Kontrolordning

Forordningen udbygger den rolle, som kontrollen spiller. Dens anvendelsesområde udvides til foruden bevarelsesforanstaltninger at omfatte strukturpolitik, afsætning, transport og salg af fiskevarer. Den fastlægger, hvilken rolle medlemsstaterne og Kommissionen skal spille på kontrolområdet, og den fastsætter, hvilke sanktioner der skal anvendes, hvis reglerne ikke overholdes.

DOKUMENT

Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Forordningen anmoder medlemsstaterne om at føre kontrol med anvendelsen af den fælles fiskeripolitik. Kommissionen skal overvåge, at medlemsstaterne fører kontrol med og forhindrer uregelmæssigheder på rimelige vilkår. Forordningen skal sikre, at foranstaltningerne til beskyttelse af ressourcerne overholdes, og at alle de oplysninger, der er nødvendige for, at kvoterne for det følgende år kan fastsættes, indsamles.

Ordningen gælder for medlemsstaternes farvande og områder og for det fiskeri, der udøves af fartøjer, som fører tredjelandes flag, og for EF-fartøjer på højsøfiskeri og fiskeri i tredjelandes farvande.

Inspektion af fiskerfartøjer og deres aktiviteter

Hver medlemsstat skal indføre et satellitbaseret fartøjsovervågningssystem (VMS) eller et fyldestgørende alternativ, gennem hvilket fartøjerne kan meddele deres position og rapporter om fiskeriindsatsen til fiskeriovervågningscentrene. Forordningen fastlægger anvendelsesområderne for VMS og fastsætter, at de således modtagne data skal være edb-læsbare.

Overvågning af fangster

Gennem fangstovervågningen kan Kommissionen og medlemsstaterne erfare, hvornår kvoterne er udnyttet. Med henblik herpå fastsætter forordningen følgende:

• Fartøjsførere og redere skal føre logbøger, og de skal mindst fire timer før deres ankomst underrette kyststaten om stedet og tidspunktet for landingen og om mængderne af hver art.
• Køberne skal indgive salgsnotaer til auktionerne. Hvis varerne sælges senere eller ikke udbydes til salg, skal indehaverne indgive en overtagelsesnota.
• Transportørerne skal indgive et transportdokument til myndighederne.
• Fartøjsførerne skal have tilladelse til at foretage omladninger.

For hvert af ovennævnte dokumenter fastlægger forordningen følgende:

• obligatoriske oplysninger
• fritagelser fra forpligtelsen til at forelægge nævnte dokumenter
• de nærmere regler og frister for modtagelse.

Medlemsstaterne indfører et valideringssystem, der omfatter en database, for at lette overvågningen og efterprøvningen af data. I tilfælde af fritagelser fra forpligtelsen til at forelægge dokumenter for visse havne, der ikke råder over tilstrækkeligt udviklede administrative strukturer, eller for fartøjer, hvis fangstmængde ikke overstiger 50 kg, foretager medlemsstaterne stikprøvekontrol for at vurdere fangsternes størrelse.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen følgende oplysninger:

• Inden den 15. i hver måned de mængder, der er landet, af hver bestand eller gruppe af bestande, for hvilke der er fastsat samlede tilladte fangstmængder (TAC), samt den forventede dato for udnyttelse af 70 % af den kvote, som medlemsstaten råder over. Efter denne dato skal meddelelserne fremsendes med større hyppighed.
• Inden udgangen af den første måned i hvert kvartal de mængder, der er landet af andre EF-bestande, for hvilke der ikke anvendes TAC, samt fangster fra højsøfiskeri eller fiskeri i tredjelandes farvande.

Kommissionen sørger for, at medlemsstaterne via edb kan gøre sig bekendt med de meddelelser, den har modtaget, og den offentliggør rapporter.

Overvågning af fiskeriindsatsen

For visse fiskerizoner er der fastsat begrænsninger af fiskeriindsatsen. EF-fartøjer skal have tilladelse til at fiske i sådanne zoner.

