EU's koordineringsudvalg for bekæmpelse af svig

 

RESUMÉ AF:

Afgørelse 94/140/EF om nedsættelse af et rådgivende koordineringsudvalg for bekæmpelse af svig i EU

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

Med afgørelsen nedsættes et rådgivende koordineringsudvalg for bekæmpelse af svig (Cocolaf), der har til formål at opbygge et samarbejde mellem EU-landene og Europa-Kommissionen om at bekæmpe og sikre retsforfølgelse af svig*.

HOVEDPUNKTER

BAGGRUND

Artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde pålægger EU-landene at bekæmpe svig på EU-niveau på samme måde, som de bekæmper svig, der påvirker deres egne økonomiske interesser. Kommissionen har ansvaret for korrekt gennemførelse af EU's budget. Derfor blev det besluttet at nedsætte et udvalg, der dækker alle aspekter af svig i forbindelse med EU's budget.

* VIGTIGT BEGREB

Svig: bedrag i ond tro med økonomisk eller kriminel vinding for øje.

HOVEDDOKUMENT

Kommissionens afgørelse 94/140/EF af 23. februar 1994 om nedsættelse af et rådgivende koordineringsudvalg for bekæmpelse af svig (EUT L 61, 4.3.1994, s. 27-28)

Efterfølgende ændringer til beslutning 94/140/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 25.07.2016