Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forretningsorden

RESUMÉ:

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — forretningsorden

Artikel 303 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

HVAD ER FORMÅLET MED FORRETNINGSORDENEN OG ARTIKEL 303 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE?

• De fastlægger, hvordan Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) fungerer og tilrettelægger sit arbejde.
• I medfør af artikel 303 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter EØSU selv sin forretningsorden.

HOVEDPUNKTER

Medlemmer

• I henhold til artikel 300 i TEUF består EØSU af:
  • arbejdsgiverorganisationer: medlemmer fra den private og den offentlige sektor i erhvervslivet, små og mellemstore virksomheder, handelskamre, en gros- og detailhandelen, finans- og forsikringssektoren samt transport- og landbrugssektoren (gruppe I)
  • arbejdstagere: medlemmer fra de nationale fagforeninger, såvel fagforbund som sektorforbund (gruppe II)
  • andre aktører, der er repræsentative for civilsamfundet: landbrugs- og forbrugerorganisationer, små virksomheder, håndværkssektoren, liberale erhverv og NGO’er inden for social beskyttelse og miljøbeskyttelse (gruppe III).
• Medlemmerne indstilles af EU-landenes regeringer og udnævnes af Rådet for EU for en periode på fem år, der kan fornyes. Det maksimale antal medlemmer er 350.
• De tre grupper vælger sine formænd og næstformænd. De deltager i forberedelsen, tilrettelæggelsen og samordningen af EØSU’s arbejdsopgaver.

EØSU’s rolle i lovgivningsproceduren

• Høring af EØSU
  • EØSU udarbejder sine udtalelser på anmodning af Rådet, Europa-Kommissionen eller Europa-Parlamentet.
  • Det kan også fremsætte initiativudtalelser, sonderende udtalelser og informationsrapporter eller resolutioner om alle spørgsmål, der vedrører EU’s opgaver.
• Arbejdet i sektionerne
  • Præsidiet udpeger den sektion, som har ansvaret for at udarbejde en udtalelse eller rapport.
  • Ordføreren undersøger det forelagte spørgsmål, eventuelt med bistand fra en eller flere medordførere eller en ekspert, sammenfatter de fremsatte synspunkter og udarbejder på grundlag heraf et forslag til en udtalelse, som forelægges sektionen til debat og godkendelse.

EØSU’s arbejdsorganer

Præsidiet

• Det består af:
  • formanden og de 2 næstformænd
  • de 3 gruppeformænd
  • de 6 sektionsformænd
  • et variabelt antal medlemmer, dog højst svarende til antallet af EU-lande.
• Formanden vælges blandt medlemmerne af en af de 3 grupper, og næstformændene vælges blandt medlemmerne af de 2 andre grupper. Formanden og næstformanden vælges på skift blandt medlemmerne af de tre grupper for en periode på 2,5 år.
• Præsidiet har primært følgende opgaver:
  • Det fastlægger EØSU’s organisation og interne arbejdsgang og varetager det politiske ansvar for dets overordnede ledelse.
  • Sammen med formanden for EØSU udøver præsidiet sine budgetmæssige og økonomiske beføjelser i overensstemmelse med EU’s finansforordning (der regulerer EU’s budget).
  • Det fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til forretningsordenen og præciserer, hvordan den skal fortolkes.
  • Hver 6. måned undersøger præsidiet på grundlag af en specifik rapport, hvilken indflydelse EØSU’s udtalelser har haft.

Formandskabet og formanden

• Formandskabet (formanden og de 2 næstformænd) mødes med gruppeformændene for at forberede præsidiets og plenarforsamlingens arbejde.
• Formanden, der vælges for 2,5 år ad gangen:
  • leder EØSU’s arbejde og inddrager permanent næstformændene i disse aktiviteter
  • repræsenterer EØSU i dets eksterne forbindelser
  • rapporterer til EØSU om de handlinger og foranstaltninger, det har truffet på udvalgets vegne
  • fremlægger et arbejdsprogram i begyndelsen af mandatet og reviderer resultaterne ved slutningen af mandatet.