Førerne af tilladte fartøjer skal desuden meddele ”opgørelser af fiskeriindsatsen” hver gang de sejler ind i eller forlader sådanne zoner, idet de angiver de ombordværende mængder pr. art og i kg levende vægt. Forordningen indeholder også nærmere regler om de meddelelser, der skal sendes til medlemsstaterne, der sikrer sig, at de modtagne opgørelser af fiskeriindsatsen registreres i en edb-læsbar form.

Fartøjsførere af fællesskabsfartøjer skal i deres logbøger registrere, hvor længe de opholder sig i en fiskerizone, idet de giver nøjagtige oplysninger om, hvilke fangstredskaber de har benyttet. Medlemsstaterne indsamler alle disse oplysninger og tilføjer de oplysninger, der er fremkommet ved stikprøvekontrol af fartøjer, der er fritaget for forpligtelsen til at føre logbog. De meddeler alle disse oplysninger til Kommissionen for hver fiskerizone.

Kontrol af anvendelse af fangstredskaber

Alle fangster om bord på et fartøj svarer til den sammensætning pr. art, der er fastsat for det på fartøjet medbragte fangstredskab, idet hver type fiskeri kræver fiskenet med forskellige mindstemaskestørrelser, og anvendelsesreglerne varierer også efter fiskeritype. Alle andre net skal opbevares på en sådan måde, at de ikke er nemme at anvende. Rådet kan endog vedtage, at det er forbudt at medføre sådanne net på et og samme togt.

Hvis forskellige net anvendes, skal den sammensætning pr. art, der beregnes for hver del af fangsten, som foretages på forskellige vilkår, angives i logbogen.

I visse fiskerizoner er det kun en ganske bestemt type net, der er tilladt. Fartøjerne skal overholde dette krav i forbindelse med deres aktiviteter.

Regulering og lukning af fiskeriaktiviteter

Alle fangster af kvoterede bestande, der foretages af EF-fartøjer, afskrives på flagmedlemsstatens kvota uanset landingsstedet.

Medlemsstaterne fastsætter eller Kommissionen fastsætter på eget initiativ den dato, fra hvilken kvoterne af en bestand anses for at være opbrugt for en medlemsstat eller for en fiskerizone, og efter hvilken fiskeri, opbevaring om bord, omladning og landing af fangster af denne bestand er forbudt.

Hvis det efter lukning af fiskeriet viser sig, at en medlemsstat ikke har opbrugt sin kvota, kan der anvendes en udligningsordning for det tab, medlemsstaten har lidt, ved at foretage fradrag i forhold til en medlemsstat, som har overskredet sin kvota. Forordningen fastlægger de nærmere regler for anvendelsen af denne udligningsordning.

Hvis fartøjer fra Fællesskabet gør sig skyld i alvorlige eller gentagne overtrædelser af reglerne, foretager medlemsstaterne supplerende overvågning og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

Kontrol af strukturforanstaltninger og den fælles markedsordning

Forordningen pålægger medlemsstaterne at føre kontrol med alle foranstaltninger vedrørende omstrukturering, fornyelse og modernisering af fiskerflåden, udviklingen af akvakultur og indretningen af kystområder. Medlemsstaterne overvåger også de tekniske aspekter af afsætningen, især kontrol af fiskenes mindstemål og oprindelse.

Kontrol af tredjelandes fiskerfartøjer

Tredjelandes fiskerfartøjer skal råde over fiskerilicenser for at kunne udøve deres aktiviteter i EF’s farvande. De skal også have forhåndsgodkendelse for enhver omladning eller forarbejdning. De er underlagt de samme forpligtelser som EF-fartøjer, hvad angår logbøger, VMS, landingserklæringer og mærkningsregler, eller endog strengere regler, når det gælder udsejling fra EF’s fiskerizone, landingsprocedurer og lukning af fiskeriet.

Efterprøvning af kontrollen

Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om at fremsende oplysninger om anvendelsen af denne forordning, og den kan aflægge besøg på stedet. Hvis der under sådanne besøg konstateres uregelmæssigheder, kan den gennemføre uanmeldte, uafhængige besøg.

