Generelle bestemmelser for strukturfondene

Forordningen vil reducere forskellene i udviklingsgrad og vil fremme den økonomiske og sociale samhørighed i Den Europæiske Union (EU). Derigennem forbedres EU-strukturinterventionernes effektivitet ved øget koncentration af støtten og forenkling af deres funktion ved at formindske antallet af prioriterede interventionsmål. Den bidrager også til mere nøjagtigt at fastslå medlemsstaternes og Fællesskabets ansvar på alle stadier: programmering, gennemførelse, overvågning, evaluering og kontrol.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Der består fortsat betydelige socioøkonomiske forskelle mellem regionerne i EU. F.eks. er bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger i Luxembourg dobbelt så højt som i Grækenland. Og Hamburg er det rigeste område i EU med en indkomst pr. indbygger, der er fire gange højere end i Alentejo. Disse forskelle mellem regionerne skader EU's samhørighed.

Den økonomiske og sociale samhørighed har i flere år været et af EU's hovedmål. Ved at øge samhørigheden bidrager EU nemlig til at sikre en harmonisk, afbalanceret og varig udvikling af erhvervslivet, skabe arbejdspladser, beskytte miljøet og fjerne uligheder mellem kvinder og mænd.

For at gennemføre indsatsen for økonomisk og social samhørighed har Kommissionen indført finansielle instrumenter: strukturfondene og Samhørighedsfonden. Disse fonde tjener til at medfinansiere regionaliserede eller horisontale foranstaltninger i medlemsstaterne.

STRUKTURFONDENE

Der er efterhånden blevet oprettet fire strukturfonde:

• Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) hjælper hovedsageligt regioner med udviklingsefterslæb og regioner med strukturvanskeligheder under økonomisk omstilling
• Den Europæiske Socialfond (ESF) intervenerer hovedsageligt i forbindelse med EU's strategi for beskæftigelsen
• Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Udviklingssektionen, bidrager til udvikling og strukturtilpasning af regioner med udviklingsefterslæb ved at forbedre effektiviteten af produktion, forarbejdning og markedsføring af landbrugs- og skovbrugsprodukter samt til udvikling af landdistrikter
• Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF) støtter strukturudviklingen i fiskerisektoren.

HOVEDMÅL, EU-INITIATIVER OG NYSKABENDE AKTIONER

For at øge strukturaktionernes effektivitet blev antallet af de syv interventionsmål for perioden 1994-1999 ved forordning (EF) nr. 1260/1999 nedsat til tre hovedmål for perioden 2000-2006:

• Mål 1 tager sigte på at fremme udvikling og strukturtilpasning af regioner med udviklingsefterslæb, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger ligger under 75 % af gennemsnittet i EU. Dette nye mål vedrører også regionerne i den yderste periferi (de franske oversøiske departementer, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer) samt de områder, der var omfattet af mål 6 (tyndtbefolkede områder), der blev indført efter Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse. Som det var tilfældet tidligere, gennemføres 2/3 af strukturfondenes aktioner i forbindelse med mål 1. Hen ved 20 % af EU's samlede befolkning berøres af foranstaltningerne i forbindelse med dette mål.
• Mål 2 bidrager til at støtte økonomisk og social omstilling af regioner med andre strukturvanskeligheder end dem, der falder ind under mål 1. Dette mål forener de tidligere mål 2 og 5b-områder og andre områder, der har behov for økonomisk diversificering. Det omfatter generelt områder, der undergår økonomiske ændringer, landdistrikter i tilbagegang, kriseramte fiskeriafhængige områder og byområder i vanskeligheder. Højst 18 % af EU's befolkning berøres af dette mål.
• Mål 3 samler alle aktioner for udvikling af menneskelige ressourcer uden for mål 1-regionerne. Dette mål svarer til de tidligere mål 3 og 4. Det udgør en referenceramme for alle de foranstaltninger, der træffes i henhold til det nye afsnit om beskæftigelsen i Amsterdamtraktaten og EU's strategi for beskæftigelsen.

Der er indført en overgangsordning for de regioner, der faldt ind under mål 1, 2 og 5b mellem 1994 og 1999, men som ikke længere falder ind under mål 1 eller 2 mellem 2000 og 2006. Den omfatter en degressiv støtte for følgende regioner: Østberlin (Tyskland), Hainaut (Belgien), Cantabrien (Spanien), Korsika og arrondissementerne Valenciennes, Douai og Avesnes (Frankrig), Molise (Italien), Southern and Eastern (Irland), Flevoland (Nederlandene), Lisboa e Vale do Tejo (Portugal), Northern Ireland, Highlands & Islands (Det Forenede Kongerige). Formålet med denne degressive overgangsstøtte er at undgå, at den finansielle støtte fra strukturfondene ophører brat. Overgangsstøtten skal ligeledes konsolidere de resultater, der allerede er opnået gennem strukturinterventionerne i den foregående programmeringsperiode.

Ifølge de nye forordninger nedsættes desuden antallet af fællesskabsinitiativer fra 13 i perioden 1994-1999 til 4 i perioden 2000-2006. De nye initiativer er:

• INTERREG III, hvis mål er at stimulere grænseoverskridende, tværnationalt og tværregionalt samarbejde
• LEADER+, der tager sigte på at fremme udvikling af landdistrikter
• EQUAL, der går ud på at udvikle ny praksis i bekæmpelsen af forskelsbehandling og uligheder af enhver art i forbindelse med adgangen til arbejdsmarkedet
• URBAN II, der fremmer økonomisk og social genopretning af kriseramte byer og forstæder.

