Børn som fokusområde i EU’s eksterne foranstaltninger
RESUMÉ AF:
Meddelelse (KOM(2008) 55 endelig udg.) — En særlig plads til børn i EU’s eksterne foranstaltninger
HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN?
-
Den har til formål at etablere en ramme for en samlet EU-tilgang til beskyttelse og fremme af børns rettigheder i tredjelande.
-
Tilgangen er baseret på et holistisk og almengyldigt syn på børns rettigheder og er et led i EU’s bredere strategier for udvikling og fattigdomsbekæmpelse.
HOVEDPUNKTER
-
Den overordnede tilgang til fremme af børns rettigheder i ikke-EU-lande består af denne meddelelse samt handlingsplanen for børns rettigheder i eksterne foranstaltninger og arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om børn i nød- og krisesituationer.
-
Børns rettigheder er en del af de universelle menneskerettigheder, som EU har forpligtet sig til at respektere i henhold til internationale traktater og EU-traktater som f.eks.:
-
EU skal bruge de følgende redskaber til at fremme børns rettigheder i ikke-EU-lande:
-
udviklingssamarbejde med henblik på at udrydde fattigdom ved kilden
-
handelspolitik i overensstemmelse med beskyttelse og fremme af børns rettigheder
-
politisk dialog mellem EU og partnerlande, som understreger forpligtelserne i henhold til CRC
-
myndiggørelse af børn og teenagere, så de kan spille en mere aktiv rolle på områder, som påvirker dem
-
humanitær bistand for at hjælpe børn, der er berørt af konflikter, komplekse nødsituationer og naturkatastrofer.
-
I anledningen af 25-årsdagen for FN’s CRC (2014) vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, som opfordrede den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at »prioritere børns rettigheder i alle EU’s eksterne foranstaltninger« og rapportere årligt til Parlamentet.
BAGGRUND
-
Børn og unge er nøglen til fremskridt og succes i deres lokalsamfund i fremtiden. At investere i børn er at investere i fremtiden. 47 % af alle dem, der lever i ekstrem fattigdom, er dog 18 år eller derunder, og af disse lider mange også under social eksklusion, vold og misbrug, hvilket begrænser deres muligheder for at leve et tilfredsstillende liv og bidrager til social ustabilitet.
-
Denne meddelelse følger efter meddelelsen fra 2006, Mod en EU-strategi for børns rettigheder, som etablerer grundlaget for en langsigtet strategi for EU på området for børns rettigheder. Dette hænger sammen med EU-retningslinjerne vedrørende børns rettigheder fra 2007, som er grundlaget for EU’s handlinger i forbindelse med at fremme børns rettigheder i eksterne politikker.
HOVEDDOKUMENT
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En særlig plads til børn i EU’s eksterne foranstaltninger (KOM(2008) 55 endelig udg. af 5.2.2008).
TILHØRENDE DOKUMENTER
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Børn i nød- og krisesituationer (SEC(2008) 135 final af 5.2.2008).
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Handlingsplanen for børns rettigheder i eksterne foranstaltninger (SEC(2008) 136 final af 5.2.2008).
seneste ajourføring 06.12.2016