Tekstilprodukter: tekstilfiberbetegnelser og etikettering

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 1007/2001om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Den søger at sikre, at forbrugere i EU informeres korrekt, samt at EU's beklædnings- og tekstilmarked fungerer problemfrit.

Den fastlægger regler om:

• tekstilfiberbetegnelser med hensyn til definition og brug ved angivelse af tekstilprodukters fibersammensætning
• etikettering af tekstilprodukter, som indeholder ikketekstildele af animalsk oprindelse
• analysemetoder til at kontrollere oplysningerne på etiketter eller mærker.

HOVEDPUNKTER

Retsakten omfatter:

• produkter, som udelukkende består af tekstilfibre
• produkter, som behandles på samme måde som tekstilprodukter, for eksempel produkter, hvor tekstilfibrenes vægtandel udgør mindst 80 %.

Undtagelse: produkter, som overgives til personer, der arbejder fra eget hjem, selvstændige virksomheder eller selvstændige skræddere.

Fiberbetegnelser

Beskrivelsen af fibersammensætningen i tekstilprodukter skal anvende de tekstilfibre, der er anført i forordningens bilag I.

Fabrikanter kan anmode Europa-Kommissionen om at medtage en ny fiberbetegnelse i forordningens bilag I. De skal indsende en teknisk fil, som er udarbejdet i overensstemmelse med bilag II, hvor mindstekravene er beskrevet.

Angivelse af sammensætningen

• Anvendelse af udtrykkene »100 %«, »ren« eller »hel-« må kun anvendes for tekstilprodukter, som består af en enkelt tekstilfiber.
• Udtrykket »ren, ny uld« (og de udtryk, der er angivet i bilag III), må kun anvendes på mærker for produkter, der udelukkende består af en uldfiber, som ikke tidligere har været indarbejdet i et færdigt produkt, og som ikke har været spundet.
• Produkter, der består af flere fibre, skal etiketteres med betegnelsen og vægtprocenten af alle indeholdte fibre i rækkefølge efter faldende vægt.
• Tilstedeværelsen af ikketekstildele af animalsk oprindelse (for eksempel en læderrem på en stoftaske) i tekstilprodukter skal angives med formuleringen »indeholder ikketekstildele af animalsk oprindelse«.

Etikettering og mærkning af tekstilprodukter

• Etiketteringen og mærkningen af tekstilprodukter, der skal sælges til forbrugere, skal være holdbar, let læselig, synlig og tilgængelig og angive fibersammensætningen. Ansvaret for etikettering eller mærkning påhviler dem, der sælger produkterne.
• På produkter med 2 eller flere tekstilkomponenter, som ikke har samme fibersammensætning, skal sammensætningen af de enkelte komponenter angives.
• Etiketteringen skal forefindes på det eller de officielle sprog i det land, hvor produktet sælges.
• Etikettering kræves ikke for produkter, der er anført i bilag V.

Markedsovervågning

EU-landenes markedsovervågningsmyndigheder skal kontrollere fibersammensætningen af tekstiler i henhold til metoderne i bilag VIII.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den har været i kraft siden den 8. maj 2012.

BAGGRUND

Lovgivning om tekstiler og beklædning.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 af 27. september 2011 om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning og om ophævelse af Rådets direktiv 73/44/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/73/EF og 2008/121/EF (EUT L 282 af 18.10.2011, s. 1-64)

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 1007/2011 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 30.11.2015