Kommissionen vil gennem EFRU's nyskabende aktioner (esdeenfr) støtte nye idéer, der endnu kun i ringe grad er udmøntet i praksis. Arbejdstemaerne kan opdeles i tre grupper:

• regional økonomi baseret på viden og teknologisk innovation
• eEurope-regio: Informationssamfundet i regionaludviklingens tjeneste
• regional identitet og bæredygtig udvikling.

FINANSIELLE MIDLER

Bevillingsrammen for strukturfondene andrager 195 mia. EUR for perioden 2000-2006, Samhørighedsfonden ikke medregnet.

For at forøge effektiviteten af de bevillinger, som der er indgået forpligtelser for, for så vidt angår regioner med udviklingsefterslæb, koncentreres en betydelig del af ressourcerne på mål 1. Fordelingen på de tre mål er følgende:

• 69,7 % af den samlede bevilling til mål 1, nemlig 135,9 mia. EUR
• 11,5 % af den samlede bevilling til mål 2, nemlig 22,5 mia. EUR
• 12,3 % af den samlede bevilling til mål 3, nemlig 24,05 mia. EUR
• 0,5 % af den samlede bevilling til FIUF uden for mål 1, nemlig 1,1 mia. EUR
• 5,35 % af den samlede bevilling til fællesskabsinitiativer, nemlig 10,43 mia. EUR
• 0,65 % af den samlede bevilling til nyskabende aktioner samt teknisk bistand, nemlig 1,27 mia. EUR.

Strukturfondenes støtte afhænger af interventionerne:

• EFRU deltager i finansieringen af mål 1 og 2, intitiativerne INTERREG III og URBAN II samt nyskabende aktioner alt efter deres art.
• ESF deltager i finansieringen af mål 1, 2 og 3, EQUAL-intitiativet samt nyskabende aktioner alt efter deres art.
• EUGFL, Udviklingssektionen, deltager i finansieringen af mål 1 og intitiativet LEADER+.
• FIUF deltager i finansieringen af mål 1, interventioner til fordel for regioner uden for mål 1-områder med 0,5 % af den samlede tildeling fra strukturfondene og nyskabende aktioner alt efter deres art.

Resultatreserven er et nyt motivationsskabende element for de endelige modtagere. 4 % af bevillingerne til den enkelte medlemsstat holdes i reserve indtil 2003 for at kunne blive omfordelt senest den 31. marts 2004 til de programmer, hvis resultater har været størst.

Medlemsstaten fremsætter sine forslag til Kommissionen på basis af overvågningsindikatorer, den selv har indført.

GENERELLE PRINCIPPER

Principperne for strukturfondenes drift præciseres nærmere eller skærpes: a) programmering af støtten, b) partnerskab mellem et maksimum af berørte parter, c) EU-støttens additionalitet i forhold til de nationale tilskud, d) forvaltning, overvågning og evaluering af fondenes anvendelse og e) betalinger og finanskontrol.

Programmering

Programmering er et af hovedelementerne i reformerne af strukturfondene i 1988 og 1993 og er fortsat i centrum af reformen i 1999. Den består i udarbejdelse af flerårige udviklingsprogrammer i partnerskab i flere etaper, indtil offentlige eller private initiativtagere overtager aktionerne.

I bestemmelserne i den generelle forordning om strukturfondene er perioden syv år for alle målene (2000-2006) dog med mulighed for tilpasninger efter en midtvejsevaluering (ultimo 2003).

I første omgang fremlægger medlemsstaterne udviklings- og omstillingsplaner. De er baseret på nationale og regionale prioriteter og omfatter:

• en nøjagtig beskrivelse af den øjeblikkelige situation i området (forskelle, forsinkelser og udviklingspotentiale)
• en beskrivelse af den mest egnede strategi til at nå de fastsatte mål
• angivelse af udnyttelsen og arten af de påtænkte fondes finansielle deltagelse.

Medlemsstaterne forelægger dernæst Kommissionen programmeringsdokumenterne, som bygger på EU-administrationens generelle retningslinjer. Disse programmeringsdokumenter kan have form af:

• EF-støtterammer (EFSR) udmøntet i operationelle programmer (OP), som Kommissionen har godkendt efter aftale med den berørte medlemsstat, og som indeholder strategien og prioriteterne for strukturfondenes og medlemsstatens aktion, deres særlige mål, strukturfondenes finansielle deltagelse og andre finansielle midler
• enhedsprogrammeringsdokumenter, der består af et enkelt dokument, godkendes af Kommissionen og omfatter elementerne i en EF-støtteramme og i et operationelt program (integreret program pr. region, som indeholder programmets hovedprioriteter, en kortfattet beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger og en vejledende finansieringsplan).

Programmeringsdokumenterne vedrørende mål 1 er generelt EF-støtterammer, som er udmøntet i OP'er, dog kan enhedsprogrammeringsdokumenterne anvendes ved programmering af et beløb under 1 mia. EUR. For mål 2 er alle dokumenterne enhedsprogrammeringsdokumenter. Til gengæld er det op til regionerne og medlemsstaterne selv at vurdere, hvilken art enhedsdokumenterne vedrørende mål 3 skal have.

