Handlingsplan

1) MÅL

Indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i henhold til Amsterdam-traktaten.

2) FÆLLESSKABSFORANSTALTNING

Rådets og Kommissionens handlingsplan af 3. december 1998 for, hvorledes Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres.

3) INDHOLD

Del 1: indledning

På Det Europæiske Råds møde i Cardiff (juni 1998) opfordrede stats- og regeringscheferne Rådet og Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan, som blev vedtaget af Rådet den 3. december og forelagt på Det Europæiske Råds møde i Wien nogle dage senere. Det første bidrag havde Kommissionen leveret i form af meddelelse af 14. juli 1998 [KOM(98) 459 endelig udg.] om begreberne frihed, sikkerhed og retfærdighed, og hvilke retningslinjer man skulle følge. Handlingsplanen konkretiserer disse begreber, definerer de vigtigste målsætninger for de kommende fem år og fastsætter en tidsplan for de foranstaltninger, der er nødvendige for etablering af dette område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er omhandlet i Amsterdam-traktaten. Med udgangspunkt i afsnit IV i EF-traktaten, afsnit VI i EU-traktaten og integreringen af Schengen-reglerne i disse traktater udgør handlingsplanen en samlet ramme for EU's indsats og sikrer samtidig en strengere juridisk og demokratisk kontrol fra henholdsvis Domstolens og Europa-Parlamentets side. Målet er at sikre personers frie bevægelighed og samtidig garantere deres sikkerhed ved at bekæmpe kriminalitet. Handlingsplanen skal lette samarbejdet på området retlige og indre anliggender ikke kun i EU, men også med de lande, der ansøger om medlemskab af EU.

"Et område med frihed" betyder, at man ikke kun skal sikre personers fri bevægelighed efter den model, der anvises i Schengen-aftalen, men også beskytte deres grundlæggende rettigheder og bekæmpe enhver form for diskrimination. Ligeledes bør privatlivets fred og især beskyttelse af personoplysninger sikres. Med hensyn til asyl og indvandring har størstedelen af de instrumenter, der førhen blev vedtaget, ikke været bindende. Da disse områder nu er omfattet af EF-traktaten, er der mulighed for at vedtage en række fællesskabsinstrumenter og udforme en ægte europæisk politik.

"Et område med sikkerhed" omfatter bekæmpelse af kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, korruption og svig. Med hensyn til kriminalitet vedtog Det Europæiske Råd i Amsterdam i juni 1997 en specifik handlingsplan, og en anden handlingsplan for narkotikabekæmpelse skal iværksættes for perioden 2000-2004. Det understreges, at Europol spiller en central rolle som et vigtigt redskab til øget samarbejde mellem medlemsstaterne, især på det operative plan.

"Et område med retfærdighed": Trods forskellene medlemsstaterne imellem er det EU's målsætning at sikre Europas borgere lige adgang til domstolene og fremme samarbejdet mellem de retslige myndigheder. På det civilretlige område skal samarbejdet sigte mod en forenkling af forholdene for Europas borgere. På det strafferetlige område skal samarbejdet åbne mulighed for at forbedre koordineringen af retsforfølgning og give borgerne den samme følelse af retfærdighed overalt i EU. Dette skal ske ved at fastsætte nogle mindsteregler for, hvad der er strafbare handlinger, for retsplejeprocedurer og for straffe. Endvidere skal det være lettere at behandle grænseoverskridende retstvister.

EU's forbindelser med tredjelande og internationale organisationer vil også blive udbygget som følge af de ændringer, der er blevet indført med Amsterdam-traktaten. Eftersom asyl, indvandring og civilretligt samarbejde nu hører under første søjle, har Fællesskabet fået nye beføjelser i forhold til tredjelande, som giver det mulighed for at gøre sin indflydelse gældende i disse spørgsmål på internationalt plan.

