Samarbejde med oprindelige folk

En analyse af resultaterne af det hidtidige samarbejde mellem EU og oprindelige folk samt henstillinger med henblik på fremtiden.

DOKUMENT

Beretning fra Kommissionen til Rådet af 11. juni 2002 om status over arbejdet med oprindelige folk [KOM(2002) 291 endelig - ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

RESUMÉ

Baggrund Det er vigtigt, at oprindelige folk får mulighed for at deltage aktivt i udviklingsprocessen, således at disse ofte sårbare og ugunstigt stillede befolkningsgrupper kan være med til at skabe deres egen udvikling.

EU har allerede fastlagt rammer for sine aktiviteter på området med et arbejdsdokument fra 1998, som blev bekræftet i en beslutning truffet af Rådet (udviklingsministrene) i samme år (Rådets konklusioner (udviklingsministrene) - 30.11.1998). Beretningen udgør en konsolidering af disse initiativer.

Rammerne for samarbejdet

Beretningen omfatter tre konkrete retningslinjer:

Fremskridt: iværksættelse I beretningen gennemgås fortrinsvis perioden 1998-2000, som er et tidsrum, hvor EU har iværksat aktiviteter af stort omfang. EU har tildelt et beløb på 21,9 mio. EUR til projekter, som direkte er til fordel for oprindelige folk.

Fremskridt: integrering af spørgsmål angående oprindelige folk i alle politikker, programmer og aktiviteter. De oprindelige folk er direkte eller indirekte under påvirkning af et bredt udvalg af EU's politikker og aktiviteter som f.eks. fremme af menneskerettighederne og demokrati, miljøpolitik og en bæredygtig udviklingspolitik. For at integrere hensynet til oprindelige folk fuldt ud er det nødvendigt at:

Det er lykkedes Kommissionen at integrere problematikken i en lang række lovgivninger, og det har været særlig vigtigt at få den integreret i det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder.

Udviklingsbistand iværksættes også via drøftelser og vedtagelse af strategiske retningslinjer mellem EU og modtagerne. Spørgsmål angående oprindelige folk er blevet integreret i en række rammeaftaler og strategiske dokumenter, der er indgået med EU's partnere som AVS-landene. Når først bistanden er ydet, skal den systematiske kontrol også omfatte kontrol af, hvordan foranstaltningerne påvirker disse befolkningsgrupper.

Kommissionen har allerede udarbejdet et uddannelsesprogram for de ansatte i et forsøg på at forbedre gennemførelsen og virkningerne af EU's bistand. Der er nedsat en arbejdsgruppe som en af aktionerne til at skabe bedre koordinering og kohærens inden for EU.

Fremskridt: høring af oprindelige folk Et projekt kan lettere lykkes, hvis modtagerne er fuldstændigt impliceret i alle projektstadierne. Kommissionen har derfor fastlagt tre hovedaktioner til at nå dette mål:

Kommissionen har indført høringsmekanismer og kontaktpunkter i sine tjenestegrene. Høringerne foregår også via et uformelt netværk mellem tre organisationer for oprindelige folk.

Der har været afholdt en stor høring af befolkningerne for at få bedre kendskab til deres faktiske situation (retlig, samfundsøkonomisk, osv.). Herigennem har EU fået mulighed for at definere prioriteter for oprindelige folk. To større prioriterede områder er blevet identificeret: miljø og racisme. Også oprindelige folks begrænsede deltagelse i udviklingsprocessen og det civile samfund er et spørgsmål, man bør debattere.

Resultaterne af disse høringer har vist, at de procedurer, der skal opfyldes for at opnå finansiel bistand, udgør en stor hindring for disse befolkningers deltagelse. Man bør også overveje at iværksætte mikroprojekter, som er bedre tilpasset deres situation.

Fremskridt: støtte til oprindelige folk inden for prioriterede områder Kommissionen fremfører flere eksempler på en lang række projekter, der er blevet iværksat i den pågældende periode. Det drejer sig om:

Behov for yderligere foranstaltninger Samarbejdet med oprindelige folk er en proces i rivende udvikling. Der er fastlagt flere foranstaltninger, som skal gøre det muligt at forbedre dette samarbejde i fremtiden:

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets konklusioner om oprindelige folk - Rådets møde (generelle anliggender) - 18. november 2002 [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. I sine konklusioner opfordrer Rådet Kommissionen og medlemsstaterne til:

Rådet opfordrer ligeledes Kommissionen til:

Seneste ajourføring: 06.06.2007