Kommissionen forhandler med medlemsstaten på grundlag af disse programmeringsdokumenter og foretager en vejledende fordeling på fondene for hver intervention og hver medlemsstat.

Partnerskab

I de nye regler videreføres denne fremgangsmåde. Partnerskabet udvides til at omfatte regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer og andre relevante organer, og partnerne inddrages på alle stadier lige fra udviklingsplanens godkendelse.

Additionalitet

Ifølge dette princip skal EF-støtten udgøre et supplement til den nationale støtte og ikke erstatte den. Medlemsstaterne skal for hvert mål opretholde deres offentlige udgifter mindst på samme niveau som i den foregående periode.

Mellem 2000 og 2006 er det geografiske niveau for kontrol med additionaliteten forenklet. For mål 1 drejer det sig om samtlige støtteberettigede områder og for mål 2 og 3 under ét hele landet. Desuden vil medlemsstaterne give Kommissionen de nødvendige oplysninger ved programmernes vedtagelse, ved en midtvejsevaluering og ved programmernes afslutning.

Forvaltning, overvågning og evaluering

I forbindelse med den nye forordning om strukturfondene udpeger medlemsstaterne en forvaltningsmyndighed, hvis opgaver omfatter iværksættelse samt korrekt og effektiv forvaltning af hvert program (indsamling af statistiske og finansielle data, udarbejdelse af årlige rapporter om gennemførelsen og fremsendelse af disse til Kommissionen, tilrettelæggelse af midtvejsevaluering osv.).

Desuden indføres der overvågningsudvalg, der altid henhører under medlemsstaternes ansvar. Disse udvalg, hvis formand er en repræsentant for forvaltningsmyndigheden, påser, at strukturaktionerne gennemføres effektivt og med høj kvalitet.

De tre eksisterende typer evaluering opretholdes (forhåndsevaluering, midtvejsevaluering og efterfølgende evaluering), men ved reformen fastsættes det nøjagtigt, hvem der har ansvaret. Forhåndsevalueringen sorterer således under medlemsstaternes myndigheder, programmets forvaltningsmyndighed evaluerer midtvejs og inden den 31. december 2003 det program, den forvalter, i samarbejde med Kommissionen. Den efterfølgende evaluering henhører under Kommissionens ansvar i samarbejde med medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden. Evalueringsrapporterne skal stilles til rådighed for offentligheden.

Betalinger og finanskontrol

Medlemsstaterne og Kommissionen indgår en finansiel kontrakt, hvori Kommissionen forpligter sig til at tildele årlige forpligtelsesbevillinger på grundlag af de vedtagne programmeringsdokumenter. Hver medlemsstat udpeger derefter for hvert program en betalingsmyndighed, der skal være mellemled mellem de endelige modtagere og Kommissionen. Betalingsmyndigheden følger udviklingen og sikrer i samarbejde med forvaltningsmyndigheden, at de endelige modtageres udgifter er i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne. Midlernes (eller betalingsbevillingernes) fysiske bevægelser fra EU til medlemsstaterne finder reelt sted, når Kommissionen tilbagebetaler de endelige modtagere de faktisk afholdte udgifter, der er påtegnet og attesteret af betalingsmyndigheden.

Den mere decentraliserede programforvaltning har resulteret i et forbedret kontrolsystem inden for medlemsstaternes ansvarsområde. Kommissionen sikrer sig, at de systemer, der er indført, og som beror på forvaltnings- og betalingsmyndigheden, er effektive. 5 % af udgifterne til et program skal gøres til genstand for en indgående kontrol f.eks. gennem kontroller på stedet og finansielle revisioner. Når der konstateres uregelmæssigheder, har medlemsstaterne ansvaret for at foretage finansielle korrektioner gennem en annullering af hele eller en del af finansieringen af de pågældende foranstaltninger. De midler, der frigives af medlemsstaterne, kan genanvendes, medens de af Kommissionen tildelte midler fratrækkes og ikke kan genanvendes.

FONDENES FINANSIELLE DELDAGELSE: Deltagelsesform og -satser

Strukturfondene intervenerer hovedsagelig med støtte, der ikke skal tilbagebetales (såkaldt "direkte støtte"), og i mindre grad støtte, der skal tilbagebetales, rentegodtgørelse, garanti, kapitalandele og deltagelse i risikokapital.

Fondenes deltagelse sker inden for følgende begrænsninger:

• Regioner støtteberettiget under mål 1: Højst 75 % af de samlede støtteberettigede udgifter og som hovedregel mindst 50 % af de støtteberettigede offentlige udgifter. Fællesskabsstøtten kan andrage indtil 80 % i de regioner, der ligger i en medlemsstat, som er omfattet af Samhørighedsfonden (Grækenland, Spanien, Irland og Portugal), og endog 85 % for alle regionerne i den yderste periferi samt de små øer i Det Ægæiske Hav.
• Regioner støtteberettiget under mål 2 og 3: Højst 50 % af de samlede støtteberettigede udgifter og som hovedregel mindst 25 % af de støtteberettigede offentlige udgifter.

