Integrering af de særlige forhold, der kendetegner sporten i Europa, og dens sociale funktioner i gennemførelsen af de fælles politikker

Med denne erklæring vil Det Europæiske Råd i højere grad indarbejde sport i Det Europæiske Fællesskabs fælles politikker med henblik på at bevare og navnlig fremme sportens sociale funktion. Derudover bekræfter den sportens særlige karakter gennem Domstolens retspraksis.

DOKUMENT

Erklæring fra Det Europæiske Råd om de særlige forhold, der kendetegner sporten i Europa og dens sociale funktioner, og som der skal tages hensyn til ved gennemførelsen af de fælles politikker.

RESUMÉ

Fællesskabets rolle

Idrætsorganisationerne og medlemsstaterne har hovedansvaret for forhold, der vedrører sportens verden. Fællesskabet har kun indirekte kompetence på dette område. Ikke desto mindre mener mange, at Fællesskabet i henhold til traktatens forskellige bestemmelser skal tage hensyn til sportens sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle funktioner for at bevare sportens sociale rolle.

Ledende princip

I erklæringen fastlægges principperne for de forskellige aspekter ved idrætten. Formålet med principperne er at bevare den samhørighed og solidaritet, der forener idrætsudøvelse på alle niveauer, fair konkurrence, moralske og materielle interesser samt idrætsfolkenes, især de mindreårige idrætsudøveres, fysiske integritet.

Fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne opfordres til at gennemgå deres politik på grundlag af disse principper, om de måtte ønske det.

Sport for alle

• Sport bygger på væsentlige sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle værdier. Den er en faktor i folks integration, deltagelse i samfundslivet, tolerance, accept af forskelle og respekt for reglerne.
• Idrætsaktiviteter bør være tilgængelige for alle uanset deres evner eller interesser.
• Handicappedes udøvelse af fysisk aktivitet har stor betydning og skal fremmes. Det er et vigtigt middel til revalidering, genoptræning, social integration og individuel udfoldelse.
• Medlemsstaterne tilskynder til frivilligt arbejde, i givet fald med støtte fra Fællesskabet inden for rammerne af dets kompetence.

Idrætsorganisationernes rolle

• Idrætsorganisationernes opgave er at organisere og fremme deres idrætsgren i overensstemmelse med deres målsætninger under overholdelse af den nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen og på et demokratisk og gennemsigtigt grundlag. De er uafhængige og har ret til at organisere sig selv.
• Idrætsorganisationerne spiller en central rolle ved at sikre den nødvendige solidaritet mellem de forskellige niveauer for idrætsudøvelse, fra fritidssport til sport på højt plan. De har bl.a. mulighed for at støtte amatørsport, give lige adgang for alle, undervise unge og beskytte idrætsudøveres helbred, herunder bekæmpe doping.
• Disse sociale funktioner lægger et særligt ansvar på organisationerne og ligger til grund for anerkendelsen af deres kompetence i forbindelse med afholdelsen af konkurrencer.
• Den måde organisationerne er opbygget på, sikrer sportslig samhørighed og demokratisk medbestemmelse.

Bevarelse af politikkerne for undervisning af idrætsudøvere

Politikkerne for undervisning af unge idrætsudøvere bør fremmes. Idrætsorganisationerne skal, eventuelt i partnerskab med de offentlige myndigheder, træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at bevare undervisningskapaciteten i de klubber, der hører under dem, og for kvaliteten af denne undervisning.

Beskyttelse af unge idrætsfolk

• Der bør lægges særlig vægt ikke blot på undervisning og erhvervsuddannelse for unge idrætsfolk på højt niveau, således at deres integration på arbejdsmarkedet ikke hæmmes af deres idrætskarriere, men også på deres psykiske ligevægt og familiemæssige bånd samt på deres sundhed og navnlig på bekæmpelsen af doping.
• Medlemsstaterne og idrætsorganisationerne skal overvåge og undersøge forholdene i forbindelse med handelstransaktioner, hvor der sker en udnyttelse af mindreårige idrætsudøvere, bl.a. fra tredjelande, for at sikre, at sådanne transaktioner overholder arbejdslovgivningen, og at de ikke udsætter de unge idrætsudøveres sundhed og velbefindende for risici. Der bør således i påkommende tilfælde træffes passende foranstaltninger.

Idrættens økonomiske grundlag og solidariteten

• Den samme aktørs ejerskab af eller økonomiske kontrol med flere idrætsklubber, der deltager i den samme konkurrence kan bringe princippet om fair konkurrence i fare. Idrætsorganisationerne opfordres til, hvis det viser sig nødvendigt, at indføre mekanismer til kontrol med forvaltningen af klubberne for at undgå en sådan situation.
• Da salget af rettighederne til tv-transmission er en af de vigtigste indtægtskilder for visse idrætsgrene, kan det, for at bevare solidariteten inden for sportsverdenen, være gavnligt at give andre på relevante niveauer del i nogle af indtægterne.

Transfers

Hvad angår transfersystemet, især i fodboldverdenen, udtrykker Det Europæiske Råd sin stærke støtte til dialogen mellem idrætsbevægelserne, de organisationer, der repræsenterer de professionelle idrætsfolk, Fællesskabet og medlemsstaterne. Denne dialog drejer sig om udviklingen af transfersystemet i navnlig fodbold under hensyntagen til bl.a. princippet om arbejdstagernes frie bevægelighed. På nuværende tidspunkt er det gældende transfersystem for professionelle fodboldspillere genstand for en nøje undersøgelse i Kommissionen for så vidt angår både konkurrencereglerne og bestemmelserne vedrørende den frie bevægelighed.

Kontekst

Erklæringen blev fremsat på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9. december 2000 og er knyttet som bilag til formandskabets konklusioner. Der er i erklæringen taget hensyn til den rapport om sporten, som Europa-Kommissionen forelagde Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 med henblik på at bibeholde de nuværende strukturer på sportsområdet og bevare sportens samfundsmæssige funktion inden for Den Europæiske Union.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 291/2003/EF, af 6. februar 2003, om etableringen af Det Europæiske År Uddannelse gennem Sport 2004.

Seneste ajourføring: 03.07.2006