Resumé

Den fælles markedsordning (FMO) for fiskevarer * blev oprettet i 1970. Den udgjorde første etape af den fælles fiskeripolitik (FFP).

Handelsnormer

Fiskevarer må kun sælges eller bringes i omsætning, hvis de opfylder handelsnormerne for klassifikation efter kvalitetsklasse, størrelses- eller vægtklasse, emballage, behandlingsgrad og mærkning. Medlemsstaterne kontrollerer, om varerne er i overensstemmelse med handelsnormerne.

Forbrugeroplysning

Levende, ferske eller kølede produkter må kun sælges til den endelige forbruger, hvis de er forsynet med en passende mærkning eller etikettering indeholdende følgende oplysninger

• artens handelsbetegnelse
• produktionsmetode (ferskvandsfiskeri, havfiskeri eller opdræt)
• fangstområde.

Oprettelse og anerkendelse af producentorganisationer

Producentorganisationer (PO) oprettes af fiskere eller akvakulturbrugere, der frit slutter sig sammen for at gennemføre foranstaltninger, der skaber de bedste betingelser for markedsføring af deres produkter. Sådanne foranstaltninger tager sigte på

• at gøre det lettere at planlægge produktionen og tilpasse den til efterspørgslen, bl.a. ved indførelse af fangstplaner
• at fremme koncentrationen af udbuddet
• at stabilisere priserne
• at tilskynde til anvendelse af fangstmetoder, som fremmer et bæredygtigt fiskeri.

Medlemsstaterne anerkender producentsammenslutninger, der anmoder om anerkendelse, og som opfylder visse betingelser, som producentorganisationer.

De kan også give en særlig anerkendelse til producentorganisationer, der har fremlagt en plan for forbedring af varernes kvalitet.

Udvidelse af de regler, der er fastsat af producentorganisationerne

Hvis en producentorganisation er repræsentativ for produktionen og afsætningen på ét eller flere landingssteder, kan medlemsstaten gøre diverse regler, som en sådan producentorganisation har vedtaget, obligatoriske for ikke-medlemmer, der afsætter varer i samme område.

Produktions- og afsætningsplanlægning

Hver enkelt producentorganisation udarbejder et operationelt program for fangståret og forelægger det for medlemsstatens kompetente myndigheder. Programmet omfatter

• den markedsføringsstrategi, som organisationen vil følge for at tilpasse udbuddet til markedskravene, både hvad angår mængde og kvalitet
• en fangstplan eller en produktionsplan alt efter art
• forebyggende foranstaltninger til tilpasning af udbuddet af arter, som er vanskeligt afsættelige
• de sanktioner, der skal anvendes over for medlemmer, som ikke overholder de trufne beslutninger.

Finansiel støtte

Medlemsstaterne kan i fem år give producentorganisationerne en godtgørelse, som skal sætte disse i stand til at opfylde deres forpligtelser i forbindelse med planlægning af produktion og afsætning. Godtgørelsen beregnes forskelligt alt efter art.

Medlemsstaterne kan yde supplerende støtte til producentorganisationer til gennemførelse af foranstaltninger, der skal forbedre organisationen og markedsføringen af fisk, og foranstaltninger, der skal skabe større ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Sådan støtte ydes efter Kommissionens forordning (EF) nr. 498/2007 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Den Europæiske Fiskerifond.

Brancheorganisationer

Medlemsstaterne kan under Kommissionens kontrol anerkende sammenslutninger, der anmoder om anerkendelse, og som består af repræsentanter for erhvervsaktiviteter inden for produktion, handel og forarbejdning, som brancheorganisationer.

Der gælder visse betingelser for en sådan anerkendelse, og de vigtigste vedrører de foranstaltninger, som brancheorganisationerne kan iværksætte (f.eks. forbedring af kendskabet til og gennemsigtigheden af markedet mv.).

Udvidelse af regler til også at gælde for ikke-medlemmer

Hvis en brancheorganisation anses for at være repræsentativ for produktion og/eller handel og/eller forarbejdning af en given vare, kan en medlemsstat efter anmodning fra den pågældende organisation i en begrænset periode gøre visse bestemmelser obligatoriske for ikke-medlemmer i dens område.