Alt efter støtteberettigelsen under målene og regionernes økonomiske og geografiske situation gælder der i medfør af den pågældende forordning andre begrænsninger i fondenes deltagelse, såfremt investeringerne i virksomheder eller infrastrukturer vil kunne skabe betydelige nettoindtægter.

RAPPORTER OM STRUKTURFONDENE

Kommissionen forelægger inden den 1. november hvert år Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om anvendelsen af denne forordning i det foregående år.

Desuden forelægger Kommissionen hvert tredje år Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om resultaterne af bestræbelserne på at skabe økonomisk og social samhørighed og strukturinterventionernes andel heri. Rapporten indeholder:

• en oversigt over de opnåede resultater for den socioøkonomiske udvikling i regionerne
• en redegørelse for, hvordan strukturinstrumenterne og de andre finansielle instrumenter samt virkningen af de andre EF-politikker eller nationale politikker har bidraget til gennemførelsen af denne proces
• eventuelle forslag til fællesskabsaktioner og -politikker, der bør vedtages med henblik på at styrke den økonomiske og sociale samhørighed.

Se oplysninger om de seneste rapporter fra:

• Januar 2001: "Europas enhed, befolkningernes solidaritet, områdernes forskellighed", anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed [KOM(2001)24 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]: situation og tendenser (esdeenfr), konklusioner og anbefalinger (esdeenfr), 10 spørgsmål til offentlig debat.
• Januar 2002: første situationsrapport (esdeenfr) om økonomisk og social samhørighed [KOM(2002)46 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
• Januar 2003: anden situationsrapport (esdeenfr) om økonomisk og social samhørighed [KOM(2003)34 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
• Februar 2004: Tredje situationsrapport om økonomisk og social samhørighed [KOM(2004)107 final - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende] (foreligger ikke på dansk).Rapporten omhandler den samfundsøkonomiske situation i EU og effekten af EU-politikker og nationale politikker samt regionalpolitiske forslag for perioden efter 2006

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

På forslag fra Kommissionen tager Rådet forordning (EF) nr. 1260/1999 op til revision senest den 31. december 2006.

Forordning (EØF) nr. 2052/88 og (EØF) nr. 4253/88 ophæves med virkning fra 1. januar 2000.

Bilaget indeholder den årlige fordeling af forpligtelsesbevillinger for 2000-2006.

For yderligere oplysninger om reformen af strukturpolitikken henvises til internetsiderne for Generaldirektoraterne for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Fiskeri og Regionalpolitik (ES), (DE), (EN), (FR), (IT).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 [Den Europæiske Unions Tidende L 210 af 31.7.2006].

ÅRSRAPPORTER

Tolvte årsberetning om strukturfondene (2000) [KOM(2001)539 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Trettende årsberetning om strukturfondene (2001) [KOM(2002)591 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Fjortende årsberetning om strukturfondene (2002) [KOM(2003) 646 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Femtende årsberetning om strukturfondene (2003) [KOM(2004) 721 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Sekstende årsberetning om strukturfondene (2004) [KOM(2005) 533 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Syttende årsberetning om strukturfondene (2005) [KOM(2006) 638 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

A) REGIONALISEREDE MÅL

STØTTEBERETTIGEDE REGIONER

- Mål 1:

Kommissionens beslutning 1999/502/EF af 1. juli 1999 om opstilling af listen over de regioner, der er omfattet af strukturfondsmål nr. 1 for perioden 2000-2006 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 194 af 27.7.1999]

I denne beslutning fastslås det, hvilke områder der er NUTS II-områder i Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige under mål 1. I beslutningen nævnes i øvrigt de områder, der tidligere har været støtteberettigede, og som kan modtage støtte i en overgangsperiode. Konkret berører dette forhold visse områder i Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal og Det Forenede Kongerige.

- Mål 2:

Kommissionens beslutning 1999/503/EF af 1. juli 1999 om fastsættelse af befolkningslofter for de enkelte medlemsstater under strukturfondsmål nr. 2 for perioden 2000-2006 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 194 af 27.7.1999]

I denne beslutning fastsættes de befolkningslofter, der skal overholdes ved fastlæggelsen af mål 2-områderne. Disse lofter blev fastsat efter de kriterier, der blev udstukket i den generelle forordning (18 % af EF's samlede befolkning, maksimal reduktion af en tredjedel i forhold til den befolkning, der tidligere var omfattet af mål 2 og 5b, osv.).

Kommissionens beslutning om opstilling af listen over de områder, der er støtteberettigede under strukturfondsmål nr. 2 i perioden 2000 til 2006 i de forskellige EU-lande:

MIDLERNES FORDELING

Kommissionens beslutning 1999/501/EF af 1. juli 1999 om fastsættelse af vejledende fordeling på de enkelte medlemsstater af forpligtelsesbevillinger under strukturfondsmål nr. 1 for perioden 2000-2006 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 194 af 27.7.1999]

I denne beslutning fastsættes de vejledende forpligtelsesbevillinger under mål 1 (126 693 mio. EUR) pr. medlemsstat, inklusive PEACE-programmet (500 mio. EUR) og det særlige program for de svenske regioner (350 mio. EUR) samt de vejledende forpligtelsesbevillinger til overgangsstøtte under mål 1 (8 411 mio. EUR) for perioden 2000-2006.

