Afgørelse om oprettelse af Eurojust

RESUMÉ AF:

Afgørelse 2002/187/RIA — om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

• Ved denne afgørelse oprettes Eurojust, et EU-organ, hvis rolle det er at fremme, forbedre og støtte koordineringen mellem de kompetente myndigheder i EU-landene med hensyn til retligt samarbejde i straffesager.
• Afgørelsen er blevet ændret to gange:
  • Afgørelse 2003/659/RIA sigtede mod at tilpasse Eurojust til budgetreglerne og de økonomiske regler gældende for EU-organer og -agenturer, og
  • Afgørelse 2009/426/RIA sigtede mod at forsyne Eurojust med midler til at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet.
• Forordning (EU) 2018/1727 blev vedtaget i 2018 (se Eurojust (reform) resumé). Den ophæver og erstatter afgørelse 2002/187/RIA med virkning fra den 12. december 2019.

HOVEDPUNKTER

Eurojusts sammensætning, beføjelser og opgaver

• Ved denne afgørelse oprettes Eurojust som et EU-organ med status som juridisk person.
• Hvert EU-land sender et nationalt medlem til Eurojusts hovedkontor i Haag: en offentlig anklager, en dommer eller en polititjenestemand (sidstnævnte skal have kompetence svarende til dommerens eller den offentlige anklagers). De nationale medlemmer skal bistås af en eller flere personer. De er alle underlagt lovgivningen i det land, der har udpeget dem.
• Ændringsafgørelse 2009/426/RIA fastsætter, at embedsperioden er mindst fire år med mulighed for forlængelse. EU-landet definerer arten af de retslige beføjelser, det tillægger sit nationale medlem. Dog skal de nationale medlemmer have et minimum af almene beføjelser og andre beføjelser, der skal udøves i overensstemmelse med den kompetente nationale myndighed, eller i hastesager som fastlagt i afgørelsen.
• Som led i efterforskningen og retsforfølgningen af grov kriminalitet (der berører mindst to EU-lande) er Eurojusts mål at:
  • fremme koordineringen mellem EU-landenes kompetente myndigheder
  • lette udførelsen af anmodninger og afgørelser med hensyn til retligt samarbejde.
• Eurojusts generelle kompetenceområde omfatter bl.a. de former for kriminalitet og de lovovertrædelser, med hensyn til hvilke Den Europæiske Politienhed (Europol) til enhver tid har kompetence.
• Med ændringsafgørelse 2009/426/RIA indføres kravet om oprettelse af en koordineringsvagt, der består af en repræsentant fra hvert EU-land. Repræsentanten kan være det nationale medlem, stedfortræderen eller et assisterende medlem med beføjelse til at træde i stedet for det nationale medlem, der skal kunne handle døgnet rundt alle ugens dage, så Eurojust til enhver tid er i stand til at løse sine opgaver.
• Eurojust kan udføre sine opgaver ved hjælp af et eller flere af de nationale medlemmer eller som et kollegium. Eurojust kan anmode de pågældende EU-lande om bl.a. at overveje at:
  • indlede efterforskning eller retsforfølgning
  • nedsætte et fælles efterforskningshold.
• Ændringsafgørelse 2009/426/RIA introducerede Eurojusts kollegiums ret til at afgive ikkebindende udtalelser i tilfælde, hvor:
  • to eller flere medlemmer ikke kan løse kompetencekonflikter
  • kompetente myndigheder rapporterer gentagne afslag på eller vanskeligheder med afgørelser om retligt samarbejde.
• Europa-Kommissionen knyttes fuldt ud til arbejdet i Eurojust og aftaler de praktiske bestemmelser for samarbejdet med Eurojust.
• I henhold til ændringsafgørelse 2009/426/RIA skal hvert EU-land:
  • udpege en elle flere nationale korrespondenter til Eurojust
  • etablere et nationalt Eurojustkoordineringssystem for at sikre koordineringen af det arbejde, som udføres af:
    • de nationale Eurojustkorrespondenter
    • de nationale Eurojustkorrespondenter på terrorismeområdet
    • de nationale korrespondenter for Det Europæiske Retlige Netværk og deres kontaktpunkter
    • de nationale medlemmer eller kontaktpunkter for Det Europæiske Retlige Netværk og
    • repræsentanter i netværkene vedrørende krigsforbrydelser, inddrivelse af aktiver og korruption.
• Denne afgørelse indeholder regler om Eurojusts organisation og drift, f.eks. sekretariatet, den administrerende direktørs udnævnelse og embedsperiode, personalets status og sprogordninger.

Personoplysninger

• Eurojust behandler personoplysninger for at nå sine mål. Eurojust anvender i den forbindelse principperne i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger.
• Eurojust må kun behandle personoplysninger om personer, der er:
  • genstand for en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning for en lovovertrædelse, der henhører under Eurojusts kompetence
  • ofre og vidner i sådanne efterforskninger eller retsforfølgninger.
• Som eksempler på oplysninger, der kan anvendes, kan nævnes personens identitet (efternavn, fornavn, fødselsdato og fødested, nationalitet, kontaktoplysninger, erhverv, personnummer og identifikationsdokumenter) og arten af de påståede overtrædelser (en strafferetlig beskrivelse af dem, den dato, hvor de blev begået, gerningsstedet og efterforskningen). Med ændringsafgørelse 2009/426/RIA blev der tilføjet DNA-profiler, fotografier og fingeraftryk til listen over oplysninger.
• Afgørelse 2009/426/RIA introducerede en ændring for at sikre, at kun nationale medlemmer og de personer, der bistår dem, personer, der deltager i Eurojusts nationale koordineringssystem, og som er tilknyttet Eurojusts sagsbehandlingssystem samt autoriseret Eurojust-personale har adgang til personoplysninger. Alle involverede har tavshedspligt, der fortsat gælder efter ophøret af deres embedsperiode i Eurojust.
• Eurojust udpeger en af sine ansatte til at varetage hvervet som databeskyttelsesansvarlig, og den pågældende skal sikre, at behandlingen af oplysninger er lovlig, og at videregivelse og modtagelse af personoplysninger registreres skriftligt.

Forbindelser med andre organer

Eurojust fastholder med henblik på udførelsen af sine opgaver tætte arbejdsforbindelser med Det Europæiske Retlige Netværk. Med ændringsafgørelse 2009/426/RIA blev disse forbindelser udvidet til at omfatte Europol, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), den europæiske grænse- og kystvagt og EU’s Efterretningscenter. Eurojust kan med godkendelse fra Rådet indgå aftaler om udveksling af oplysninger med tredjelande, internationale organer og Den Internationale Kriminalpolitiorganisation (Interpol) samt koordinere det retlige samarbejde med tredjelande.

Rapporter

Rådet og Europa-Parlamentet underrettes om Eurojusts virksomhed og om kriminaliteten i EU. I sin årlige rapport til Rådet, kan Eurojust fremsætte forslag med henblik på at forbedre det strafferetlige samarbejde.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

• Afgørelse 2002/187/RIA trådte i kraft den 6. marts 2002.
• Ændringsafgørelse 2003/659/RIA trådte i kraft den 1. oktober 2003.
• Ændringsafgørelse 2009/426/RIA trådte i kraft den 4. juni 2009.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Eurojusts historie (Eurojust).

HOVEDDOKUMENT

Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet (EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1-13).

Efterfølgende ændringer af afgørelse 2002/187/RIA er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138-183).

seneste ajourføring 17.04.2019