Uddannelse af retsvæsenets aktører i Den Europæiske Union

Uddannelsen inden for retsvæsenet er en væsentlig opgave i forbindelse med indførelsen af det europæiske retsområde. Denne fælles uddannelse, som indgår i Haag-programmet, skal fokusere på kendskab til EU's retlige instrumenter og medlemsstaternes retssystemer, men også på forbedring af sprogundervisningen med henblik på opnåelse af en bedre kommunikation.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 29. juni 2006 om uddannelsen af retsvæsenets aktører i Den Europæiske Union [KOM(2006) 356 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

På baggrund af EU's udvikling i retning af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed mener Europa-Kommissionen, at det er af afgørende betydning, at retsvæsenets aktører i hver enkelt medlemsstat tilegner sig en fælles europæisk retskultur. For at nå dette mål skal medlemsstaterne have kendskab til hinandens systemer, lære hinandens sprog og vænne sig til at arbejde inden for rammerne af tværnationale partnerskaber og gensidig anerkendelse med henblik på at fremme samarbejdet mellem retsmyndighederne.

Forskelle mellem medlemsstaternes uddannelse af retsvæsenets aktører

Der er en snæver sammenhæng mellem medlemsstaternes ordninger for uddannelse af retsvæsenets aktører og deres retssystemer og samtidig også forskelle mellem deres mekanismer for rekruttering af de forskellige aktører (dommere, anklagere og advokater):

Den indledende uddannelse af dommerne, og undertiden også anklagerne, er mere eller mindre dybtgående, alt efter om de ansættes lige efter universitetsuddannelsen, eller først når de har opnået flere års erhvervserfaring. Videreuddannelsen varierer fra medlemsstat til medlemsstat.
Forskellene mellem fælles og særskilt uddannelse: Visse medlemsstater har en institution, som alene er ansvarlig for at uddanne dommere og anklagere. Andre medlemsstater har valgt særskilte uddannelser. Hvad advokaterne angår, henhører deres uddannelse ofte direkte under den stedlige advokatsammenslutning, eventuelt i samarbejde med universiteterne.
Uddannelsens varighed og finansieringen af de forskellige uddannelsesretninger varierer fra medlemsstat til medlemsstat.

Der kan også indgå forskellige typer særdomstole (administrative domstole eller militærdomstole) i forbindelse med processen.

EU ønsker på ingen måde at blande sig i tilrettelæggelsen af de nationale uddannelsessystemer. En styrkelse af det europæiske retsområde forudsætter dog uddannelse af samme kvalitet. EU-støtten kan i øvrigt kun være et supplement til den nationale finansiering.

EU-aspekterne i uddannelsen af retsvæsenets aktører

EU har i mere end 15 år arbejdet på at skabe et Europæisk Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (esdeenfr)(EJTN), som udgør udgangspunktet for udvikling af en europæisk retskultur. Med initiativer som Grotius (esdeenfr) og oprettelsen af et rammeprogram vedrørende "grundlæggende rettigheder og retfærdighed" (2007-2013) forsøger EU at styrke og foretage en bedre målretning af de midler, der er afsat til uddannelse af retsvæsenets aktører på det europæiske område.

Bortset fra disse finansielle værktøjer spiller mekanismerne til fremme af samarbejde som f.eks. civilretlige net, Eurojust og det strafferetlige netværk en vigtig rolle på uddannelsesområdet.

Der findes i øvrigt en række europæiske institutioner, som regelmæssigt tilrettelægger uddannelse for retsvæsenets aktører, herunder f.eks. det Europæiske Institut for Offentlig Administration (IEAP) (EN) i Maastricht, det Europæiske Center for Dommere og Anklagere og det Europæiske Retsakademi (ERA) i Trier.

EJTN, som blev oprettet i 2000, har til formål at fremme et program for uddannelse af retsvæsenets aktører på europæisk plan. Dette meget værdifulde redskab til forbedring af uddannelsen af retsvæsenets aktører og til samordning af de forskellige nationale strukturers uddannelsesaktiviteter vedrørende EU-retten har modtaget driftsstøtte fra EU i 2003 og 2005. Fra 2007 har Kommissionen tildelt nettet et årligt tilskud inden for rammerne af programmet "grundlæggende rettigheder og retfærdighed" (særprogrammet "strafferet")

Behov og målsætninger for uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU

Det er først og fremmest medlemsstaterne, der er ansvarlige for tilrettelæggelsen af uddannelsen af retsvæsenets aktører, og de skal sørge for, at den europæiske dimension fuldt ud indgår i deres nationale aktiviteter. Det understreges kraftigt i meddelelsen, at det først og fremmest er medlemsstaterne, der er ansvarlige for at udvikle og gennemføre uddannelsesaktiviteter på baggrund af deres forskellige retskulturer. EU kan dog også gøre en indsats på dette område. Kommissionen har således udpeget to højt prioriterede mål:

Korrekt anvendelse af fællesskabslovgivningen afhænger i høj grad af, hvordan retsvæsenets aktører, herunder navnlig dommerne, anvender den.
Udviklingen af princippet om gensidig anerkendelse, som er baseret på tillid og samarbejde mellem retsmyndighederne.

