Eurojusts og Det Europæiske Retlige Netværks rolle i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme i EU

Kommissionen gør statur over gennemførelsen i national ret af afgørelsen om oprettelsen af Eurojust. Efter en gennemgang foreslår Kommissionen at give de nationale medlemmer og kollegiet større beføjelser. Kommissionen ønsker ligeledes at præcisere og forenkle de relationer som denne enhed for retligt samarbejde har med sine partnere (Det Europæiske Retlige Netværk, Europol, OLAF, Frontex og tredjelandene).

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Eurojusts og Det Europæiske Retlige Netværks rolle i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme i EU [KOM(2007) 644 endelig - ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

Eurojust har styrket det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne og skabt en række operativt vellykkede resultater. Status over gennemførelsen i national ret af afgørelse 2002/187/RIA er positiv, men dog blandet. En forbedring af Eurojust kræver en præcisering og styrkelse af både de beføjelser, der tilfalder medlemmerne (kaldet nationale medlemmer), og kollegiet, der udgøres af alle nationale medlemmer.

Kommissionen opfordrer til ændring af afgørelsen om etablering af Eurojust med henblik på at give Eurojust mulighed for at udvikle samarbejdspotentialet og yderligere bekræfte sin rolle som vigtig aktør i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og terrorisme i Europa.

Større beføjelser til de nationale medlemmer

Vedtægter og kompetencer for de enkelte nationale medlemmer fastlægges af den udpegende medlemsstat. Det medfører, at de forskellige nationale medlemmer ikke har de samme beføjelser, og følgelig er det svært at nå frem til et virkeligt effektivt samarbejde. Derudover giver medlemsstaterne dem ikke tilstrækkelig autoritet. Det er kun få nationale medlemmer, der forhandler om nedsættelse af fælles efterforskningshold og som gør brug af deres retlige beføjelser i deres hjemland.

For at skabe mere stabilitet og effektivitet bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at præcisere de nationale medlemmers og kollegiets beføjelser samt til at definere et fælles grundlag for deres minimumsbeføjelser.

For at styrke Eurojusts operationelle kapacitet opfordres medlemsstaterne til hurtigere at forsyne Eurojust med oplysninger og styrke deres nationale kontorer. Medlemsstaterne får desuden adgang til at benytte nationale eksperter.

Mulige forbedringer til udvidelse af de nationale medlemmers beføjelser

Kommissionen foreslår ændringer i afgørelsen og foreslår, at medlemmerne skal kunne:

På længere sigt vil Kommissionen undersøge mulighederne for at styrke de nationale medlemmers beføjelser inden for rammerne af iværksættelse af straffesager vedrørende overtrædelser, der skader EU's finansielle interesser.

Større beføjelser til kollegiet

Kollegiet og de nationale medlemmer har de samme beføjelser. Selvom kollegiet har beføjelser til at træffe afgørelse i kompetencekonflikter og i tilfælde af konkurrerende anmodninger om arrestordre, er dets afgørelser ikke bindende for medlemsstaterne. Både kollegiets beføjelser og dets rolle som mægler ved løsning af konflikter mellem medlemsstater bør udvides. Medlemsstaterne skal i reglen kun involvere kollegiet for at indhente oplysninger om, hvilken fremgangsmåde der skal følges i tilfælde af konflikter.

Kommissionen forpligter sig til at undersøge på hvilke betingelser kollegiet kan:

Relationerne mellem Eurojust, Det Europæiske Retlige Netværk og forbindelsesdommere

Det Europæiske Retlige Netværk letter det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig via sin hjemmeside, der indeholder oplysninger om retssystemerne i medlemsstaterne. Samarbejdet mellem netværket og Eurojust skal dog styrkes. Kommissionen ønsker, at alle medlemmer af Eurojust tilknyttes en national korrespondent, der skal fungere som kontaktpunkt til Det Europæiske Retlige Netværk. Korrespondenten indgår som del af teamet for det Eurojust-medlem, som vedkommende er tilknyttet. Den nationale korrespondent fungerer som mellemled for Eurojusts kommunikationspolitik i sin medlemsstat samt hurtigst muligt videreformidle de sager, der skal undersøges, til det nationale medlem.

Eurojust vil fremover selv kunne udpege forbindelsesdommere i tredjelande for derved at lette det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne og de pågældende lande.

Styrkelse af samarbejdet med Europol

Relationerne mellem Eurojust og Europol bliver stadigt bedre. Det sikrede kommunikationsnet har lettet udvekslingen af oplysninger og adgangen til Europols analysefiler. Endelig har tilrettelæggelsen af ekspertmøder vedrørende fælles efterforskningshold givet resultater af høj kvalitet.

Samarbejdet mellem Eurojust og de forskellige nationale forbindelseskontorer i Europol er dog stadigvæk meget uensartet. Deres relationer skal styrkes og deres udveksling af oplysninger med kontorerne skal forbedres.

Styrkelse af samarbejdet med OLAF, Frontex og tredjelande

Kompetenceområderne for Eurojust og OLAF supplerer hinanden. Kommissionen foreslår, at der etableres regelmæssig udveksling af oplysninger mellem de to organer med henblik på udnytte eventuelle synergieffekter. Kommissionen understreger ligeledes nødvendigheden af fortsat at udnævne kontaktpunkter og tilrettelægge regelmæssige møder mellem Eurojust og OLAF.

Beskyttelsen af EU's ydre grænser er relevant i forbindelse med ulovlig indvandring og organiseret kriminalitet. Kommissionen opfordrer til indgåelse af en samarbejdsaftale mellem Frontex og Eurojust.

Eurojust har indgået aftaler med tredjelande om videreudvikling af udveksling af personoplysninger og andre oplysninger mellem retsmyndigheder. Aftalerne har medført, at forbindelsesanklagere er blevet udsendt til at arbejde i Eurojust. Enheden ønsker fremover at udvikle et egentligt netværk af kontaktpunkter.

Seneste ajourføring: 14.10.2011