Rådets arbejdsstrukturer inden for retlige og indre anliggender skal tilpasses de forandringer, som er sket ved Amsterdam-traktaten, og gøre det muligt at administrere foranstaltninger, der både vedrører første og tredje søjle og Schengen-reglerne. Det betyder, at der skal opstilles et system, der sikrer en god overordnet koordinering, hindrer overlapninger og tilvejebringer den nødvendige ekspertise, når der skal træffes beslutninger.

Del 2: prioriterede områder og foranstaltninger

I henhold til traktatens bestemmelser skal der i løbet af fem år oprettes et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Afgørelsen om, hvilke områder der skal prioriteres højst, og hvilke foranstaltninger der skal træffes på kort sigt (to år) og på længere sigt (fem år), blev truffet ud fra følgende kriterier: de retningslinjer, der allerede er fastlagt i Amsterdam-traktaten, nærheds- og solidaritetsprincippet, operationel effektivitet, de begrænsninger, som traktaten fastsætter (medlemsstaterne er de eneste, der har beføjelser, når det drejer sig om deres interne sikkerhed), og en realistisk fremgangsmåde med hensyn til tid og disponible ressourcer.

I asylspørgsmål skal der skabes fælles normer for procedurerne i forbindelse med flygtninge og modtagelse af asylansøgere. Endvidere skal Eurodac, som gør det muligt at sammenligne asylansøgeres fingeraftryk, gennemføres, og de økonomiske byrder i forbindelse med modtagelse af asylansøgere skal deles mellem medlemsstaterne. Der skal udarbejdes en samlet migrationsstrategi.

På indvandrerområdet skal der udarbejdes fælles bestemmelser vedrørende betingelserne for indrejse, ophold og tilbagevenden. Ulovlig indvandring skal bekæmpes mere effektivt, og tredjelandsstatsborgeres rettigheder med hensyn til fri bevægelighed inden for EU skal fastsættes. Der skal fastlægges en ensartet udformning af visa.

Det civilretlige samarbejde har afgørende betydning for "et område med retfærdighed". Derfor er det nødvendigt med en tilpasning af reglerne om lovkonflikter og værneting, navnlig med hensyn til kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontrakt, skilsmisse, formueforholdet mellem ægtefæller samt arv. Endvidere skal muligheden for mægling i bl.a. familietvister undersøges. Det skal også undersøges, om det er muligt at oprette et civilretligt netværk, der skal forbedre kontakten mellem fagfolk på europæisk plan.

Det vigtigste formål med politisamarbejdet er at sikre Europas borgere et højt beskyttelsesniveau. Af den grund skal det spirende samarbejde mellem politimyndighederne og de retslige myndigheder udvikles. Europol skal udvide sin operationelle kapacitet og sit kompetenceområde (bekæmpelse af forfalskning af euroen f.eks.), og bekæmpelse af organiseret menneskesmugling og terrorisme skal have høj prioritet. Forholdet mellem de retslige myndigheder og Europol skal defineres, og det samme gælder rammerne for fælles efterforskning. Det skal undersøges, hvilke muligheder de retshåndhævende myndigheder fra en medlemsstat har for at arbejde på en anden medlemsstats område under hensyntagen til Schengen-reglerne.

Med hensyn til det strafferetlige samarbejde er der truffet foranstaltninger, der skal gøre det nemmere for medlemsstaternes myndigheder at yde gensidig retshjælp. Det skal ligeledes være lettere at foretage udleveringer mellem medlemsstaterne, og den gensidige anerkendelse af retsafgørelser og fuldbyrdelse af domme skal fremmes. Endvidere skal man styrke bekæmpelsen af hvidvaskning af penge. Der skal også ske en tilnærmelse af medlemsstaterne strafferet.

På de to sidstnævnte områder skal det være lettere at udveksle, indsamle og lagre oplysninger for at gøre de trufne foranstaltninger mere effektive. Det kan dreje sig om oplysninger om mistænkelige finansielle transaktioner, strafferegistre, grænseoverskridende kriminalitet og løbende efterforskning.

Seneste ajourføring: 04.07.2005