Den åbne koordinationsmetode: Best-proceduren

Efter iværksættelsen af den åbne koordinationsmetode på det erhvervspolitiske område giver Best-proceduren mulighed for at indkredse og udveksle bedste praksis for at stimulere erhvervsklimaet. Best-projekterne er således et af de instrumenter, der medvirker til at opfylde målene i det europæiske charter for små virksomheder.

Europa er en yngleplads for god praksis på det erhvervspolitiske område. Medlemsstaterne er imidlertid ofte for dårlige til at orientere hinanden herom. Hvis medlemsstaterne lærer af hinanden, har de mulighed for at forbedre deres resultater og dermed øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Formålet med Best-proceduren er at sammenligne de forskellige medlemsstaters bedste praksis. Den er Europa-Kommissionens svar på den opfordring, som kom fra Det Europæiske Råd på mødet i Lissabon den 23.-24. marts 2000, om en åben koordinationsmetode i forbindelse med forbedring af erhvervsklimaet.

Der findes en række metoder til indkredsning og udveksling af god praksis, f.eks. en sammenligning af medlemsstaternes resultater, interkollegial evaluering, seminarer og konferencer.

I forbindelse med Best-proceduren udpeger Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik bestemte projekter, der betragtes som betydningsfulde for virksomhedernes udfoldelsesevne. Projekterne afspejler, hvilke prioriteter der er opstillet af de nationale regeringer og virksomhederne selv gennem Entreprise Policy Group (EN). Hvert år iværksætter Kommissionen en række projekter, der fører til vedtagelse af henstillinger.

Best-projekterne er et af de instrumenter, der medvirker til at opfylde målene i det europæiske charter for små virksomheder.

Best-proceduren består af fem etaper:

indkredsning af specifikke sektorer og spørgsmål i samarbejde med Den Erhvervspolitiske Gruppe
afgrænsning af projektet (omfang, mål)
gennemførelse (begrænset til 18 måneder og medlemsstaternes deltagelse er frivillig)
vedtagelse af konklusioner (systematisk sammenligning af resultaterne)
opfølgning (tilbagemelding fra medlemsstaterne om ændringer i erhvervsklimaet) for at sikre reelle fremskridt.

EKSEMPLER PÅ BEST-PROJEKTER

"Modeller til nedbringelse af den uforholdsmæssigt store administrative byrde, der påhviler SMV'erne" (projekt iværksat i 2006)

De administrative byrder, der påhviler virksomhederne, navnlig SMV'erne, bremser deres vækst betydeligt. Dette Best-projekt har til formål at indsamle oplysninger om de forskellige metoder, der anvendes i medlemsstaterne til at nedbringe den administrative byrde.

"Foranstaltninger til fordel for iværksættere fra etniske minoriteter" (projekt iværksat i 2004)

Iværksættere fra etniske minoriteter møder mange vanskeligheder, når de etablerer og starter en virksomhed. Dette Best-projekt har til formål at indsamle oplysninger om de nationale foranstaltninger og støtteplaner til afhjælpning af disse vanskeligheder.

"Business angels" (projekt iværksat i 2001)

Business angels er private investorer, ofte iværksættere, tidligere iværksættere eller virksomhedsledere, som besidder en særlig ekspertise. De finansierer af egne midler nystartede virksomheder og kan ligeledes bistå med ledelseserfaring. Dette Best-projekt har til formål at gøre medlemsstaterne opmærksomme på potentialet hos disse business angels til at afhjælpe de begrænsede muligheder i bankverdenen for at støtte virksomhedsetablering og -opstart.

KONTEKST

Best-proceduren blev beskrevet første gang i meddelelsen "Udfordringer for erhvervspolitikken i den videnbaserede økonomi" [KOM(2000) 256 endelig - Ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende], som ledsagede Rådets forslag til afgørelse om et flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd (2001-2005), siden forlænget til den 31. december 2006 og nu erstattet med rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (2007-2013).

See also