Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri

 

RESUMÉ AF:

Rådets afgørelse 2001/887/RIA om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

Formålet med denne afgørelse er at sikre, at der gennemføres sammenhængende og effektive analyser af de formodede falske penge under efterforskning af eurofalskmøntneri, og at der deles oplysninger mellem EU-landene.

HOVEDPUNKTER

I forbindelse med indførelsen af euroen den 1. januar 2002 supplerede denne afgørelse et antal eksisterende regler om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri, nemlig:

Under efterforskning af forfalskning af euroen skal EU-landene sikre, at de nationale analysecentre (NAC) foretager de nødvendige sagkyndige undersøgelser af eurosedler, der formodes at være falske, mens nationale møntanalysecentre (NCAC) skal foretage disse undersøgelser for mønter, der formodes at være falske. EU-landene skal videresende resultaterne af disse sagkyndige undersøgelser til Europol (Den Europæiske Politienhed).

EU-landenes nationale centralkontorer med ansvar for efterforskning af forfalskning af euroen og relaterede strafbare handlinger skal sende centraliserede oplysninger om deres efterforskning, herunder oplysninger modtaget fra ikke-EU-lande, til Europol. Oplysningerne skal mindst omfatte:

For at samarbejde om efterforskning af falskmøntneri og strafbare handlinger, der vedrører forfalskning af euroen, skal de kompetente myndigheder i EU-landene gøre brug af faciliteterne i Eurojust.

Rådets afgørelse 2005/37/EF opretter Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center, hvis rolle det er at beskytte euromønter mod forfalskning. Det gør det ved at analysere og klassificere falske euromønter og bistå nationale myndigheder.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den har været gældende siden den 14. december 2001.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Rådets afgørelse 2001/887/RIA af 6. december 2001 om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (EFT L 329 af 14.12.2001, s. 1-2)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EF) nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri (EFT L 181 af 4.7.2001, s. 6-10)

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1338/2001 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Kommissionens afgørelse 2005/37/EF af 29. oktober 2004 om oprettelse af Det Europæiske Tekniske og Videnskabelige Center (ETSC) og om samordning af de tekniske aktiviteter med henblik på at beskytte euromønterne mod falskmøntneri (EUT L 19 af 21.1.2005, s. 73-74)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/62/EU af 15. maj 2014 om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod falskmøntneri og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA (EUT L 151 af 21.5.2014, s. 1-8)

seneste ajourføring 03.04.2017