Midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer

RESUMÉ AF:

Direktiv 2001/55/EF om reglerne for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem EU-medlemsstaterne

HVAD ER FORMÅLET MED DETTE DIREKTIV?

• Det opretter en ordning til håndtering af massetilstrømning til Den Europæiske Union (EU) af fremmede statsborgere, som ikke kan vende tilbage til deres eget land, især på grund af krig, vold eller overtrædelser af menneskerettighederne.
• Det indfører en umiddelbar og midlertidig beskyttelse af disse fordrevne personer.
• Det sikrer en balance i indsatsen vedrørende modtagelse af personer i EU’s medlemsstater. Det kræver dog ikke obligatorisk fordeling af asylansøgere på tværs af medlemsstaterne.
• Danmark deltager ikke i direktivet.

HOVEDPUNKTER

Iværksættelse af midlertidig beskyttelse

• Midlertidig beskyttelse iværksættes i alle medlemsstaterne ved en afgørelse fra Rådet for Den Europæiske Union, der konstaterer en massetilstrømning af fordrevne personer til EU og præciserer de persongrupper, der har behov for beskyttelse.
• Varigheden er 1 år, men den kan forlænges med op til 2 år.
• Beskyttelsen kan bringes til ophør, hvis Rådet vurderer, at det er sikkert for personerne at vende tilbage til deres hjemland.
• Medlemsstaterne skal sikre, at fordrevne personer er villige til at vende tilbage til deres land.

Udelukkelse fra midlertidig beskyttelse

Visse personer kan udelukkes fra midlertidig beskyttelse.

Dette omfatter personer, som:

• mistænkes for:
  • forbrydelser mod freden*
  • krigsforbrydelser
  • forbrydelser mod menneskeheden
  • alvorlige ikkepolitiske forbrydelser
• handlinger, der er i strid med De Forenede Nationers mål og grundsætninger
• udgør en fare for sikkerheden i værtsmedlemsstaten.

Virkningerne af midlertidig beskyttelse

• Medlemsstaterne skal give personer, der får midlertidig beskyttelse, en opholdstilladelse. Denne tilladelse er gyldig i hele beskyttelsens varighed.
• Personer med midlertidig beskyttelse får ret til:
  • at arbejde som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende
  • at deltage i voksenundervisning, erhvervsuddannelse og erhvervspraktik
  • passende indkvartering
  • sociale ydelser, finansiel støtte og lægehjælp.
• Børn under 18 år får også ret til uddannelse på lige fod med værtsmedlemsstatens egne statsborgere.
• Hvis medlemmer af den samme familie har fået midlertidig beskyttelse i forskellige medlemsstater, eller hvis nogle af familiemedlemmerne endnu ikke befinder sig på EU’s område, skal de have ret til familiesammenføring i samme medlemsstat.
• Disse regler er i overensstemmelse med EU-reglerne for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse, der er fastsat i direktiv 2013/33/EU (se resumé).

Asylansøgninger

• Personer med midlertidig beskyttelse skal kunne ansøge om asyl. Den medlemsstat, som har modtaget personen, skal behandle ansøgningen.
• Medlemsstaterne kan imidlertid bestemme, at en person med midlertidig beskyttelse ikke også kan få status af asylansøger.
• Det gør det muligt for medlemsstaterne at lette presset på deres asylsystem ved at tilbyde midlertidig beskyttelse og at udskyde behandlingen af asylansøgninger.
• Direktiv 2013/32/EU fastsætter fælles EU-regler for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (se resumé).

Ophør af midlertidig beskyttelse

• Under eller ved udløbet af den midlertidige beskyttelse træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at muliggøre en frivillig tilbagevenden for beskyttede personer.
• Hvis tvungen tilbagevenden er nødvendig, skal medlemsstaterne sikre sig, at det foregår med respekt for personens menneskelige værdighed, og at der ikke foreligger tvingende humanitære grunde, der hindrer en tilbagevenden.
• Personer, som ikke kan rejse på grund af helbredsmæssige årsager, skal ikke udsættes for tvungen tilbagevenden, før deres helbredstilstand er forbedret.
• Familier, hvis børn er under 18 år og går i skole, kan få tilladelse til at blive, indtil det igangværende skoleår er afsluttet.

Ruslands aggressionskrig mod Ukraine

• Efter Ruslands omfattende invasion af Ukraine i februar 2022 vedtog Rådet en gennemførelsesretsakt, gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i direktiv 2001/55/EF og deraf følgende indførelse af midlertidig beskyttelse. Dette er første gang, en sådan afgørelse er blevet vedtaget i forbindelse med direktiv 2001/55/EF.
• Gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 gælder for:
  • ukrainske statsborgere med bopæl i Ukraine inden den 24. februar 2022
  • statsløse personer og statsborgere i andre ikke-EU-lande end Ukraine, som var omfattet af international beskyttelse eller tilsvarende national beskyttelse i Ukraine inden den 24. februar 2022
  • familiemedlemmer til de personer, der er anført ovenfor.

Administrativ støtte

Foranstaltningerne i henhold til direktivet støttes af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der er oprettet i medfør af forordning (EU) nr. 516/2014. Hvis antallet af fordrevne personer overstiger den modtagelseskapacitet, som medlemsstaterne har angivet, træffer Rådet de fornødne foranstaltninger, herunder henstillinger om yderligere støtte til de berørte medlemsstater.

HVORNÅR GÆLDER REGLERNE FRA?

Direktivet skulle være gennemført i national lovgivning senest den 31. december 2002.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Midlertidig beskyttelse (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12-23).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022 om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2001/55/EF og deraf følgende indførelse af midlertidig beskyttelse (EUT L 71 af 4.3.2022, s. 1-6).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60-95).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96-116).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning nr. 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning nr. 2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168-194).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 516/2014 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 26.07.2022