Opfølge strukturændringer: En industripolitik for det udvidede Europa

Industriens konkurrenceevne er et centralt element i EU's bestræbelser på at nå Lissabon-målene. I denne meddelelse foretages en analyse af den europæiske industris konkurrenceevne og risikoen for afindustrialisering i den nye globaliseringssituation. Kommissionen søger at få etableret en industripolitik, der er tilpasset kravet om konkurrenceevne, og som skal ledsage strukturændringerne i industrien i det videnbaserede Europa.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 20. april 2004 "Opfølge strukturændringer: En industripolitik for det udvidede Europa" [KOM(2004) 274 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Kommissionen ønsker at fastlægge en industripolitik for EU, som er tilpasset de nuværende udfordringer, herunder virkningerne af udvidelsen og den internationale konkurrence. Denne politik tager sigte på at fremme konkurrenceevnen og en lovgivning, der er bedre egnet til at give den europæiske industri mulighed for fortsat at skabe arbejdspladser, innovation og vækst.

Medlemsstaterne og de europæiske institutioner må følge de strukturændringer, der sker i den europæiske industri i forbindelse med det udvidede Europas produktionsfaktorer og det videnbaserede Europas innovationskapacitet.

Ingen afindustrialisering, men gennemførelse af de nødvendige strukturændringer

Selv om Kommissionen ikke konstaterer nogen afindustrialisering på EU-plan, bemærker den, at strukturændringer medfører en dybtgående ændring af det industrielle landskab i Europa. Det drejer sig om at flytte arbejdspladser og ressourcer fra meget produktive sektorer eller sektorer, der er under pres fra konkurrenterne, til sektorer, der i forhold dertil byder på visse fordele. Virkningerne af disse strukturændringer er positive for EU som helhed, men de kan være smertefulde på det lokale plan for visse sektorer eller regioner.

Disse flytninger af arbejdspladser og ressourcer skal imidlertid ledsages af en indsats inden for forskning og innovation for at opretholde EU's relative fordele i sektorer med en høj merværdi. Presset fra internationale konkurrenter er tiltaget i de senere år, og det rammer flere industrisektorer end før. Udflytning til lande, der er på vej op, sker ikke længere kun i traditionelle, arbejdsintensive sektorer, men også i stigende grad i højteknologiske sektorer og inden for tjenesteydelser. Kun en industripolitik, der tager udgangspunkt i konkurrenceevnen, kan give Europa mulighed for at drage den fulde nytte af industriens globalisering.

De muligheder, der ligger i udvidelsen

Udvidelsen i 2004 giver den europæiske industri betydelige muligheder, forudsat at omstruktureringen af de berørte sektorer ikke hindres af nationale beskyttelsesforanstaltninger. På efterspørgselssiden er det indre marked blevet udvidet med nationale markeder, hvis forbrug er i stærk vækst. På udbudssiden kan virksomhederne omlægge deres produktion for at drage fordel af de nye medlemsstaters konkurrencemæssige fordele.

De nye medlemsstater har en vigtig rolle at spille under overgangen til en videnbaseret økonomi. Deres tiltrædelse kan give impulser til EU's industrielle produktion og gøre det indre marked mere modstandsdygtigt over for konkurrence fra tredjelande. De nye medlemsstaters konkurrencemæssige fordele skulle give mulighed for flytninger internt i Europa, som ellers ville være endt i Asien. De sektorer, der er mest berørt af nye virksomheders tilstedeværelse, er føde- og drikkevarer, transportmidler, råmetaller og metalprodukter.

Instrumenter, der skal følge strukturændringerne

I overensstemmelse med de prioriteringer, der blev fastsat i meddelelsen fra 2002 om industripolitikken i det udvidede Europa ønsker Kommissionen at tilskynde de offentlige myndigheder til at gøre en indsats på tre områder for at få ændringerne i den europæiske industri til at forløbe på den bedst mulige måde.

Det første af disse aktionsområder er lovgivningen og alle de love, der styrer den industrielle aktivitet i EU. Målet er at tilpasse lovgivningen bedre til virksomhedernes behov på det nationale plan og inden for EU. Især skal der lægges vægt på konkurrenceevne og analyse af de kombinerede virkninger af forskellige lovtekster for hver enkelt erhvervssektor.

Det andet mål er en bedre koordinering af EU's indsats på forskellige områder med tilknytning til industrien, bl.a. forskning, konkurrence, beskæftigelse og regional udvikling. Kommissionen ønsker at anvende disse forskellige politikker til at fremme produktivitetsstigninger og anvendelse af viden. Mere generelt kan etablering af synergier mellem EU's forskellige aktionsområder styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Det tredje aktionsområde er industripolitikkens sektordimension i EU. Kommissionen ønsker at styrke synligheden af EU's industrielle aktion gennem nøglesektorer og ved at inddrage de berørte parter. Dette vil give mulighed for at understrege den europæiske industripolitiks merværdi.

Kontekst

Denne meddelelse er et led i debatten om industripolitikkens bidrag til forbedring af industriens konkurrenceevne, som blev indledt med Kommissionens meddelelse af 11. december 2002. Den skal hjælpe den europæiske industri med at nå det mål, som EU fastsatte under Det Europæiske Råds møde i Lissabon i 2002.

TILHØRENDE RETSAKTER

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 21. november 2003 " Vigtige spørgsmål vedrørende Europas konkurrenceevne - mod en integreret tilgang" [KOM(2003) 704 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Kommissionens meddelelse af 11. december 2002 om Industripolitik i et udvidet Europa [KOM(2002) 714 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 23.09.2005