Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

 

RESUMÉ AF:

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

HVAD ER FORMÅLET MED CHARTRET?

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) beskytter de grundlæggende rettigheder, som borgerne har i Den Europæiske Union (EU). Det er et moderne og omfattende instrument i EU-retten, der beskytter og fremmer borgernes rettigheder og frihedsrettigheder i betragtning af forandringer i samfundet, social udvikling samt videnskabelige og teknologiske fremskridt.

HOVEDPUNKTER

Indhold

Chartret bekræfter – under hensyntagen til EU’s bemyndigelser og opgaver samt til nærhedsprincippet – de fastsatte rettigheder der er baseret på de konstitutionelle traditioner og internationale forpligtelser, som er fælles for EU-medlemsstaterne, som omfatter den europæiske menneskerettighedskonvention, de sociale chartre vedtaget af EU og af Europarådet samt retspraksis hos Den Europæiske Unions Domstol og Menneskerettighedsdomstolen. Ved at gøre de grundlæggende rettigheder mere synlige og tydelige skaber chartret retssikkerhed i EU.

Chartret indeholder en præambel og 54 artikler, der er fordelt på 7 kapitler:

Anvendelsesområde

Chartret gælder for EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer i alle deres handlinger. Det udvider ikke deres beføjelser og opgaver i henhold til traktaterne. Chartret gælder også for EU-medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten.

Chartret gælder sammen med nationale og internationale systemer til beskyttelse af grundlæggende rettigheder, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Årsberetninger

Hvert år siden 2010 har Europa-Kommissionen offentliggjort sin årsberetning, der overvåger, hvordan chartret anvendes. Som følge af strategien for at styrke anvendelsen af chartret i EU (se resumé) har årsberetningen fra 2021 hvert år fokus på et særligt tematisk område af strategisk relevans, som er omfattet af EU-retten.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 389-405).

seneste ajourføring 14.01.2022