Partnerskab mellem EU og Afrika

Indledning

Forbindelserne mellem EU og Afrika har traditionelt været opdelt i to regionale grupperinger: de afrikanske lande, som er med i AVS-landene, og de afrikanske lande, der ligger ved Middelhavet. I begyndelsen af det nye årtusinde har EU imidlertid indledt en ny dialog med Afrika om at opbygge et strategisk partnerskab med hele den afrikanske verdensdel, der kan styrke de eksisterende foranstaltninger. Det første topmøde mellem EU og Afrika blev afholdt i Kairo i april 2000.

Handlingsplan

På topmødet blev der vedtaget en handlingsplan, hvori der lægges vægt på seks store globale områder:

• økonomiske spørgsmål (navnlig samarbejde og regional økonomisk integration i Afrika)
• Afrikas integration i verdensøkonomien
• et af målene for partnerskabet er at uddybe forbindelsen mellem handel og udvikling på internationalt niveau, således at økonomisk liberalisering kan bidrage til fattigdomsbekæmpelse
• overholdelse og beskyttelse af menneskerettighederne, demokratiske principper og institutioner, retsstaten og god forvaltning af offentlige anliggender
• konsolidering af fred, forebyggelse, forvaltning og bilæggelse af konflikterne i Afrika
• foranstaltninger til fattigdomsbekæmpelse på udviklingsområdet (f.eks. inden for uddannelse, sundhed og fødevaresikkerhed).

Blandt disse bredt definerede områder er der foreløbig udvalgt otte, hvor der skal gøres en specifik indsats:

• forebyggelse og bilæggelse af konflikter (herunder problemet med personelminer)
• samarbejde og regional integration, Afrikas integration i verdensøkonomien og handelen
• miljø, herunder kampen mod tørke og ørkendannelse
• HIV/AIDS og andre smitsomme sygdomme
• fødevaresikkerhed
• menneskerettigheder og demokrati
• tilbagelevering af stjålne og ulovligt udførte kulturskatte
• den afrikanske udlandsgæld (initiativet til fordel for stærkt gældstyngede fattige lande (HIPC) vedrører navnlig de afrikanske lande).

De to parter afholder regelmæssigt møder på forskellige niveauer for at sikre, at handlingsplanen bliver fulgt op. De tre vigtigste er topmøderne mellem stats- og regeringscheferne, ministermøderne, som finder sted mellem topmøderne, og møderne mellem de to regionsgrupper.

Første ministermøde

5. Det første ministermøde mellem EU's og Afrikas repræsentanter fandt sted i Bruxelles den 11. oktober 2001. Siden topmødet i Kairo er der gjort flere fremskridt, især inden for regional integration, HIV/AIDS, fødevaresikkerhed, menneskerettigheder, demokrati og god forvaltningspraksis.

Nye emner på dagsordenen

6. Efter at handlingsplanen er blevet vedtaget, er der føjet andre vigtige emner til dagsordenen, bl.a. oprettelsen af Den Afrikanske Union (AU), Det nye partnerskab for Afrikas udvikling (NEPAD), situationen i området omkring Afrikas store søer og kampen mod terrorisme.

AU og NEPAD er to vigtige initiativer, som de afrikanske lande lancerede i 2001, og som EU støtter fuldt ud. AU blev oprettet af de afrikanske lande i marts 2001 og afløser Organisationen for Afrikansk Enhed. Denne politiske organisation danner rammen om samarbejde og uddybning af den regionale politiske og økonomiske integration mellem de afrikanske lande. Til varetagelse af disse opgaver vil man oprette de nødvendige institutioner. Det nye partnerskab for Afrikas udvikling, der er indgået af de afrikanske lande, indebærer, at de afrikanske statschefer forpligter sig til at arbejde på at udrydde fattigdom og fremme vækst og bæredygtig udvikling ved aktivt at deltage i det politiske og økonomiske liv på verdensplan.