De faglige sektioner

• EØSU består af 6 sektioner:
  • Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
  • Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
  • Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
  • Eksterne forbindelser
  • Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
  • Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder
• Det har også en Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer for at hjælpe EU’s industri med at forudse og tilpasse sig virkningerne af globaliseringen.
• Med undtagelse af formanden skal alle EØSU-medlemmer være medlem af mindst 1 faglig sektion og maksimalt 2 (med undtagelser). Medlemmerne af sektionerne udpeges for en periode på 2,5 år.
• Sektionerne udarbejder udtalelser og informationsrapporter om de spørgsmål, der henvises til dem, og de kan nedsætte studiegrupper eller redaktionsgrupper eller udpege en ordfører uden studiegruppe. Ordføreren er ansvarlig for udarbejdelse af udtalelser og følger op på EU-institutionernes handlinger på baggrund af udtalelsen, efter den er vedtaget på plenarforsamlingen.

Underudvalg

• I forbindelse med nogle emner kan EØSU nedsætte ad hoc-underudvalg og observationsorganer.
• Det kan også foretage høring af personer uden for EØSU.
• Formanden kan udnævne eksperter til at afklare tekniske spørgsmål, der opstår i løbet af EØSU’s aktiviteter.

Rådgivende kommissioner

• EØSU kan nedsætte rådgivende kommissioner. Disse sammensættes af medlemmer af EØSU og af delegerede for de områder af civilsamfundet, som EØSU ønsker at inddrage.

Plenarforsamlingen

• EØSU træder sammen som plenarforsamling (9 gange om året). På EØSU’s plenarforsamling vedtages udvalgets udtalelser på grundlag af sektionernes udtalelser, og de sendes til Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet.
• Præsidiet fastlægger et forslag til dagsordenen fra formandskabet og i samarbejde med gruppeformændene. Forslaget forelægges forsamlingen til vedtagelse ved åbningen af den respektive plenarforsamling.
• EØSU’s udtalelser og referater af plenarforsamlinger sendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. De offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Uanset retsgrundlaget for en høring (obligatorisk eller fakultativ høring) udgør EØSU’s udtalelser et element, der er juridisk nødvendigt for Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets endelige dokument.

Afstemningsregler

• EØSU vedtager tekster og træffer beslutninger ved simpelt flertal, medmindre andet er fastsat. Afstemning finder sted enten offentligt, ved navneopråb*eller hemmeligt.

Dialog med de økonomiske og sociale organisationer i EU og ikke-EU-lande

• EØSU opretholder i kraft af sit særlige mandat strukturerede forbindelser til de økonomiske og sociale råd, tilsvarende institutioner og civilsamfundsorganisationer i EU og i ikke-EU-lande. EØSU udpeger delegationer med ansvar for at varetage disse relationer.

Civilsamfundet

• I 2012 blev der vedtaget en protokol om samarbejdet mellem Kommissionen og EØSU for i højere grad at inddrage civilsamfundet i EU’s udarbejdelse af politikker både på nationalt og europæisk plan og for at udvikle en struktureret dialog mellem disse organisationer og EU’s institutioner.

HVORNÅR GÆLDER FORRETNINGSORDENEN FRA?

Den trådte i kraft den 21. september 2010.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Vores arbejde (Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENTER

Konsolideret udgave af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forretningsorden — den 14. juli 2010 vedtog Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs den konsoliderede udgave af sin forretningsorden (EUT L 324 af 9.12.2010, s. 52-68)

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — sjette del — institutionelle og finansielle bestemmelser — afsnit I — institutionelle bestemmelser — kapitel 3 — Unionens rådgivende organer — 1. afdeling — Det Økonomiske og Sociale Udvalg — artikel 303 (tidligere artikel 260 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 178)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Samarbejdsprotokol mellem Europa-Kommissionen og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EUT C 102 af 5.4.2012, s. 1-5)

seneste ajourføring 21.11.2017