Den europæiske ombudsmand

RESUMÉ AF:

Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom — vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE AFGØRELSE?

Den fastlægger betingelserne, som den europæiske ombudsmand arbejder under.

HOVEDPUNKTER

Status og udnævnelse

• Ombudsmanden har en specifik juridisk status i traktaterne (artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde).
• Ombudsmanden vælges af Europa-Parlamentet for en enkelt valgperiode på fem år, som kan fornys.
• Ombudsmanden handler uafhængigt og modtager ingen instruktioner fra nogen regering eller nogen anden organisation.
• Under mandatperioden må ombudsmanden ikke have andre politiske eller administrative stillinger, uanset om de er betalte eller ubetalte.

Bekæmpelse af fejl eller forsømmelser

Ombudsmandens primære rolle er at undersøge tilfælde af fejl og forsømmelser begået af EU’s institutioner og organer.

• EU’s institutioner og organer skal give ombudsmanden alle de oplysninger, der er brug for, og skal angive, om nogen af oplysningerne er fortrolige (adgang til fortrolige oplysninger er reguleret af sikkerhedsforskrifterne for den berørte institution eller det berørte organ i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001).
• Det kan være nødvendigt, at EU-landene udleverer oplysninger til ombudsmanden. Hvis disse oplysninger er omfattet af sikkerhedslove, må ombudsmanden ikke videregive dem.
• Ombudsmanden kan handle enten på eget initiativ eller efter en klage.

Begrænsning af bemyndigelse

• Den Europæiske Unions Domstol er uden for anvendelsesområdet af ombudsmandens beføjelser, når den udøver sine domstolsfunktioner.
• Ombudsmanden har ikke bemyndigelse til at undersøge tilfælde af fejl og forsømmelser begået af nationale, regionale eller lokale regeringer i EU-landene.
• Sager anlagt for en domstol og spørgsmål vedrørende begrundelsen for en retsafgørelse er også uden for ombudsmandens ansvarsområde.

Indgivelse af en klage

En klage til ombudsmanden skal opfylde følgende betingelser:

• Den skal indgives af en EU-borger, en person med bopæl i et EU-land eller et organ såsom en NGO, en fond eller en virksomhed med hjemsted i et EU-land (juridiske personer).
• Den skal udfærdiges på et af de 24 traktatsprog.
• Den må kun vedrøre et tilfælde af fejl eller forsømmelser begået af en EU-institution eller et EU-organ. »Fejl og forsømmelser« betyder for eksempel misbrug af beføjelser, administrative uregelmæssigheder, diskrimination osv.
• Den skal indgives inden for to år efter den dato, hvor personen, der indgiver klagen (klageren), fik kendskab til forholdene.
• Det skal være »sidste udvej« — før indgivelse af en klage skal klageren have taget de relevante administrative skridt i forhold til de(n) berørte institution(-er).

En klage kan klassificeres som fortrolig på anmodning fra klager eller på initiativ fra ombudsmanden, hvis sidstnævnte anser det for nødvendigt for at beskytte klagerens eller en tredjeparts interesser.

Næste trin

• 1.

  Hvis ombudsmanden, efter den indledende undersøgelse, finder, at klagen kan antages, og at der er grund til en undersøgelse, underretter de den berørte institution eller det berørte organ og anmoder dem om at indsende en udtalelse inden for en bestemt tidsfrist (normalt ikke mere end tre måneder).

• 2.

  Ombudsmanden sender udtalelsen til klageren, der kan indgive kommentarer inden for en bestemt tidsfrist (normalt ikke mere end én måned).

• 3.

  Ombudsmanden kan foretage yderligere undersøgelser. Når undersøgelserne er færdige, afslutter ombudsmanden sagen med en begrundet afgørelse, der kan indeholde kritiske bemærkninger, og underretter klageren samt den berørte institution eller det berørte organ.

• 4.

  Ombudsmanden kan afslutte sagen med en rapport, der indeholder forslag til henstillinger til den berørte institution eller det berørte organ, der efterfølgende sendes til klageren og den berørte institution eller det berørte organ. Den berørte institution eller det berørte organ har derefter tre måneder til at sende ombudsmanden en detaljeret udtalelse, der f.eks. kan opregne de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre forslagene til henstillinger.

• 5.

  Ombudsmanden kan beslutte at udarbejde en særrapport til Europa-Parlamentet, hvis den detaljerede udtalelse ikke er tilfredsstillende. Særrapporten kan også indeholde henstillinger. Den sendes desuden til klageren og til den berørte institution eller det berørte organ.

• 6.

  I løbet af en undersøgelse kan ombudsmanden få kendskab til strafferetlige forhold, og ombudsmanden skal i så fald straks underrette de nationale myndigheder, EU-institutionen med ansvar for bekæmpelse af svig og, hvis det er relevant, den EU-institution eller det EU-organ, som embedsmanden eller den befuldmægtigede arbejder for.

• 7.

  Ombudsmanden indsender desuden en årlig rapport til Europa-Parlamentet om sine aktiviteter, herunder resultatet af undersøgelserne.

Gennemførelsesregler

Gennemførelsesbestemmelserne i denne afgørelse blev vedtaget af ombudsmanden den 8. juli 2002 og blev sidst ændret den 3. december 2008.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den 4. maj 1994.

BAGGRUND

Den europæiske ombudsmands websted.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15-18)

Efterfølgende ændringer til afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, 31.5.2001, s. 43-48)

seneste ajourføring 04.02.2016