De regler, der kan ansøges om udvidelse af anvendelsesområdet for, skal opfylde visse betingelser og vedrøre et af følgende emner: produktions- og markedsinformation, produktionsregler, som er strengere end EU-bestemmelserne eller de nationale bestemmelser, udarbejdelse af standardkontrakter, som er forenelige med EU-bestemmelserne, eller afsætningsregler.

Pris- og interventionsordning

For at garantere markedsforsyningen af fiskevarer indførte EU en ordning, der tager sigte på

• at korrigere de mest negative virkninger af uligevægten mellem udbud og efterspørgsel
• at stabilisere priserne for at sikre fiskerne en minimumsindkomst
• at forbedre EU-flådens generelle konkurrencedygtighed på verdensmarkedet.

Denne ordning hviler på en prisordning, der, når den anvendes, udløser interventionsmekanismer.

Grundelementet i disse mekanismer er orienteringsprisen, som Rådet fastsætter for visse produkter inden hvert fangstårs begyndelse. Den beregnes på grundlag af de gennemsnitlige noteringer på engrosmarkederne eller i havnene i de tre foregående fangstår under hensyntagen til den forventede udvikling i produktion og efterspørgsel.

For at sikre fiskere en minimumsindkomst kan producentorganisationerne tage fiskevarer tilbage fra markedet, når priserne falder til under et vist niveau. Kommissionen fastsætter hvert år dette niveau, den såkaldte EU-tilbagetagelsespris, for hver type markedsført vare. Den beregnes ud fra orienteringsprisen, som den højst må udgøre 90 % af, og varens friskhed, størrelse og behandlingsgrad. Hvis priserne falder, og der udløses interventionsmekanismer, modtager medlemmerne en godtgørelse fra den producentorganisation, de er medlem af.

EU-tilbagetagelser

For at der til producentorganisationerne kan ydes en godtgørelse for fisk, der tages endeligt tilbage fra markedet, skal visse betingelser være opfyldt

• producentorganisationernes tilbagetagelsespris skal være lig med EU-tilbagetagelsesprisen, idet der dog er en tolerance på 10 % under eller over denne pris
• de tilbagetagne varer skal opfylde handelsnormerne og være af tilstrækkelig god kvalitet
• tilbagetagelsesprisen skal gælde i hele fangståret for hver enkelt berørt varekategori.

Producentorganisationerne bestemmer, hvilket formål de således tilbagetagne varer skal anvendes til, idet de sørger for, at tilbagetagelserne ikke forstyrrer den normale afsætning af de pågældende varer. De tilbagetagne varer skal enten gives til velgørende organisationer eller anvendes til fremstilling af foder eller til andre nonfood-formål.

Prolongation

Det kan besluttes at forarbejde og oplagre varer, der er omfattet af tilbagetagelsesprisordningen, med henblik på konsum, hvis varerne er særligt egnede til at blive afsat således. Der stilles meget restriktive krav til forarbejdningen af sådanne varer for at sikre, at varerne har den fornødne kvalitet til atter at blive bragt i omsætning, alt efter kriterierne for hver enkelt art.

Støttens størrelse må ikke overstige de tekniske omkostninger ved forarbejdning og oplagring samt de finansielle omkostninger, der ansættes skønsmæssigt. De tilladte former for forarbejdning er frysning, saltning, tørring, marinering, kogning og pasteurisering, eventuelt kombineret med filetering, opskæring eller hovedskæring. Minimumsperioden for oplagring er fem dage.

Producentorganisationernes autonome tilbagetagelser og prolongationer

Visse fiskevarer, der repræsenterer en betydelig del af producenternes indkomst på regionalt eller lokalt plan, kan ikke omfattes af EU-tilbagetagelsesprisordningen, dels fordi der er store prisforskelle på medlemsstaternes eller regionernes marked, dels fordi den samlede produktion af disse varer på EU-markedet er for lille.

Ordningen for autonom tilbagetagelse og prolongation afhjælper dette problem, i og med at der ydes en fast støtte til de producentorganisationer, der tager deres varer endeligt eller midlertidigt tilbage fra markedet, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Producentorganisationerne fastsætter autonomt de priser, der skal overholdes. Der er lofter over de mængder, der kan ydes fast støtte for (10 % af de mængder, der bringes i handelen i løbet af fangståret), og over den autonome tilbagetagelse (5 %).

