Den Internationale Straffedomstol

Den Europæiske Union støtter Den Internationale Straffedomstol, så den kan fungere effektivt, og fremmer verdenssamfundets støtte ved at tilskynde til deltagelse i "Rom-statutten".

DOKUMENT

Rådets fælles holdning 2003/444/FUSP af 16. juni 2003 vedrørende Den Internationale Straffedomstol [Den Europæiske Unions Tidende L 150 af 18.6.2003].

RESUMÉ

Konsolidering af retsstaten og respekt for menneskerettighederne og den humanitære folkeret samt bevarelse af freden og styrkelse af den internationale sikkerhed er blandt prioriteterne i Den Europæiske Unions forbindelser med andre lande. EU er stærkt engageret i at fremme ikrafttrædelsen af Den Internationale Straffedomstol (ICC) (EN) (FR) og dens Rom-statut, som er et vigtigt redskab til at gennemføre de anførte prioriteter.

Rom-statutten trådte i kraft den 1. juli 2002, og domstolen har fungeret siden (dens forskellige organer er dog først blevet valgt i juni 2003).

Med denne fælles holdning sigter EU mod at fremme domstolens effektive funktion, men også verdenssamfundets støtte. Denne fælles holdning ophæver og træder i stedet for fælles holdning 2001/443/FUSP.

I denne fælles holdning fastslås det, at EU og medlemsstaterne vil gøre alt for at fremme den bredest mulige deltagelse af stater i den internationale straffedomstol. De tager hensyn til dette mål i både bilaterale og multilaterale forhandlinger og i den politiske dialog med tredjelande og regionale organisationer. De skal også vedtage initiativer til at fremme udbredelsen af værdier, principper og bestemmelser i Rom-statutten. De samarbejder i den forbindelse med andre interesserede stater, internationale organisationer, ngo'er og andre repræsentanter for civilsamfundet.

Medlemsstaterne skal dele deres erfaringer med gennemførelsen af Rom-statutten med alle interesserede stater. De skal bidrage med teknisk og finansiel støtte til det lovgivningsarbejde, der er nødvendigt for tredjelandes deltagelse i og gennemførelse af statutten.

EU og dens medlemsstater skal for at sikre domstolens uafhængighed:

• tilskynde deltagerstaterne til at overføre deres bidrag
• bidrage til udviklingen af bistand og uddannelse for dommere, anklagere og andre embedsmænd ved ICC
• tilskynde til, at deltagerstaterne underskriver og ratificerer aftalen om domstolens privilegier og immuniteter.

Unionen og medlemsstaterne erindrer tredjelande om Rådets konklusioner af 30. september 2002. Rådet noterer sig i konklusionerne, at USA har indgået bilaterale aftaler med visse deltagerstater om betingelserne for, at en person kan overgives til domstolen. Rådet har udarbejdet principper, der kan tjene som retningslinjer for medlemsstaterne, når de overvejer muligheden for at undertegne sådanne aftaler eller ordninger med USA:

• der skal tages hensyn til eksisterende internationale aftaler mellem stater, der er parter i ICC, og USA
• indgåelse af aftaler med USA om overgivelse af en person til domstolen, er uforenelig med de forpligtelser, der er indgået af stater, der er parter i ICC
• enhver løsning bør sikre, at personer, som har begået en forbrydelse, som falder ind under domstolens jurisdiktion, ikke nyder straffefrihed
• enhver løsning, som omfatter nationaliteten af personer, som ikke må overgives, bør kun omfatte personer, som ikke er statsborgere i et stat, der er part i ICC
• statslig eller diplomatisk immunitet bør respekteres
• enhver aftale bør kun omfatte personer, som opholder sig på en stats område, fordi de er blevet sendt dertil af en anden stat
• aftaler kan være tidsbegrænsede
• aftaler skal ratificeres i overensstemmelse med de forfatningsmæssige procedurer i hver enkelt stat.

Rådet foreslår også, at der indledes en bredere politisk dialog med USA, særlig om spørgsmål som:

• det ønskværdige i, at USA på ny engagerer sig i ICC-processen
• udvikling af et samarbejde mellem USA og domstolen i specifikke sager
• anvendelsen af den amerikanske lov om beskyttelse af personer i USA's tjeneste.

I februar 2004 vedtog Rådet en handlingsplan som følge af denne fælles holdning. Handlingsplanen, som indebærer tre aspekter (samordning af Unionens aktiviteter, verdensomspændende deltagelse i og gennemførelse af Romstatutten, Domstolens uafhængighed og effektive funktion), definerer rammen for Unionens aktiviteter med henblik på at støtte Den Internationale Straffedomstol.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Indgåelse af aftale mellem Den Internationale Straffedomstol og Den Europæiske Union om samarbejde og bistand [Den Europæiske Unions Tidende L 115 af 28.4.2006].

Denne aftale fastsætter bestemmelserne for samarbejde og bistand mellem Den Internationale Straffedomstol og Den Europæiske Union, blandt andet via samråd om spørgsmål af fælles interesse og regelmæssig udveksling af oplysninger og dokumenter af fælles interesse. Aftalen blev vedtaget af Rådet ved beslutning 2006/313/FUSP af 10. april 2006 [Den Europæiske Unions Tidende L 115 af 28.4.2006].

Seneste ajourføring: 21.08.2007