Konflikterne i området omkring Afrikas store søer har skabt stærk bekymring hos de to parter. EU bidrager på mange måder til at forebygge og løse sådanne konflikter, f.eks. med bistand inden for udviklingssamarbejdet (herunder Den Europæiske Udviklingsfond) og midler fra den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). EU støtter også dialogen mellem de congolesiske parter og deltager i arbejdet på at få børnesoldater genintegreret i samfundet.

Som følge af attentaterne den 11. september 2001 i USA offentliggjorde EU og de afrikanske lande en erklæring om kampen mod terrorisme efter ministermødet og udtalte, at de sammen ville arbejde på at få udryddet problemet.

Udviklingen i dialogen

10. Dialogen mellem EU og Afrika omhandles i en meddelelse fra Kommissionen (es de en fr) fra juli 2003. Heri undersøges de forskellige muligheder for at genoptage dialogen, og det foreslås bl.a., at man søger at løse de politiske og udviklingsmæssige problemer, som det afrikanske kontinent står overfor, ved at knytte stærkere forbindelser mellem parternes institutioner.

Det første møde i AU siden oprettelsen i Durban i juli 2002 blev afholdt i Maputo i Mozambique den 4.-12. juli 2003 med deltagelse af de afrikanske stats- og regeringschefer. Kommissionens repræsentant bekræftede EU's støtte til AU og deltog i drøftelserne om dialogen mellem EU og Afrika. Der blev gjort store fremskridt inden for menneskerettigheder og demokrati, idet man opstillede fælles værdier på området og fastlagde, hvilke sanktioner der skal gælde i tilfælde af, at sådanne værdier tilsidesættes.

Mødet foranledigede, at Rådet for Den Europæiske Union i december 2003 godkendte en beslutning om, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) skulle finansiere en fredsfacilitet i Afrika. Dette var en reaktion på den anmodning, der blev fremsat på AU-topmødet. Fredsinitiativet, hvis formål er at yde støtte til institutionerne i Afrika og til fredsbevarende foranstaltninger, forudsætter et tættere samarbejde mellem Den Afrikanske Union, de regionale afrikanske organisationer, EU og FN.

I de senere år er dialogen mellem EU og Afrika blevet styrket og har givet adskillige resultater. I 2005 besluttede EU, at den offentlige udviklingsbistand skal øges med 20 mia. EUR om året i tidsrummet frem til 2010. Heraf skal halvdelen gå til Afrika. Desuden vedtog man i oktober 2005 en ny strategi for Afrika med henblik på at støtte denne verdensdels bestræbelser på at nå FN's millennium-udviklingsmål.

Strategien går ud på at oprette et strategisk partnerskab mellem EU og Afrika om sikkerhed og udvikling. Den tager sigte på at opnå en bæredygtig udvikling, idet den har følgende hovedpunkter: fred og sikre forhold, en effektiv og god forvaltningspraksis, gode samhandelsforhold og kommunikationsforbindelser samt en god social balance og økologisk bæredygtighed. Der er blevet lanceret nye initiativer, f.eks. et initiativ vedrørende god forvaltningspraksis, og i juli 2006 blev der oprettet et infrastrukturpartnerskab mellem Afrika og EU.

Inden for rammerne af initiativet vedrørende god forvaltningspraksis lægger EU særlig vægt på de reformer, der er indledt med henblik på at videreføre den afrikanske "peer review"-ordning. Der er her tale om et værdifuldt redskab i arbejdet på at evaluere og udbrede kendskabet til, hvordan en god demokratisk forvaltningspraksis kan varetages af og for afrikanerne selv. Endelig søger EU som led i infrastrukturpartnerskabet at fremme samhandel, integration, stabilitet og regional udvikling ved at støtte programmer til forbedring af kommunikationsforbindelserne i hele Afrika.

Seneste ajourføring: 18.07.2007