Grønbogen om en fremtidig havpolitik
I juni 2006 offentliggjorde Kommissionen en grønbog om de forskellige aspekter af en fremtidig havpolitik for EU. I grønbogen fremhæves Europas identitet og førerposition på det maritime område, som det er væsentligt at bevare i en tid, hvor miljøbelastninger truer de maritime aktiviteters beståen. Havpolitikken må som følge heraf sigte mod et innoverende, konkurrencedygtigt og miljøvenligt søfartserhverv. Foruden de havbaserede aktiviteter inddrages livskvaliteten i kystområderne i den foreslåede strategi. Grønbogen rejser i den forbindelse spørgsmålet om, hvilke nye værktøjer og forvaltningsmodeller der må udvikles.
DOKUMENT
Kommissionens grønbog: En fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene [KOM(2006) 275 endelig - Ikke offentliggjort i EU-Tidende].
RESUMÉ
Grønbogen ligger i direkte forlængelse af Lissabon-strategien. Formålet med grønbogen er at skabe en bæredygtig udvikling ved at forene de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af udnyttelsen af havets ressourcer. Havets ressourcer står derfor i centrum for drøftelserne.
De havbaserede aktiviteter er et vigtigt område for Lissabon-strategien på grund af deres økonomiske betydning. Det skønnes, at sektorer, som er afhængige af havet, udgør mellem 3 og 5 % af EU's bruttonationalprodukt. EU er globalt førende på følgende områder:
EU er desuden førende på flere potentielle vækstområder, f.eks. konstruktion af krydstogtskibe, vedvarende energikilder og havnetjenester.
Det er afgørende at bevare konkurrenceevnen i disse sektorer, som har væsentlig samfundsøkonomisk betydning. Derfor undersøges faktorer i relation til konkurrenceevnen nærmere i grønbogen: havets miljøtilstand, den videnskabelige viden om alle havrelaterede aspekter, innovation og den håndværksmæssige fagkundskab.
Havmiljøet
Havmiljøet står bl.a. over for:
For at mindske skadevirkningerne på miljøet af disse foreteelser får temastrategien for havmiljøet til opgave at:
Forskning
Forskning er væsentlig for at træffe strategiske valg på et velinformeret grundlag. Forskningen vil kunne drage fordel af det syvende rammeprogram, hvori der lægges særlig vægt på prioriterede, tværfaglige, videnskabelige indsatsområder. Medlemsstaterne kan gå videre end dette ved at koordinere deres nationale forskningsprogrammer for at nå frem til en aleuropæisk forskning og undgå overlapninger. Samarbejdet mellem videnskabsfolk og teknologiudviklere er også væsentligt.
Innovation
Innovation kan frembringe løsninger på områder i hastig udvikling, f.eks. energi og klimaændringer. Sådanne løsninger kunne også komme til gavn i tredjelande, som tilstræber en bæredygtig udvikling. De vil på den måde skabe en konkurrencefordel. Vindmølleenergi, tidevandsturbiner samt olie- og naturgasforekomster i dybhavsbunden kan være nye energikilder. Indeslutning af kulstof, nedbringelse af NOx-emissioner fra fartøjer, eliminering af vejtransport til fordel for søtransport og methanhydrater kan danne led i bekæmpelsen af klimaændringer.
Håndværksmæssig fagkundskab
Grønbogen rejser spørgsmålet om mulighederne for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft, der forårsages af en række sammenfaldende uheldige faktorer.
"Klyngerne" og den retlige ramme
Disse faktorer kan også bidrage til en bæredygtig udvikling. Den private sektor kan indrette sig i maritime ekspertisenetværk - "klynger", der danner ramme om fælles projekter. Lovgiveren må for sin del forenkle lovgivningen og undgå, at de politiske mål får utilsigtede og modstridende følger for andre havpolitiske mål. Det er væsentligt at nå frem til en stabil og sammenhængende retlig ramme, som får opbakning af alle parter. I grønbogen evalueres endvidere incitamenter for redere og håndhævelse af internationale regler på det åbne hav til bekæmpelse af bekvemmelighedsflag.
Livskvalitet i kystområderne
Næsten halvdelen af den europæiske befolkning lever ved eller i nærheden af en kyst, og kyststrækningerne bliver stadig mere attraktive. Der må derfor udarbejdes målrettede statistikker for at slå fast, hvorledes transportinfrastrukturerne og tjenester af almen interesse kan tilpasses disse tendenser.
Samtidig med, at en stigende andel af befolkningen lever ved kysten, øges risiciene for denne befolkningsgruppe, bl.a. som følge af klimaændringerne. De offentlige myndigheder må derfor evaluere disse risici for at kunne planlægge, hvordan befolkningen, de økonomiske aktiviteter og miljøet beskyttes, og forvalte de omkostninger, som dette vil medføre. Ny viden om disse risici vil efterfølgende åbne mulighed for at eksportere denne fagkundskab.
I grønbogen undersøges endvidere bæredygtig turismes konsekvenser for lokalområdernes økonomi. Endvidere undersøges grænsefladen mellem land og havet. Under hensyn til sammenhængen mellem disse to elementer foreslås det at integrere hav- og landområder i kystregionerne i en fælles forvaltning. Denne integrerede forvaltning viser sig særlig nyttig ved havforurening fra kilder på land og ved forvaltningen af udvidelser af havne til multifunktionelle platforme.