Kommissionens beslutning 1999/504/EF af 1. juli 1999 om fastsættelse af vejledende fordeling på de enkelte medlemsstater af forpligtelsesbevillinger under strukturfondsmål nr. 2 for perioden 2000-2006 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 194 af 27.7.1999]

I denne beslutning fastsættes de vejledende forpligtelsesbevillinger under mål 2 (19 733 mio. EUR) samt de vejledende forpligtelsesbevillinger til overgangsstøtte under dette mål (2 721 mio. EUR) pr. medlemsstat.

Kommissionens beslutning 1999/505/EF af 1. juli 1999 om fastsættelse af vejledende fordeling på de enkelte medlemsstater af forpligtelsesbevillinger under strukturfondsmål nr. 3 for perioden 2000-2006 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 194 af 27.7.1999]

I denne beslutning fastsættes de vejledende forpligtelsesbevillinger under mål 3 for hver medlemsstat i en tabel. De samlede bevillinger andrager 24 050 mio. EUR for perioden 2000-2006.

Kommissionens beslutning 1999/500/EF af 1. juli 1999 om fastsættelse af vejledende fordeling pr. medlemsstat af forpligtelsesbevillinger for det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet i områder uden for strukturfondsmål nr. 1 for perioden 2000-2006 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 194 af 27.7.1999] I denne beslutning fastsættes de vejledende forpligtelsesbevillinger for FIUF i områder uden for mål 1 for hver medlemsstat i en tabel. De samlede bevillinger andrager 1 106 mio. EUR for perioden 2000-2006.

RETNINGSLINJER FOR PROGRAMMERNE FOR MÅL 1, 2 OG 3

Kommissionens meddelelse af 1. juli 1999 "Strukturfondene og deres samordning med Samhørighedsfonden - Retningslinjer for programmer for perioden 2000-2006" [KOM(1999)344 endelig - De Europæiske Fællesskabers Tidende C 267 af 22.9.1999]

Denne meddelelse indeholder retningslinjer, hvis mål det er at hjælpe medlemsstaterne og regionerne ved udarbejdelsen af programmeringsdokumenterne. I denne ånd udstikkes de EF-prioriteter, der skal afspejle sig i interventionerne under mål 1, 2 og 3.

I første række erindres der om nødvendigheden af at overholde visse horisontale principper, der følger af traktaten, og som vedrører alle EF-politikker: en bæredygtig udvikling og lige muligheder.

Det betones i meddelelsen, at der skal udstikkes integrerede, sammenhængende udviklings- eller omstillingsstrategier. De tre interventionsprioriteter for strukturfondene og Samhørighedsfonden er:

• Forbedring af konkurrenceevnen i regionale økonomier for at skabe varige job.
• Forøgelse af den sociale samhørighed og skabelse af job ved udvikling af de menneskelige ressourcer.
• Udvikling af byområder og landdistrikter med henblik på en afbalanceret territorial udvikling i EF.

For yderligere oplysninger henvises til det særlige resumé vedrørende denne meddelelse.

KOMMISSIONENS BESLUTNINGER OM GODKENDELSE AF PROGRAMMER FOR DE REGIONALISEREDE MÅL [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

- Programmer under mål 1:

• EF-støtterammer (EFSR): Tyskland, Spanien, Grækenland, Irland, Italien, Portugal og Det Forenede Kongerige (Nordirland).
• Enhedsprogrammeringsdokumenter: Østrig (Burgenland), Belgien (Hainaut), Finland (Nordfinland og Østfinland), Frankrig (Ile de la Réunion, Korsika, Guyana, Martinique og Nord-Pas-de-Calais), Nederlandene (Flevoland), Det Forenede Kongerige (Cornwall og Isles of Scilly, Merseyside, South Yorkshire, Highlands og Islands, og West Wales og the Valleys), Sverige (Norra Norrland og Södra Skogslän).

- Programmer under mål 2:

• Enhedsprogrammeringsdokumenter: Tyskland (Baden-Württenberg, Bremen, Niedersachsen, Rheinland-Pfalz og Saarland), Østrig (Kärnten, Niederösterreich, Oberösterreich, Salzburg, Steiermark Tyrol og Voralberg), Belgien (Antwerpen, Kustgebied-Westhoek, Limburg og Oost-Vlaanderen, Namur og Luxembourg), Danmark, Spanien (Aragon, Baleares, Catalonien, La Rioja, Madrid, Navarra og Pais Vasco), Finland (Østfinland, Midtfinland og Ålands-øerne), Frankrig (Aquitaine, Alsace, Auvergne, Nedre Normandiet, Bourgogne, Bretagne, Centre, Champagne-Ardenne, France-Comté, Øvre-Normandiet, Île-de-France, Languedoc-Roussillon, Limousin, Lorraine, Midi-Pyrénées, Nord-Pas-de-Calais, Pays de la Loire, Picardie, Poitou-Charentes, Provence-Alpes-Côtes d'Azur og Rhône-Alpes), Det Forenede Kongerige (Gibraltar, Sydskotland og Østskotland) og Sverige (Norra, Öarna, Södra og Västra).

