EU's og Afrikas infrastrukturpartnerskab

Afrika har brug for de basale infrastrukturer, der er en betingelse for regionens økonomiske vækst og dens menneskelige og sociale udvikling. Dette er baggrunden for, at Kommissionen har oprettet et partnerskab med Afrika om udviklingen af de vigtigste infrastrukturnet. Partnerskabet er et centralt element i EU's strategi for Afrika, der blev vedtaget i december 2006.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Integrering af Afrikas net: EU's og Afrikas infrastrukturpartnerskab [KOM(2006) 376 endelig - Ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

Status over Afrikas infrastrukturer

Den begrænsede adgang til transport, telekommunikation, energi og drikkevand er et alvorligt handikap i kampen mod fattigdommen i Afrika og for opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene på dette kontinent. Udvikling af passende infrastrukturer og tilknyttede serviceydelser er en betingelse for at øge Afrikas økonomiske vækst og stimulere samhandelen og den regionale integration.

Transportsystemerne i Afrika er endnu ringe udviklet, da transport af personer og varer først og fremmest foregår ad landevejene, hvor forbindelser og serviceydelser stadig er dårlige. Kontinentet har et højt energipotentiel, som slet ikke udnyttes effektivt. Vandressourcerne er ulige fordelt og præget af store sæsonbetingede udsving. Størstedelen af Afrikas befolkning har stadig ikke adgang til drikkevand og basal kloakering. Endelig er telekommunikationsydelserne dyre og ulige fordelt, da Afrika har den dybeste it-kløft i verden.

I 1990'erne skar de afrikanske regeringer og EU's medlemsstater gradvist ned på deres bevillinger til udvikling af infrastrukturer på kontinentet. Det er derfor nu nødvendigt at øge investeringerne. EU vil fortsætte ad den vej, der hidtil har givet resultater, takket være samarbejdet mellem Kommissionen, de afrikanske regeringer og andre donorer. Forbedringen af de primære vejnet og havnene har f.eks. haft positive virkninger på udviklingen af samhandelen og den økonomiske integration i regionen.

Udfordringerne kan løftes i partnerskab

For at løfte disse udfordringer har Kommissionen indledt et partnerskab med Afrika om udviklingen af de store infrastrukturnet på kontinentet. Partnerskabet tager udgangspunkt i EU's Afrika-strategi og i de mål, der er fastsat i Den Afrikanske Unions infrastrukturhandlingsplan på kortere sigt (i-STAP) og i det nye partnerskab for Afrikas udvikling (New Partnership for Africa's Development - NEPAD).

Formålet med partnerskabet er først og fremmest at oprette infrastrukturer, der kan forbinde de kontinentale og regionale net i Afrika indbyrdes, f.eks.:

• transportnet (vejnet og jernbanenet, havne, søruter og indre vandveje, lufttransport), der kan nedbringe transportudgifterne og forbedre serviceydelserne
• vand og sanitære net, for at forbedre forvaltningen af vandressourcerne på lokalt og nationalt plan og i de vandbækkener, der gennemskæres af landegrænser, samt forbedre adgangen til drikkevand og kloakering
• energi, ved at udvide elnettene, sikre eldistributionen i landområder og forbedre elforbindelserne over grænserne
• informations- og kommunikationsteknologi (IKT), der vil sikre adgang til IKT til en overkommelig pris ved at støtte reguleringsreformer, styrke kapaciteterne og udvikle bredbåndsinfrastrukturer.

Partnerskabet vil både støtte investeringer i fysiske infrastrukturer, foranstaltninger til institutionsudvikling og kapacitetsforbedring og de politiske og forskriftsmæssige rammer på nationalt plan.

Afrika vil kunne udnytte de erfaringer, EU har indvundet under udviklingen af de transeuropæiske net af regionale infrastrukturer, bl.a. de metoder EU har anvendt til at prioritere projekterne og opnå konsensus om harmonisering af de nationale forskriftsrammer.

Partnerskabet vil især fremme foranstaltninger, der skaber sammenhæng mellem investeringerne på kontinentalt og regionalt plan og de nationale strategier for infrastrukturudvikling og fattigdomsbekæmpelse. Der vil blive arbejdet på tre planer:

• på kontinentalt plan samordner AU-NEPAD prioriteringen af de kontinentale og regionale arbejdsopgaver
• på regionalt plan støtter de regionale vejledende programmer de politiske og lovgivningsmæssige rammer, for de materielle investeringer
• på nationalt plan overvåger AU-NEPAD og EU's delegationer i fællesskab de landeforanstaltninger, der bidrager til at realisere partnerskabets mål.

Finansieringen af arbejdet i partnerskabet foregår via flere instrumenter:

• de regionale og nationale rammebevillinger under 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF), som beløber sig til i alt 5,6 mia. EUR. Dette er en betydelig forhøjelse af de ressourcer, EUF hidtil har ydet til afrikansk infrastruktur (3,75 mia. under 9. EUF)
• AVS-interne midler, herunder midler tildelt via energi (es de en fr)- og vandfaciliteterne
• den nye trust-fond, der er oprettet af EU og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med særligt henblik på investeringer i grænseoverskridende infrastrukturer. Fonden er samfinansieret af Kommissionen, de berørte medlemsstater og de europæiske og afrikanske udviklingsfinansieringsinstitutioner. I opstartfasen 2006-2007 rådede fonden over 87 mio. EUR, som vil blive fordelt i form af tilskud fra EU og medlemsstaterne, samt 260 mio. EUR, som vil blive uddelt som lån fra EIB.

Hvis partnerskabet skal fungere efter hensigten, skal arbejdet samordnes effektivt mellem Kommissionen, EU's medlemsstaterne og de andre internationale initiativer og organismer som Verdensbanken og EIB. Samordningen vil supplere støttemodtagernes medansvar over for projekterne, bl.a. via de afrikanske regeringers politiske tilsagn om at sikre god forvaltningspraksis i alle infrastruktursektorer. Den private sektor vil også blive opfordret til at deltage i partnerskabet.

Seneste ajourføring: 31.10.2007