Bidrag til verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og intolerance

Meddelelsen bidrager til drøftelserne på verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og dermed beslægtet intolerance (i det følgende benævnt "verdenskonferencen") ved at fremhæve de foranstaltninger, der er truffet i EU for at bekæmpe racisme. At bidrage til debatten ved at gentage de henstillinger, Kommissionen fremsatte på den europæiske konference i oktober 2000.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 1. juni 2001. Bidrag til verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og dermed beslægtet intolerance [KOM(2001) 291 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Kontekst

Beslutningen om at afholde verdenskonferencen i 2001 blev truffet af FN's generalforsamling i 1997. Verdenskonferencen, der blev tilrettelagt af Højkommissariatet for Menneskerettigheder, fokuserede på konkrete aktioner og praktiske tiltag til bekæmpelse af racisme. Hovedmålsætningerne var bl.a. at foretage en evaluering af bekæmpelsen af racediskrimination og dens perspektiver, øge bevidstgørelsen om racisme og konsekvenserne heraf og udarbejde henstillinger til FN vedrørende en styrkelse af gennemførelsen af FN's tiltag. Europa-Kommissionen har deltaget aktivt i forberedelsen af verdenskonferencen. Dels har den deltaget i den forberedende konference "Alle forskellige - Alle lige: fra princip til praksis", der blev afholdt af Europarådet, dels har den ydet 3,7 mio. EUR til ikke-statslige organisationer (ngo'er), til de mindst udviklede lande (for at sikre deres deltagelse) og til selve verdenskonferencen. Den har også bidraget til udarbejdelsen af den politiske erklæring og de generelle konklusioner, der blev vedtaget under konferencen. Det er på denne baggrund, at meddelelsen er blevet udarbejdet. Den tager sigte på at vise EU's vellykkede tiltag i kampen mod racisme, hvilket vil kunne anspore deltagerne på konferencen til at medvirke i regionale samarbejdsforanstaltninger.

Indsatsen i EU

EU's indsats har antaget to overordnede former: dels er der vedtaget en række forskrifter, dels er bekæmpelsen af racisme blevet integreret i andre politikker.

De lovgivningsmæssige foranstaltninger omfatter tiltag for at harmonisere lovgivningen i medlemsstaterne, for selvom der var forbud mod diskrimination, varierede lovgivningens rækkevidde, indhold og håndhævelse meget fra land til land. I 1999 blev der vedtaget en pakke foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling bestående af to direktiver og et handlingsprogram. Et af forslagene var direktiv 2000/43/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Direktivet, som har til formål at forbyde racediskrimination i EU, styrker ofrenes stilling og indeholder krav om oprettelse af uafhængige organer, som kan gennemføre undersøgelser og studier på dette område. I 1996 blev det desuden aftalt at etablere et retligt samarbejde mellem medlemsstaterne, bl.a. for at forhindre at gerningsmændene kan undgå retsforfølgelse ved at rejse til andre medlemsstater. Endelig har Kommissionen siden slutningen af 1999 fremlagt fem forslag til direktiver om indvandrings- og asylspørgsmål. Der er bl.a. tale om familiesammenføring, midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer, procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus, tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding og minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere.

Integreringen i andre EU-politikker vedrører beskæftigelsespolitikken, udenrigspolitikken samt programmer, hvorunder der ydes finansiel bistand.

Den europæiske beskæftigelsesstrategi, som EU har fulgt siden 1997, er et vigtigt redskab i kampen mod racisme. EU's bidrag til udviklingen er de retningslinjer for beskæftigelse, som siden 1999 indeholder forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på behovene hos etniske minoriteter og andre udsatte grupper eller personer og opstille egnede proaktive og forebyggende politikker til fremme af disses integration på arbejdsmarkedet.

I udenrigspolitikken tages der fat om racisme gennem udvidelsesforberedelserne (hvor kandidatlandene er forpligtede til at opfylde Københavnskriterierne og bekæmpe racisme (es de en fr), især i forbindelse med Roma-befolkningen), aftalerne med de nye uafhængige stater (NUS), den fælles strategi vedrørende Rusland og udviklingspolitikken.

Mange af de EU-programmer, hvorunder der ydes finansiel bistand, indeholder bestemmelser vedrørende racisme. Det drejer sig om:

Evaluering, opfølgning og analyse af aktiviteterne i EU

Ud over den opfølgning, der foretages af Europa-Kommissionen, som har ansvaret for at overvåge, at traktaterne og den afledte ret overholdes, har Det europæiske observatorium for racisme og fremmedhad oprettet et europæisk informationsnet for racisme og fremmedhad (Raxen). Dette netværk, hvis opgave det er at indsamle oplysninger om racisme og fremmedhad, omfatter forskningscentre, ngo'er og specialcentre, og dets aktiviteter kan eventuelt udvides til at omfatte kandidatlandene.

Den uafhængige evaluering af EU's politikker og aktiviteter har ligeledes stor betydning, bl.a. for effektiviseringen af indsatsen mod racisme. Evaluering er et grundlæggende krav i forbindelse med alle aktiviteter og projekter, der støttes af ovennævnte EU-programmer.

Kommissionens henstillinger

Kommissionen ønsker, at deltagerne på verdenskonferencen noterer sig EU's indsats til bekæmpelse af racisme og de henstillinger, Kommissionen fremsatte på den europæiske konference i oktober 2000. Deri opfordres alle deltagerstaterne til at indføre eller opretholde

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets konklusioner om verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og dermed beslægtet intolerance. Rådet (almindelige anliggender) - den 16. juli 2001 [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rådet (almindelige anliggender) bekræfter, at EU er fast besluttet på at bidrage til, at verdenskonferencen bliver en succes. Rådet understreger i sine konklusioner, at verdenskonferencen vil kunne fungere som en væsentlig katalysator for bekæmpelsen af racisme. For at opnå tilfredsstillende resultater finder Rådet, at det er afgørende, at verdenskonferencens handlingsprogram og erklæring fokuserer på fremtiden og på gennemførelsesforanstaltninger for bekæmpelsen af racisme. Desuden understreger det, at racisme og racediskrimination skal bekæmpes med alle lovlige midler, og henviser til EU's mange bestræbelser, som er omtalt i ovennævnte meddelelse.

Rådet ønsker følgelig, at verdenskonferencen navnlig beskæftiger sig med styrkelse af den retlige ramme for bekæmpelsen af racisme og forbedring af uddannelse og forebyggelse af racisme. Det fastslår endvidere, at der skal fokuseres mere på såkaldt multiracisme, dvs. tilfælde, hvor en person tilhører flere forskellige diskriminationskategorier som f.eks. Roma-befolkningen, kvinder og handicappede.

For at sikre, at konferencen bliver vellykket, finder Rådet det nødvendigt, at ngo'er og andre aktører fra civilsamfundet deltager, og at der udarbejdes en global strategi for at øge det internationale samarbejde.

Rådet beklager virkningerne af kolonialismen som f.eks. slaveriet og fremhæver EU's nuværende indsats for at opnå en verden med mere lighed, bl.a. gennem sit udviklingssamarbejde. Afslutningsvis opfordrer det deltagerstaterne til at udvise samarbejdsånd, hvilket er nødvendigt for at verdenskonferencen skal blive en succes.

Verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og dermed beslægtet intolerance. Durban, Sydafrika, 31. august - 7. september 2001 Erklæring og handlingsprogram (EN) (FR).

Seneste ajourføring: 05.07.2006