Efter disse inspektioner sender den medlemsstaten en evalueringsrapport om kontrolordningen, der indeholder henstillinger om forbedringer af medlemsstaternes gennemførelse af kontrollen.

Den kan også beslutte, at de eksisterende kontrolmetoder ikke er effektive. I så fald foretager den pågældende medlemsstat en administrativ undersøgelse, som Kommissionens embedsmænd kan deltage i. Medlemsstaten har på forhånd en frist på tre måneder til at underrette Kommissionen om resultaterne af undersøgelsen.

Forordningen fastlægger procedurerne for de forskellige typer inspektioner og Kommissionens inspektørers rettigheder og forpligtelser.

Misligholdelse af bestemmelserne

Misligholdes bestemmelserne, iværksætter medlemsstaterne administrative eller retlige procedurer over for de ansvarlige fysiske eller juridiske personer. Sanktionerne skal indebære, at disse personer fratages fortjenesten ved deres overtrædelse, og de skal afskrække andre fra at foretage de samme overtrædelser.

Rådet kan opstille en liste over alvorlige overtrædelser, for hvilke forordningen opregner mulige sanktioner.

Forordningen fastsætter medlemsstaternes ansvar for registrering, omladning eller landing i forbindelse med retsforfølgningen af en overtrædelse. Den fastsætter sanktioner i de tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke træffer passende foranstaltninger.

Samarbejde

Medlemsstaterne samarbejder indbyrdes og med Kommissionen om anvendelsen af denne forordning, herunder om kontrol af fartøjer, der mistænkes for at have begået overtrædelser, hvad angår de specifikke programmer for kontrol og inspektion, som er underlagt flere medlemsstaters højhedsområde.

Der fastsættes bestemmelser om den fortrolige karakter af alle oplysninger, der fremsendes i henhold til denne forordning.

Forordningen overdrager i flere tilfælde Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur ansvaret for en detaljeret udarbejdelse af visse nærmere bestemmelser.

Opfølgning

Hvert år senest den 30. april sender medlemsstaterne Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning. På grundlag af disse rapporter offentliggør Kommissionen en faktarapport og hvert tredje år en evalueringsrapport, der forelægges Rådet og Europa-Parlamentet.

Kontekst

Under revisionen af den fælles fiskeripolitik i 1992 blev det klart, at det var nødvendigt at effektivisere denne politik.

Der findes store forskelle mellem de kompetente nationale tjenester, prioriteringerne af inspektion, procedurerne for retsforfølgning og anvendte sanktioner. Denne ulige anvendelse af de fleste kontrolforanstaltninger svækker denne sektors erhvervsdrivendes tillid til den fælles fiskeripolitiks ordninger og mål. Kontrollen har stor betydning for tilskyndelsen til at overholde reglerne.

Siden reformen i 2003 gælder der mere ensartede regler for kontrol og inspektion i Den Europæiske Union takket være et udbygget samarbejde mellem de kompetente myndigheder. I Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik opstilles der bestemmelser om kontrol, inspektion og gennemførelse af den fælles fiskeripolitiks regler, hvoraf en del allerede findes i denne forordning. Denne forordning skal forblive i kraft, indtil alle nødvendige gennemførelsesbestemmelser er blevet vedtaget.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forslag til rådets forordning af 14. november 2008 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik [KOM(2008) 721 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Forordningen foreslår en omstrukturering af EF’s fiskerikontrolordning. Det nye system forudsætter en række inspektioner gennem produktionskæden samt brug af satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer, elektroniske logbøger og elektronisk indberetning af fangstdata. De nationale kontrollører får udvidede beføjelser, og der indføres harmoniserede afskrækkende sanktioner. Den nye forordning fastlægger sanktioner (mulighed for at suspendere eller nedsætte den finansielle EU-bistand, lukke et fiskeri, nedsætte kvoter og afvise kvoteoverførsler eller kvoteudvekslinger) over for medlemsstater, der ikke overholder den fælles fiskeripolitik, og indførelse af en fiskeritilladelse med et strafpointsystem for begåede overtrædelser. Forordningen foreslår ligeledes en styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne og en moderne strategi for dataoverførsler og informationsudvekslinger via sikre nationale websteder, som Kommissionen kan tilgå. Den nye forordning erstatter de eksisterende rammebestemmelser i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93.