Privat oplagring

Der ydes støtte til privat oplagring af visse varer, der er indfrosset om bord på fartøjer, og som ikke kan afsættes til den EU-salgspris, som EU fastsætter inden hvert fangstårs begyndelse. Sådanne varer tages midlertidigt tilbage fra markedet og oplagres i mindst fem dage. I forbindelse med oplagring og udbud på markedet på ny er det et krav, at varernes kvalitet ikke forringes.

Der kan ydes støtte til privat oplagring for op til 15 % af de årlige mængder af de pågældende varer, som producentorganisationen har udbudt til salg. Støtten til privat oplagring er et fast beløb, der fastsættes inden hvert fangstårs begyndelse ud fra de tekniske og finansielle udgifter til de nødvendige faciliteter til oplagring af frosne varer.

Særlige bestemmelser for tunfisk (tun, bonit mv.)

Tunfiskeriet forsyner i første række konservesindustrien. Markedsordningen er derfor koncentreret om denne form for afsætning.

Rådet fastsætter en EU-producentpris for de forskellige tunarter på grundlag af de gennemsnitlige noteringer på engrosmarkederne eller i havnene i de tre foregående fangstår.

Når gennemsnitsnoteringen for tun på EU-markedet og importprisen samtidig ligger under 87 % af EU-producentprisen, kan der til producentorganisationerne ydes en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af Kommissionen.

Samhandelen med tredjelande

For at opfylde EU-forarbejdningsindustriens forsyningsbehov suspenderes den fælles toldtarifs satser helt eller delvis for visse varer (alaskasej, torsk, hoki, surimi mv.) indtil videre.

Referencepris

For at undgå markedsforstyrrelser som følge af udbud fra tredjelande til unormalt lave priser kan visse varer kun importeres til EU's toldområde, hvis en referencepris, som Kommissionen fastsætter hvert år, overholdes.

Beskyttelsesforanstaltninger

Hvis EU-markedet som følge af usædvanlige forhold er truet af eller er udsat for alvorlige forstyrrelser, og priserne bryder sammen, kan der anvendes beskyttelsesforanstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil situationen atter bliver normal.

Hasteforanstaltninger

Hvis der for én eller flere varer konstateres prisstigninger og forsyningsvanskeligheder på EU-markedet, træffer Rådet de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe dette.

Lige adgang til infrastrukturer

Medlemsstaterne sikrer, at alle deres fartøjer har lige adgang til havne, anlæg og udstyr.

Kontrol, overvågning og gennemførelse

Medlemsstaterne og Kommissionen opretter kommunikations- og dataudvekslingssystemer, hvis omkostninger delvis afholdes over EU-budgettet.

For at forebygge og bekæmpe svig foretager medlemsstaterne regelmæssigt kontrol hos f.eks. støttemodtagere.

Kommissionen bistås af en Forvaltningskomitéen for Fiskevarer, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har en repræsentant for Kommissionen som formand.

Dokumentets nøglebegreber

• Fiskevarer: fangster fra hav eller indvande og akvakulturprodukter. Omfattet heraf er fisk, levende, fersk eller kølet, frosset, tørret, saltet, røget eller i saltlage, samt krebsdyr, bløddyr, fiskemel, fiskepulver mv.

Referencer

Retsakt	Ikrafttrædelsesdato - Udløbsdato	Gennemførelsesdato i medlemsstaterne	Den Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 104/2000	1.1.2001(1.1.2002for artikel 4, der indeholder bestemmelserne om forbrugeroplysning)	-	EFT L 17, 21.1.2000

Ændringsretsakt(er)	Ikrafttrædelsesdato	Gennemførelsesdato i medlemsstaterne	Den Europæiske Unions Tidende
Akten vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union - Bilag II: Listen omhandlet i artikel 20 i tiltrædelsesakten - 7. Fiskeri	1.5.2004	-	EUT L 236, 23.9.2003
Forordning (EF) nr. 1759/2006	2.12.2006	-	EUT L 335, 1.12.2006
Forordning (EU) nr. 1258/2010	1.1.2011	-	EUT L 343, 29.12.2010