Nye værktøjer til at forvalte den måde, vi omgås havene på
Der er behov for et EU-netværk om havrelaterede data. Det vil skulle omfatte de allerede eksisterende nationale net. Formålet med dette netværk vil være at harmonisere og indsamle data fra forskellige kilder, som kan benyttes til mange forskellige anvendelsesformål. Det indgår i GMES-systemet (es de en fr).
Forbedrede GMES-data og en mere tidstro udbredelse vil lette sejladsen og afsløringen af ulovlige aktiviteter på havet. Selv om EU allerede opfylder Den Internationale Søfartsorganisations bestemmelser (EN) på området, kunne interoperabiliteten med tredjelandesystemer dog forbedres.
I grønbogen foreslås der også et system til fysisk planlægning, der skal lette sameksistensen mellem de forskellige aktiviteter langs kysten og eliminere usikkerheden hos investorer med hensyn til at opnå tilladelser. Det er vigtigt at fastlægge principperne for den fysiske planlægning og tage ved lære af Canadas erfaringer.
Det understreges i grønbogen, at hvad den finansielle støtte angår, er der behov for at vide mere om det samlede finansieringsniveau og undersøge, på hvilken måde disse midler vil kunne bidrage til havpolitikken.
Nye forvaltningsmodeller for havene
Den nuværende sektor- eller regionsopdelte forvaltning må erstattes af en mere tværgående fremgangsmåde, og dette får indflydelse på nationalt, europæisk og internationalt niveau.
Visse medlemsstater overlader allerede flere af de offentlige myndighedsfunktioner til en enkelt national myndighed. Indbyrdes kunne medlemsstaterne dog styrke integrationen på toldområdet eller på produktsikkerhedsområdet, ligesom det er demonstreret med Frontex eller det europæiske søfartsagentur. Man kunne også forestille sig, at en europæisk kystvagttjeneste og EU's fælles havområde med fælles regler etableres.
Integrationen medfører ofte stordriftsfordele. De gør det lettere at finansiere visse former for materiel eller teknologier som f.eks. systemer til overvågning af havene.
På grund af havenes særlige forhold vil disse havøkosystemer bedre kunne forvaltes på regionalt niveau. EU-niveauet kunne tage sig af at forsvare vores fælles interesser og tilvejebringe redskaber til fysisk planlægning og tilsynet med anvendelsen heraf.
Klimaændringer, beskyttelse af den biologiske mangfoldighed, illegal indvandring, sørøveri, ikke-diskriminerende adgang til søfartserhvervet og andre forhold stiller krav om, at EU deler sine nye idéer med det internationale samfund og undersøger, hvorledes de nye visioner udbredes bedst muligt.
Beskyttelse af den maritime arv og opmærksomhedsskabende foranstaltninger
De forskellige søfartssektorer må samarbejde om at gøre offentligheden opmærksom på den maritime arv og havenes betydning for os alle. Kommissionen foreslår, at undervisningsområdet benyttes som løftestang for resten af tiltaget. Et mere positivt image vil lette rekrutteringen af søfarende.
Kontekst
Havpolitikken er en del af Lissabon-strategien, idet der stilles forslag om at udnytte synergien mellem regionalpolitikken og politikkerne inden for fiskeri, forskning og innovation, industri, søtransport, miljø og energi med sigte på at fremme en bæredygtig udvikling.
Endvidere opfordrede Kommissionen i sine strategiske mål for 2005-2009 til, at der etableres en integreret havpolitik, dvs. en politik, der sigter mod vækst og jobskabelse for derigennem at bidrage til en stærk, konkurrencedygtig og bæredygtig maritim økonomi i vækst og i harmoni med havmiljøet.
I grønbogen opfordres de berørte parter til at deltage i opstillingen af en tværgående vision for havene. De havde mulighed for at forelægge Kommissionen deres bemærkninger til de rejste spørgsmål frem til den 30. juni 2007. Kommissionen afslutter processen senest ved udgangen af 2007 med en meddelelse om dens forslag til fremtiden.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Meddelelse fra Kommissionen af 10. oktober 2007 "Konklusioner fra høringen om en europæisk havpolitik" [KOM(2007) 574 endelig - Ikke offentliggjort i EU-Tidende].
Medlemsstaterne og de europæiske institutioner ser med tilfredshed på princippet om en integreret strategi for maritime anliggender. De europæiske institutioner ønsker endog ofte at gå videre end grønbogens forslag. Civilsamfundet præges derimod af modsat rettede holdninger. Der er enighed om målene, men af og til uenighed om de foreslåede løsninger. Miljøorganisationerne ser havpolitikken som en mulighed for at integrere miljømålene i alle sektorer. Alle berørte parter er enige om betydningen af at øge borgernes kendskab til havet. Denne information kunne bidrage til at gøre den maritime økonomi mere attraktiv og gøre borgerne mere opmærksomme på havmiljøet. Høringen har åbnet op for en sand skattekiste af gode idéer og en vilje til at deltage i et langsigtet projekt.
Seneste ajourføring: 22.11.2007