælleserklæringen fra 1999, der blev revideret i 2004.

Formålet med forordningen er at fremme samarbejdet i forbindelse med anvendelsen af de forskellige bilaterale instrumenter, der findes mellem EU og partnerskabslandene, ved at skabe bedre forudsætninger for at fortsætte og udvikle disse forbindelser.

Finansieringen dækker navnlig følgende aktiviteter:

• uddannelse og information af offentligheden om de bilaterale forbindelser
• styrkelse af kulturelle, akademiske og udvekslingsmæssige forbindelser
• fremme af dialogen mellem politiske, økonomiske og sociale partnere
• forskningsarbejde og undersøgelser med henblik på at skabe input til Kommissionens arbejde
• samarbejdsprojekter inden for forskning og teknologi, energi, transport og miljøspørgsmål
• styrkelse af toldsamarbejdet
• styrkelse af EU's synlighed i partnerskabslandene
• pilotprojekter, der på et senere tidspunkt kan føre til finansiering af nye foranstaltninger.

Finansieringen af samarbejdsprojekter sker enten i fuldt omfang over Fællesskabets budget eller i form af samfinansiering med andre kilder i partnerskabslandene og/eller EU.

Endvidere vedrører visse projekter enkeltpersoner direkte, f.eks. inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse. I sådanne tilfælde kan der udbetales støtte i form af legater til fysiske personer.

I samarbejde med Japan og i mindre omfang med Korea iværksætter Fællesskabet et specifikt program for foranstaltninger og aktioner, som har til formål at øge medlemsstaternes handelsmæssige tilstedeværelse på det japanske og koreanske marked. I henhold til forordningen ydes der støtte til en række aktioner, bl.a.:

• deltagelse af europæiske erhvervsledere i foranstaltninger i Japan og Korea ("uddannelsesprogram for erhvervsledere/Executive Training Programme") (EN)
• informationsindsamling og politisk rådgivning om handelsrelaterede spørgsmål med Japan
• konferencer og seminarer til fremme af udvekslinger og investeringer
• ansættelse, uddannelse, forberedelse af besøg med sigte på at forbedre EU-virksomheders adgang til det japanske marked (« Gateway to Japan »-kampagnen).

Kommissionen bistås af et udvalg, der har til opgave at være med til at gennemføre aktionerne på det handelsmæssige område.

Kommissionen forelægger hvert andet år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af forordningen. Herudover skal Kommissionen evaluere foranstaltninger og programmer, der finansieres under denne forordning, for at fastslå, om de opfylder målsætningen.

Seneste ajourføring: 10.07.2007