Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

RESUMÉ AF:

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

HVAD ER FORMÅLET MED CHARTRET?

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) beskytter de grundlæggende rettigheder, som borgerne har i Den Europæiske Union (EU). Det er et moderne og omfattende instrument i EU-retten, der beskytter og fremmer borgernes rettigheder og frihedsrettigheder i betragtning af forandringer i samfundet, social udvikling samt videnskabelige og teknologiske fremskridt.

HOVEDPUNKTER

Indhold

Chartret bekræfter – under hensyntagen til EU’s bemyndigelser og opgaver samt til nærhedsprincippet – de fastsatte rettigheder der er baseret på de konstitutionelle traditioner og internationale forpligtelser, som er fælles for EU-medlemsstaterne, som omfatter den europæiske menneskerettighedskonvention, de sociale chartre vedtaget af EU og af Europarådet samt retspraksis hos Den Europæiske Unions Domstol og Menneskerettighedsdomstolen. Ved at gøre de grundlæggende rettigheder mere synlige og tydelige skaber chartret retssikkerhed i EU.

Chartret indeholder en præambel og 54 artikler, der er fordelt på 7 kapitler:

• Kapitel I: værdighed (den menneskelige værdighed, ret til livet, ret til respekt for menneskets integritet, forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, forbud mod slaveri og tvangsarbejde).
• Kapitel II: friheder (ret til frihed og sikkerhed, respekt for privatliv og familieliv, beskyttelse af personoplysninger, ret til at indgå ægteskab og ret til at stifte familie, ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, ytrings- og informationsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, frihed for kunst og videnskab, ret til uddannelse, erhvervsfrihed og ret til at arbejde, frihed til at oprette og drive egen virksomhed, ejendomsret, asylret, beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering).
• Kapitel III: ligestilling (lighed for loven, ikke-forskelsbehandling, kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed, ligestilling mellem mænd og kvinder, børns rettigheder, ældres rettigheder, integration af mennesker med handicap).
• Kapitel IV: solidaritet (ret til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden, forhandlingsret og ret til kollektive skridt, ret til arbejdsformidling, beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse, retfærdige og rimelige arbejdsforhold, forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen, familieliv og arbejdsliv, social sikring og social bistand, sundhedsbeskyttelse, adgang til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse).
• Kapitel V: borgerrettigheder (stemmeret og valgbarhed til Europa-Parlamentet og til kommunale valg, ret til god forvaltning, ret til aktindsigt, Den Europæiske Ombudsmand, ret til at indgive andragender, fri bevægelighed og opholdsret, diplomatisk og konsulær beskyttelse).
• Kapitel VI: retfærdighed i retssystemet (adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, uskyldsformodning og ret til et forsvar, legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf, ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse).
• Kapitel VII: almindelige bestemmelser.

Anvendelsesområde

Chartret gælder for EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer i alle deres handlinger. Det udvider ikke deres beføjelser og opgaver i henhold til traktaterne. Chartret gælder også for EU-medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten.

Chartret gælder sammen med nationale og internationale systemer til beskyttelse af grundlæggende rettigheder, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Årsberetninger

Hvert år siden 2010 har Europa-Kommissionen offentliggjort sin årsberetning, der overvåger, hvordan chartret anvendes. Som følge af strategien for at styrke anvendelsen af chartret i EU (se resumé) har årsberetningen fra 2021 hvert år fokus på et særligt tematisk område af strategisk relevans, som er omfattet af EU-retten.

BAGGRUND

• I 1999 konkluderede Europa-Rådet, at grundlæggende rettigheder på EU-plan skulle konsolideres i et charter for at give dem større synlighed.
• Chartret blev formelt bekendtgjort i Nice i december 2000 af Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen.
• Chartret blev juridisk bindende, da Lissabontraktaten trådte i kraft (se resumé) i december 2009, og det har nu samme retskraft som EU-traktaterne.

For yderligere oplysninger henvises til:

• EU’s charter om grundlæggende rettigheder (Europa-Kommissionen)
• Grundlæggende rettigheder (europæisk e-justice).

HOVEDDOKUMENT

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 389-405).

seneste ajourføring 14.01.2022