Kommissionen har udpeget følgende behov inden for uddannelse af retsvæsenets aktører:

Forbedring af kendskabet til de retlige instrumenter, der vedtages af EU og Fællesskabet, navnlig på områder, hvor de nationale dommere tillægges særlige beføjelser.
Forbedring af de sproglige kvalifikationer for at sætte retsmyndighederne i stand til at kommunikere direkte indbyrdes, som det er forudset i forbindelse med de fleste retlige instrumenter.
Udbredelse af kendskabet til medlemsstaternes retlige og retslige systemer, så det er muligt at vurdere de respektive behov i forbindelse med det retlige samarbejde.

Hvad angår metode, bør uddannelsen fokusere på de praktiske aspekter for at:

udvikle metoder, som kan muliggøre en større udbredelse af uddannelsesresultaterne, som supplement til anvendelsen af mere traditionelle konferencer og seminarer
anvende nyskabende hjælpemidler, som er tilgængelige online, hvad angår EU's retlige instrumenter og oplysningerne om de nationale retssystemer
fremme et nært samarbejde mellem de nationale og de europæiske undervisningsinstitutioner og EJTN på den ene side og Eurojust, det civilretlige netværk og det strafferetlige netværk på den anden. Et bedre samarbejde, hvor der tages hensyn til de nationale traditioner, muliggør drøftelse af forskellige synspunkter og udveksling af erfaring.

En europæisk strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører

I Haag-programmet understreges behovet for at integrere et europæisk element i de nationale uddannelsesprogrammer, navnlig på området indledende uddannelse. De kommende aktører får således en følelse af et tilhørsforhold til et fælles retsområde, der overalt er baseret på de samme værdibegreber. Gennem videreuddannelse bør de allerede erfarne aktører derudover gives mulighed for at gøre sig fortrolige med EU's retlige instrumenter.

Kommissionen ønsker først at yde finansiel støtte til uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU-ret og fællesskabsret under rammeprogrammet "grundlæggende rettigheder og retfærdighed" for 2007-2013. For at dække de centrale behov vil man derudover regelmæssigt høre hovedaktørerne inden for uddannelse af retsvæsenets aktører i medlemsstaterne, så der kan udarbejdes en flerårig strategi.

EJTN bør styrkes ved hjælp af et årligt driftstilskud i overensstemmelse med finansforordningen med henblik på at opnå en bedre samordning mellem de nationale institutioner, så der kan etableres stærke og stabile indbyrdes forbindelser mellem disse. EJTN bør også kunne deltage i udarbejdelsen af rent europæiske programmer sammen med de andre kompetente organer. EJTN er en sammenslutning af de institutioner, der er ansvarlige for uddannelsen af dommere og anklagere, om end sidstnævnte i visse medlemsstater ikke i fuldt omfang udgør en del af retsvæsenet. Derudover vedtog Kommissionen i 2006 en finansieringsafgørelse for at gennemføre programmet for udveksling mellem retsmyndighederne. Inden for rammerne af dette instrument fastsatte Kommissionen, at EJTN skal være eneansvarlig for udvekslingsordninger for dommere og anklagere i hele Europa. Spørgsmålet om, hvorvidt dommere ved særdomstole skal kunne deltage, bør også undersøges, ligesom der bør tages hensyn til advokaternes uddannelse.

Der er behov for en forenkling, så EU-midlerne i højere grad anvendes til projekter, hvor man virkelig når ud til de egentlige målgrupper. Der kunne ligeledes indgås rammeaftaler om partnerskaber for at stabilisere forbindelserne med de relevante institutioner. Kommissionen kunne gøre brug af udbud for visse større projekters vedkommende.

Endelig bør uddannelsen af retsvæsenets aktører indgå i en større sammenhæng, der også strækker sig ud over EU's grænser, for at muliggøre retligt samarbejde med tredjelande og at udbrede retsstatsprincipperne i hele verden.

Kontekst

På sit møde i Laeken i 2001 opfordrede Det Europæiske Råd til, at der hurtigt oprettes et europæisk netværk for at fremme uddannelsen af dommere og anklagere, hvilket vil medvirke til at skabe større tillid mellem de aktører, der er involveret i det retlige samarbejde. I Haag-programmet, der blev vedtaget i november 2004, understreges nødvendigheden af at øge den gensidige tillid gennem en forbedring af den gensidige forståelse mellem retsmyndighederne og de forskellige retssystemer. Disse tiltag har til formål at skabe en egentlig fælles europæisk retskultur.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Den Franske Republiks initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om oprettelse af et europæisk net for retlig uddannelse [CNS(2000) 0829 - De Europæiske Fællesskabers Tidende C 18 af 19.1.2001].

See also