Øget kamp mod terrorisme

Denne meddelelse indeholder en række foranstaltninger for at øge kampen mod terrorisme. Forslagene, der skal vedtages med enstemmighed, tager især sigte på at kriminalisere terrorisme og tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 6. november 2007 "øget kamp mod terrorisme" [KOM(2007) 649 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Trods de fremskridt, der er gjort i kampen mod terrorisme, tilpasser terroristerne sig til de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe dem, og benytter teknologier (mobiltelefoni og internet) som værktøj til udbredelse af propaganda, træning, rekruttering, indsamling af midler og planlægning af attentater.

Europol og Eurojust spiller en fremtrædende rolle i kampen mod terrorisme. Alligevel er samarbejdet mellem Den Europæiske Union (EU), medlemsstaterne, partnerlandene og de internationale organisationer stadig af afgørende betydning.

I denne meddelelse foreslås foranstaltninger, som iværksætter EU's antiterrorstrategi strategi samt De Forenede Nationers strategi for bekæmpelse af terrorisme på verdensplan (ES) (FR). Den indeholder især en oversigt over følgende tiltag:

Forhindring af voldelig radikalisering og afskæring af terrorister fra finansielle midler

For at inddæmme den voldelig radikalisering er det nødvendig at forstå bevæggrundene. Kommissionen

Kommissionen tilskynder til udbygning af bestræbelserne for at afskære terroristerne fra finansielle midler samt til samarbejde mellem de enheder på EU-plan, der efterforsker økonomisk kriminalitet. Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne for bedre at træne efterforskere, der arbejder med økonomisk kriminalitet, og forbedre redskaberne for at indefryse og konfiskere terroristernes aktiver.

Beskyttelse af kritisk infrastruktur og transportsikkerhed

Beskyttelse af infrastrukturer (veje, jernbaner, broer, kraftanlæg osv.) er meget vigtig, da hver enkelt medlemsstats sikkerhedsniveau afhænger af sikkerhedsniveauet i nabolandene. Selv om EU fastlægger minimumsstandarder for sikkerhed og fjerner de svage led er medlemsstaterne fortsat ansvarlige for at beskytte deres infrastrukturer.

Kommissionen har undersøgt mulighederne for at forbedre sikkerheden i bytransportsystemerne og samtidig opretholde fuld og ubegrænset drift. Den har endvidere nedsat en arbejdsgruppe for sikkerhedseksperter for at fremme samarbejde mellem medlemsstaterne, de nationale myndigheder og de berørte aktører.

Forbedring af informationsudveksling og opsporing af trusler

Der findes en række initiativer om informationsudveksling i overensstemmelse med reglerne for databeskyttelse, bl.a.:

I sin grønbog (es de fr)og om opsporingsteknologi anbefaler Kommissionen, at der anvendes solide, økonomisk overkommelige og anerkendte opsporingsteknologier for at sikre, at sikkerhedsmyndighederne udfører et effektivt arbejde.

Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben

For at forhindre terroristers adgang til ovennævnte våben:

har Kommissionen udsendt en grønbog om bioberedskab (PDF)

er ansatte inden for retshåndhævelse, sundhed og videnskab i færd med at udvikle en guide til bedste praksis for beredskab og udrykning

Agter Kommissionen at fremsætte en pakke politikforslag herom i 2009.

Støtte til terrorofre

Kommissionen fremmer solidaritet med og hjælp til terrorofre ved at yde finansiel bistand til organisationer, som repræsenterer ofrenes interesser. Den finansierer også projekter med henblik på at hjælpe ofrene med i videst muligt omfang at genskabe deres liv, som det var før terrorangrebet.

Forskning og teknologisk udvikling

EU har taget en række initiativer på området for forskning og teknologisk udvikling, bl.a.:

En ny forslagspakke: øget kamp mod terror

For at øge kampen mod terror kriminaliserer Kommissionen terrorister, som udbreder propaganda, finansierer angreb eller udsender oplysninger om fremstilling af sprængstoffer. Den foreslår en ændring af rammeafgørelsen, således at medlemsstaterne kan definere disse handlinger som alvorlige overtrædelser og tage strafferetlige sanktioner i brug.

For at forhindre adgang til og anvendelse af sprængstoffer foreslår Kommissionen, at der indføres varslingssystemer til brug ved bortkommet og stjålet sprængstof, et net af eksperter inden for demontering af bomber og sikkerhedsundersøgelse af medarbejdere i sprængstofindustrien.

For at sikre et effektivt samarbejde har EU oprettet et system til udveksling af passagerlister "Passenger Name Record" (PNR). Medlemsstaterne skal i fremtiden indsamle, behandle og udveksle deres PNR-oplysninger.

Kommissionen er i færd med at vedtage sin rapport om gennemførelsen af rammeafgørelsen om terrorbekæmpelse, således at medlemsstaterne kan udvise mere beslutsomhed ved gennemførelsen af de bestemmelser, der blev vedtaget i 2002, i deres egen lovgivning, så de hermed kan understøtte deres politi, anklagere og dommere i deres arbejde.

Seneste ajourføring: 11.01.2008