- Programmer under mål 3:

• EF-støtterammer (EFSR): Belgien, Spanien, Italien og Det Forenede Kongerige.
• Enhedsprogrammeringsdokumenter: Tyskland, Østrig, Belgien, Danmark, Finland (Finland og Ålandsøerne), Frankrig, Luxembourg, Sverige og Nederlandene.

For at få adgang til hele teksten til resuméerne af programmeringsdokumenterne, se angående mål 1 og 2 - netstedet INFOREGIO (DE), (EN), (FR) hos Generaldirektoratet for Regionalpolitik. De tilsvarende specifikke dokumenter for mål 3 findes på netstedet for Generaldirektoratet for Beskæftigelse og Sociale Anliggender. (DE), (EN), (FR)

B) FÆLLESSKABSINITIATIVER

RETNINGSLINJER FOR FÆLLESSKABSINITIATIVER

- INTERREG III:

Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne af 2. september 2004 om retningslinjer for et fællesskabsinitiativ vedrørende transeuropæisk samarbejde, der skal fremme en harmonisk og velafbalanceret udvikling inden for det europæiske territorium - INTERREG III [Den Europæiske Unions Tidende C226 af 10.9.2004] Europa-Kommissionen ajourfører og tydeliggør INTERREG III-bestemmelserne. Den opstiller bl.a. en liste over de nye samarbejdsområder efter udvidelsen af Den Europæiske Union.

Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne af 28. april 2000 om retningslinjer for et fællesskabsinitiativ vedrørende transeuropæisk samarbejde, der skal fremme en harmonisk og afbalanceret udvikling inden for det europæiske territorium (INTERREG III) [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 143 af 23.5.2000]

Som følge af erfaringerne fra de to foregående INTERREG-faser iværksættes INTERREG III-initiativet i tre dele:

• Samarbejde på tværs af grænserne (del "A"): Fremme af integreret regionaludvikling mellem grænseregioner.
• Transnationalt samarbejde (del "B"): Medvirken til en harmonisk fysisk integration i hele EU samt med ansøgerlande og andre nabolande.
• Tværregionalt samarbejde (del "C"): Fremme af transnationalt og tværregionalt samarbejde, der skal forbedre regionaludviklingspolitikkerne og -teknikkerne.

Ved initiativets gennemførelse skal strukturfondenes generelle målsætninger (jobskabelse, forøgelse af konkurrenceevnen, støtte til bæredygtig udvikling og lige chancer for mænd og kvinder) og de andre EF-politikkers målsætninger overholdes.

INTERREG III-initiativet finansieres i EU udelukkende over EFRU, for så vidt angår medlemsstaterne (4 875 mio. EUR for perioden 2000-2006), og over programmerne PHARE, ISPA, SAPARD, TACIS og MEDA i de tredjelande, der deltager i initiativet.

Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne af 7. maj 2001 om iværksættelse af linje C "tværregionalt samarbejde" under EU's INTERREG III-initiativ [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 141 af 15.5.2001]

På basis af de oplysninger, der findes i den foregående meddelelse, præciseres det i denne meddelelse, at INTERREG III C tager sigte på at fremme udvekslingen af erfaringer og god praksis mellem regioner og specielt tværregionale samarbejdsaktioner.

Linje C af INTERREG III har fået tildelt 295 mio. EUR, og operationer, hvori tredjelande, især ansøgerlande, samt øområder og regioner i EU's yderste periferi deltager, vil få en fortrinsstilling.

- LEADER+

Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne af 14. april 2000 om retningslinjer for EF-initiativet vedrørende udvikling af landdistrikterne (LEADER+) [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 139 af 18.5.2000]

Initiativet LEADER+ tager sigte på at supplere programmerne for udvikling af landdistrikterne og for strukturmål ved at tilskynde aktørerne i landdistrikterne til at opstille og iværksætte integrerede og innovative udviklingsstrategier. Det er opdelt i tre dele:

• Del 1: Integrerede pilotstrategier for udvikling af landdistrikterne, der tager sigte på mindre landdistrikter med en stærk identitet.
• Del 2: Samarbejde mellem landdistrikter i en eller flere medlemsstater for at opbygge fælles knowhow og fælles menneskelige og finansielle ressourcer.
• Del 3: Tilslutning til nettet af samtlige landdistrikter for at lette udvekslingen af erfaringer og knowhow. Støttemodtagerne under LEADER+ har pligt til aktivt at deltage i nettet. På EU-plan styres nettet af et "Observatorium for landdistrikter".

For perioden 2000-2006 er der afsat 2 020 mio. EUR til LEADER+ , som udelukkende finansieres af EUGFL, Udviklingssektionen. Meddelelsen indeholder i øvrigt tekniske bestemmelser om udarbejdelse, indgivelse og udvælgelse af programmerne for LEADER+-initiativet samt om forvaltning, tilsyn og evaluering i forbindelse med dem.

- EQUAL

Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne af 14. april 2000 om retningslinjer for EF-initiativet EQUAL vedrørende tværnationalt samarbejde til fremme af en ny praksis i bekæmpelsen af forskelsbehandling og uligheder af enhver art i forbindelse med arbejdsmarkedet [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 127 af 5.5.2000]

Som følge af erfaringerne fra de foregående initiativer EMPLOI og ADAPT tager EQUAL-initiativet sigte på at fremme et arbejdsmarked, der er åbent for alle, ved nye metoder for bekæmpelse af diskrimination og ulighed af enhver art. Med henblik herpå dækker initiativet hele EU's område, og der lægges vægt på projekternes transnationalitet, de lokale og regionale samfunds samt virksomhedernes deltagelse og formidling af god praksis.