Høringsprocedure (CNS/2008/0216)

Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelse til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 1627/94 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 3317/94 [Den Europæiske Unions Tidende L 286 af 29.10.2008]. Forordningen skal forenkle og forbedre forvaltningsprocedurerne for fiskeritilladelser. Forordningen bidrager til at nå den fælles fiskeripolitiks mål for så vidt angår bæredygtigt fiskeri og kontrol. Forordningen fastlægger støttekriterier samt sanktioner over for fartøjer, der foretager ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Derudover fastlægger forordningen en bedre informationsudveksling vedrørende fiskerifangst og –aktiviteter.

Rådets forordning (EF) nr 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 [Den Europæiske Unions Tidende L 286 af 29.10.2008]. Den Europæiske Union (EU) vedtager tiltag til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, som genererer en samlet årlig omsætning på ca. 10 mia. EUR. Forordningen indeholder bestemmelser om en ordning for fangstattester for fiskeriprodukter, der markedsføres i EU, udarbejdelse af en europæisk sortliste over fartøjer, der foretager ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri samt afskrækkende sanktioner over for disse. Bekæmpelsen af ulovligt fiskeri er et element EU’s overordnede politik for bæredygtig udnyttelse af havene. De gældende fiskeribestemmelser skal i højere grad overholdes i EU’s farvande samt af EU’s fiskere, når de fisker i farvande uden for EU.

Kommissionens afgørelse 2007/166/CE af 9. januar 2007 om vedtagelse af en fortegnelse over EF-inspektører og inspektionsmateriel, jf. artikel 28, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik.

Rådets beslutning 2004/465/EF af 29. april 2004 om EF-tilskud til medlemsstaternes programmer for fiskerikontrol [EUT L 157 af 30.4.2004].

Beslutningen fastlægger, på hvilke betingelser EU kan yde tilskud til medlemsstaterne for deres fiskerikontrolprogrammer. Medlemsstaterne opstiller programmerne med henblik på opfølgning, kontrol og overvågning af de områder, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik. De medlemsstater, der ønsker at modtage tilskud, anmelder deres kontrolprogrammer til Kommissionen. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle prognoser. De andrager 70 mio. EUR for perioden 2004-2005, og støttesatsen overstiger ikke 50 % af de tilskudsberettigede udgifter.

Rådets beslutning 2001/431/EF af 28. maj 2001 om tilskud fra Fællesskabet til bestemte udgifter, som medlemsstaterne afholder til iværksættelse af kontrol-, inspektions- og overvågningsordninger for den fælles fiskeripolitik [EUT L 154 af 9.6.2001].

I 1990 indførte EF en støtteordning, hvorefter medlemsstaterne kan få tilskud til foranstaltninger i forbindelse med indførelse af kontrolstrukturer, der kan fremme visse særligt effektive kontrolformer som f.eks. overvågning af fjernfiskeri. For at tage hensyn til resultaterne af foranstaltningen og medlemsstaternes behov på dette område blev ordningen ændret i 1995 og siden i 2001 ved denne beslutning. Den kombinerede nedsættelse af støtten til visse typer foranstaltninger og forhøjelse af støtten til andre sektorer har gjort det nødvendigt at justere budgettet, der i gennemsnit lå på 41 mio. EUR om året for beslutningen før denne beslutning. Det forventede årlige budget for årene 2001 til 2003 er på 35 mio. EUR.

Rådets forordning (EF) nr. 1627/94 af 27. juni 1994 om generelle bestemmelser for de særlige fiskeritilladelser [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 171 af 6.7.1994].

Forordningen fastlægger reglerne for medlemsstaternes udstedelse og forvaltning af fiskeritilladelser for fartøjer, der fører medlemsstaternes flag. Tilladelserne for fartøjer, der fører tredjelandes flag og fisker i EF’s fiskeriområder, udstedes og forvaltes af Kommissionen.

Seneste ajourføring: 05.02.2009