Kidnapninger foretaget af terrorister — informationsudveksling
RESUMÉ AF:
Rådets henstilling om informationsudveksling om kidnapninger foretaget af terrorister
RESUMÉ
HVAD ER FORMÅLET MED DENNE HENSTILLING?
-
Den fastsætter en procedure til informationsudveksling mellem EU-landene, som skal hjælpe med at løse situationer med kidnapninger foretaget af terrorister.
HOVEDPUNKTER
-
Kidnapninger foretaget af terrorister stiller EU-landene over for en enorm udfordring. For at kunne finde en løsning på sådanne situationer har landene behov for baggrundsinformation for at etablere kontakter og indlede fortrolige drøftelser. Informationsudveksling kan bidrage til hurtigt at finde ud af, om et andet EU-land allerede har brugbare erfaringer med kidnapninger i samme region, foretaget af samme terrorgruppe eller under lignende omstændigheder.
-
For at opnå dette anbefales det, at hvert EU-land giver andre EU-lande adgang til datablade om kidnapninger foretaget af terrorister, efter at situationen er blevet løst.
-
Disse oplysninger bør omfatte:
-
land og region, hvor kidnapningen fandt sted
-
gidslernes antal og nationalitet
-
tidspunkt og dato for kidnapningen og dens afslutning
-
ansvarlig terrorgruppe eller gerningsmand
-
kidnapningsmetode
-
begrundelse for kidnapningen
-
eventuel involvering af mægler
-
kontaktperson i det berørte EU-land.
-
Følgende supplerende oplysninger bør også indsendes, hvis det er relevant:
-
årsagen til, at gidslerne opholdt sig i landet, deres sprogkundskaber og køn
-
gerningsmændenes ideologi, nationalitet og sprogkundskaber
-
hvilke metoder gerningsmændene benyttede ved henvendelse til offentligheden
-
nærmere enkeltheder om gerningsmændenes metoder.
-
Bilagene til henstillingen foreslår et standardformat til disse oplysninger samt forslag til yderligere oplysninger, der kan indsendes, såsom forhandlingsstrategi, forhandlingsmanøvrer, og hvorvidt der var tale om løsepenge eller politiske krav.
-
Yderligere oplysninger og erfaringer udveksles bilateralt i overensstemmelse med national lovgivning. Håndtering af persondata sker også i overensstemmelse med national lovgivning.
-
Hvert EU-land indsamler oplysninger om alle de kidnapninger, der er foretaget siden den 1. januar 2002, og sender oversigten til de andre EU-lande. En liste over kontaktpersoner videregives også med henblik på at lette den direkte kommunikation.
-
Oplysningerne skal deles via BdL-nettet til informationsudveksling om terrorhandlinger i hele EU (se Rådets afgørelse 2005/671/RIA). Oplysningerne deles også med Europol med en undersøgelse efter 12 måneder, der skal afgøre, hvorvidt mængden og typen af data kræver en database.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
DOKUMENT
Rådets henstilling af 12. juni 2007 vedrørende informationsudveksling om kidnapninger foretaget af terrorister (EUT L 214 af 17.8.2007, s. 9-12)
TILHØRENDE DOKUMENTER
Rådets afgørelse 2005/671/RIA af 20. september 2005 om udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende terrorhandlinger (EUT L 253 af 29.9.2005, s. 22-24)
seneste ajourføring 03.05.2016