EQUAL dækker fire indsatsområder, som er fastlagt under de fire søjler i Den europæiske beskæftigelsesstrategi:

• Beskæftigelsesegnethed
• Iværksætterkultur
• Tilpasningsevne
• Lige muligheder for mænd og kvinder.

EQUAL-initiativet finansieres på EU-plan af ESF med 2 847 mio. EUR for 2000-2006.

- URBAN II

Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne af 28. april 2000 om retningslinjer for et fællesskabsinitiativ vedrørende økonomisk og social revitalisering af kriseramte byer og bydele for at fremme en bæredygtig byudvikling (URBAN II) [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 141 af 19.5.2000]

Initiativet URBAN II tager sigte på at fremme nyskabende strategier for økonomisk og social revitalisering af kriseramte byer eller bydele ved at lette indførelse af god praksis og udveksling af erfaringer i EU. I denne forbindelse skal initiativets strategier følge nedenstående principper:

• Strategierne skal vedrøre et tilstrækkelig stort befolkningsgrundlag (mindst 10 000 personer) og understøttes af tilstrækkelige støttestrukturer og et bredt og solidt partnerskab for at iværksætte nyskabende og bæredygtige programmer for byudvikling.
• De skal baseres på en integreret fremgangsmåde (økonomiske og sociale spørgsmål samt transport-, miljø- og sikkerhedsaspekter), der i særlig grad kan fremme ligestilling i adgangen til arbejds- og uddannelsesmulighederne, ligestilling mellem mænd og kvinder og overholdelse af EU's miljøkrav på lokalt plan.
• Der skal tages hensyn til de bestående strategier på det bredeste niveau i byen eller regionen, og strategierne skal komplettere programmerne for strukturmålene og de andre EF-initiativer.
• Strategierne skal være så effektive som muligt og gøre de udvalgte zoner mere synlige, ved at der lægges vægt på nyskabende aspekter i forhold til hovedprogrammernes tiltag. I denne forbindelse indeholder meddelelsen en liste over den type foranstaltninger, der kan finansieres af URBAN II.

70 geografiske områder modtager støtte fra URBAN II. De er beliggende i områder, der er støtteberettigede under mål 1 og mål 2. Midlerne kommer på EU-plan fra EFRU (700 mio. EUR for 2000-2006).

C) GENNEMFØRELSE AF STRUKTURFONDENE

FORVALTNINGS-, OVERVÅGNINGS- OG KONTROLFORANSTALTNINGER

Kommissionens forordning (EF) nr. 438/2001 af 2. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 for så vidt angår forvaltnings- og kontrolsystemerne for strukturfondenes interventioner [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 63 af 3.3.2001]

Decentraliseringen af den økonomiske forvaltning af strukturfondene er fortsat i programmeringsperioden 2000-2006, idet medlemsstaterne og deres regioner har fået nye ansvar. For hvert program udpeger medlemsstaterne forvaltnings- og betalingsmyndigheder. I den forbindelse præciserer forordningen, hvilken rolle de enkelte deltagere har i den forvaltning, overvågning og kontrol af fondene, som de har fået overdraget. Se det særlige resumé.

Kommissionens forordning (EF) nr. 448/2001 af 2. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 for så vidt angår proceduren for finansielle korrektioner af interventioner under strukturfondene [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 64 af 6.3.2001]

Den nuværende forordning fastsætter en tilbagebetalingsordning for en del af eller alle midlerne, såfremt der er konstateret manglende støtteberettigelse, dårlig forvaltning eller utilfredsstillende kontrol vedrørende strukturfondene. Alt efter uregelmæssighedens alvorlighed kan tilbagebetalingerne være på fra 5 til 100 % af den tildelte støtte. Se det særlige resumé.

REKLAME

Kommissionens forordning (EF) nr. 1159/2000 af 30. maj 2000 om de informations- og reklameforanstaltninger, som medlemsstaterne skal iværksætte vedrørende strukturfondenes interventioner [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 130 af 31.5.2000].

Strukturfondenes (EFRU, ESF, EUGFL, Udviklingssektionen, og FIUF) interventioner skal ledsages af reklameforanstaltninger, der for gennemskuelighedens skyld skal informere de potentielle endelige støttemodtagere om de muligheder, som fondene byder på, samt offentligheden om Den Europæiske Unions rolle på dette område.

EF-støtterammerne (EFSR), de operationelle programmer, enhedsprogrammeringsdokumenterne og EF-initiativprogrammerne skal således omfatte en plan for de nødvendige informations- og reklameforanstaltninger.

Den myndighed, der forvalter programmet, iværksætter disse foranstaltninger (f.eks.: skilte, sponsorplader, plakater, informationsmateriale og andre former for information).

På EU-plan fremmer Kommissionen udveksling af erfaring og opbygning af uformelle net mellem de ansvarlige for informationen.

