Finansiering af innovation og virksomheder (Den Europæiske Investeringsfond)

 

RESUMÉ

Den Europæiske Investeringsfond (EIF) stiller risikovillig kapital til rådighed med henblik på at støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Dens aktionærer er Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Union (EU) repræsenteret ved Europa-Kommissionen, samt offentlige og private finansielle institutioner, i øjeblikket fra 15 EU-lande og Tyrkiet.

HVAD ER FORMÅLET MED DISSE VEDTÆGTER?

De fastlægger:

VIGTIGSTE PUNKTER

Ledende organer

Fonden ledes og administreres af en generalforsamling, en bestyrelse og en administrerende direktør.

Formanden for bestyrelsen vælges blandt dens medlemmer ved simpelt flertal. Beslutninger vedtages med simpelt flertal, forudsat at mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Sådan fungerer EIF

Den Europæiske Investeringsfond (EIF) er en del af Den Europæiske Investeringsbanks koncern. Dens centrale opgave er at støtte Europas mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV) ved at lette deres adgang finansiering. EIF designer og udvikler venture- og vækstkapitals-, garanti- og mikrofinansieringsinstrumenter, der specifikt retter sig mod dette markedssegment. I denne rolle fremmer EIF EU-målene til støtte for innovation, forskning og udvikling, iværksætteri, vækst og beskæftigelse.

EIF’s regnskaber revideres af en uafhængig ekstern revisor. EIF’s revisorudvalg består af tre medlemmer, der udpeges af henholdsvis EIB, Europa-Kommissionen og aktionærer i den finansielle institution, samt én suppleant, der udpeges på skift af de tre aktionærgrupper. Medlemmerne udpeges af og er ansvarlige over for generalforsamlingen. Revisorudvalget bekræfter som tilsynsorgan årligt, at driften af EIF efter dets bedste overbevisning har fundet sted i overensstemmelse med vedtægterne og forretningsordenen, og at årsregnskabet giver et sandt og retvisende billede af EIF’s finansielle stilling med hensyn til dens aktiver og passiver samt resultatet af dens aktiviteter for det pågældende regnskabsår.

EIF’s samlede forpligtelser må ikke overstige tre gange den tegnede kapital for garantiforretninger. I henhold til artikel 26 i vedtægterne kan generalforsamlingen hæve dette loft maksimalt otte gange den tegnede kapital. For så vidt angår kapitalandele fastsættes beløbet af generalforsamlingen.

Tvister mellem EIF og dens begunstigede afgøres af de kompetente nationale domstole eller ved voldgift. Tvister vedrørende de foranstaltninger, som EIF’s organer træffer, er omfattet af kompetencen for Den Europæiske Unions Domstol.

Protokollen vedrørende privilegier og immuniteter for Den Europæiske Union (protokol nr. 7) finder anvendelse på EIF, medlemmerne af dens organer og dens personale.

Den Europæiske Fond for strategiske investeringer

I samarbejde med Europa-Kommissionen spiller EIF og EIB en central rolle i Investeringsplanen for Europa med oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). EFSI, der blev lanceret i 2015, søger at mobilisere privat finansiering af strategiske investeringer, der ikke kan finansieres af markedet alene. EIF er ansvarlig for gennemførelsen af finansieringstiltag for SMV’er og mid-caps (dvs. virksomheder med mellem 250 og 3 000 ansatte) i SMV-delen af EFSI.

BAGGRUND

EIF blev oprettet i 1994 og har hovedsæde i Luxembourg.

DOKUMENT

Vedtægter for Den Europæiske Investeringsfond, vedtaget den 14. juni 1994 og ændret den 19. juni 2000, den 30. november 2007, den 8 marts 2012 og den 27. maj 2014 af generalforsamlingen (EUT C 95, 21.3.2015, s. 22-31)

seneste ajourføring 19.10.2015