STØTTEBERETTIGEDE UDGIFTER

Kommissionens forordning (EF) nr. 1685/2000 af 28. juli 2000 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 for så vidt angår støtteberettigede udgifter i forbindelse med foranstaltninger medfinansieret af strukturfondene [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 193 af 27.7.2000].

Denne forordning fastsætter fælles regler for støtteberettigede udgifter vedrørende visse foranstaltninger, der medfinansieres af strukturfondene. Se det særlige resumé.

FINANSIELLE PROCEDURER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om henholdsvis medlemsstaternes og Kommissionens ansvar i forbindelse med den fælles forvaltning af strukturfondene og Samhørighedsfonden - Nuværende situation og fremtidsudsigter for den nye programmeringsperiode efter 2006 [KOM(2004) 580 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende] [foreligger ikke på dansk]

Meddelelse K(2002)1942 fra Kommissionen om anvendelse af n+2-reglen efter artikel 31, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999 (strukturfondene). Meddelelsen fastsætter den generelle ramme for anvendelsen af n+2-reglen og søger at afklare spørgsmål vedrørende automatisk frigørelse, så denne regel kan blive operationel inden den 31. december 2002, dvs. den dato, hvor den første gang skal anvendes. Bortset fra i enkelte tilfælde fastsætter den generelle regel, at Kommissionen automatisk frigør den del af en forpligtelse, som den ikke har fået forelagt nogen gyldig betalingsanmodning for, ved udgangen af det andet år efter forpligtelsesåret. Præciseringerne vedrører bl.a.: datoen for anvendelsen af reglen, overførsler mellem fonde eller programmer, eventuel genanvendelse af de frigjorte beløb (fejl, der alene kan tilskrives Kommissionen, og force majeure som følge af en omfattende naturkatastrofe) og eventuelle retslige procedurer og rekurser, der indebærer betalingsforsinkelser.

Ændret ved:

Kommissionens meddelelse K(2003)2982 om anvendelse af n+2-reglen i forordning (EF) nr. 1260/1999

Med denne reviderede meddelelse ophæves suspension af betalinger, der anvendes indtil Kommissionens modtagelse og godkendelse af en revideret finansieringsplan som følge af frigørelse efter n+2-reglen. Den del af forpligtelsen, hvis automatiske frigørelse er genstand for diskussion, tilbageholdes. Hvis medlemsstaten for Kommissionen fremlægger dokumentation, som får denne til at nedskære det tilbageholdte beløb, frigøres de endnu ikke frigjorte beløb og gøres tilgængelige med henblik på modregning i forhold til efterfølgende betalingsanmodninger. Teksten tydeliggør endvidere definitionen af force majeure og præciserer, at betalingsanmodningerne kan indgives til og med den 31. december.

Kommissionens beslutning K(2002)1870 om automatisk frigørelse af strukturfondsbevillinger i forbindelse med flerfondsprogrammer i perioden 2000-2006.

Beslutningen præciserer reglerne for anvendelsen af automatisk frigørelse af bevillinger efter n+2-reglen (n = forpligtelsesåret) for flerfondsprogrammer. For denne type programmer er det undertiden uundgåeligt, at forpligtelserne under de forskellige fonde indgås på forskellige tidspunkter, og at der dermed kan opstå en forskydning i forhold til n+2-reglen. Kommissionen fastsætter, at datoen for den seneste forpligtelse lægges til grund for datoen for den automatiske frigørelse.

Meddelelse fra Kommissionen af 20.9.2002 til Europa-Parlamentet og Rådet - Udviklingen i strukturfondenes budgetgennemførelse, især med hensyn til uindfriede forpligtelser [KOM(2002)528 endelig].

Der er en naturlig tidsforskel mellem iværksættelsen af en støtteforanstaltning og de første betalinger, navnlig for infrastrukturprojekter. De uindfriede forpligtelser på et givet tidspunkt omfatter alle indgåede forpligtelser, der endnu ikke er betalt, men som normalt skal betales i fremtiden. Det konstateres i meddelelsen, at betalingsbevillingerne på budgetterne for 2000, 2001 og 2002 er underudnyttet. En første analyse af grundene til den langsomme start på programmerne for 2000-2006 viser to ting: en overlapning i 2000 og 2001 mellem den gamle og den nye programmeringsperiode og en overvurdering af betalingsbevillingerne fra medlemsstaternes side. I øvrigt forpligter Kommissionen sig til at gå videre med initiativerne til forenkling af procedurerne og at vurdere virkningerne af anvendelsen af n+2-reglen i programforvaltningen.

STATISTIKKER

Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for statistiske territoriale enheder (NUTS) [Den Europæiske Unions Tidende L 154 af 21.6.2003].

For på EU-plan at sikre udarbejdelsen og udbredelsen af sammenlignelige regionalstatistikker indfører forordningen en fælles statistisk nomenklatur for territoriale enheder (esdeenfr) (NUTS). Til hver region (eller administrativ enhed) svarer en specifik kode og et navn. 3 hierarkiske NUTS-niveauer anvendes til klassificering af regionerne på basis af demografiske grænser, inden for hvilke disse regioners gennemsnitsstørrelse befinder sig:

• 3 mio. < NUTS 1 < 7 mio.
• 800 000 < NUTS 2 < 3 mio.
• 150 000 < NUTS 3 < 800 000

Seneste ajourføring: 22.01.2007