Urimelig handelspraksis
RESUMÉ AF:
Direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked
HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?
- Direktiv 2005/29/EF:
- fastlægger virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne, der er forbudt i Den Europæiske Union (EU)
- finder anvendelse på enhver handling eller udeladelse med direkte relation til en erhvervsdrivendes promovering, salg eller udbud af et produkt* til forbrugerne*, og det beskytter forbrugernes økonomiske interesser før, under og efter at en handelsaftale er indgået
- sikrer det samme niveau af beskyttelse for alle forbrugere, uanset hvor i EU købet eller salget har fundet sted.
- Direktiv (EU) 2019/2161 ændrer direktiv 2005/29/EF for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse og omhandler nye udviklinger på markedet, navnlig online markedsføring.
HOVEDPUNKTER
- Som urimelig handelspraksis betragtes handelspraksis, som
- er i modstrid med kravet om erhvervsmæssig diligenspligt* samt
- må antages i væsentligt omfang at kunne fordreje den gennemsnitlige forbrugers økonomiske handlemåde.
- Visse forbrugergrupper nyder en højere grad af beskyttelse på grund af deres særlige sårbarhed over for den pågældende praksis eller varen, deres alder (børn og ældre), deres godtroenhed eller deres fysiske eller mentale handicap.
- Direktiv 2005/29/EF skelner mellem to kategorier af urimelig handelspraksis, hvis de foranlediger gennemsnitsforbrugeren til at træffe en købsbeslutning, som denne ellers ikke ville have truffet: vildledende handelspraksis (ved handling eller udeladelse) og aggressiv handelspraksis.
- Desuden indeholder bilag I til direktiv 2005/29/EF en liste over former for praksis, der under alle omstændigheder er forbudt (»sortliste«).
Vildledende handelspraksis
Vildledende handlinger
En handelspraksis er vildledende, hvis den indeholder urigtige eller usandfærdige oplysninger, eller hvis den må antages at kunne vildlede den gennemsnitlige forbruger, selv om de givne oplysninger måske er korrekte, og få vedkommende til at træffe en købsbeslutning, der ellers ikke ville blive truffet. Eksempler på sådanne handlinger er urigtige eller vildledende oplysninger om:
- produktets eksistens eller art
- de væsentligste egenskaber ved produktet (dets tilgængelighed, fordele, risici, sammensætning, geografiske oprindelse, de resultater, som kan forventes opnået ved brugen etc.)
- omfanget af den erhvervsdrivendes forpligtelser (som denne har forpligtet sig til at overholde)
- prisen eller eksistensen af særlige prisfordele
- behovet for eftersyn eller reparation.
Ændringsdirektiv (EU) 2019/2161 indfører en specifik regel vedrørende vildledende markedsføring af varer som værende identiske, når deres sammensætning og karakteristika reelt er væsentligt forskellig i de enkelte medlemsstater (ofte kaldet »to kvaliteter« af varer).
Vildledende udeladelser
- En handling er også vildledende, hvis væsentlige oplysninger, som gennemsnitsforbrugeren skal bruge for at træffe en informeret købsbeslutning, udelades eller leveres på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde og sandsynligvis foranlediger, at den pågældende forbruger træffer en købsbeslutning, som vedkommende ellers ikke ville have truffet.
- Direktiv 2005/29/EF indeholder en generel liste med oplysninger, der skal betragtes som væsentlige, f.eks. pris og produktets vigtigste karakteristika. Ændringsdirektiv (EU) 2019/2161 indeholder yderligere krav til onlinesalg, f.eks. forpligtelser for onlinemarkedspladser* for at informere forbrugerne om de primære kriterier for bestemmelse af rangordenen* af de tilbud, der fremkommer som følge af en søgning, og forpligtelsen til at informere om og hvordan autenciteten af anmeldelser kontrolleres.
Aggressiv handelspraksis
- Købsbeslutninger skal kunne træffes frit af forbrugeren. En praksis er aggressiv og urimelig, hvis den på baggrund af chikane, tvang eller utilbørlig påvirkning* i betydelig grad hæmmer den gennemsnitlige forbrugers frie valg og får vedkommende til at træffe en købsbeslutning, der ellers ikke ville være blevet truffet.
- En række forskellige elementer skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om en handelspraksis er aggressiv eller ikke. Disse omfatter:
- karakteren af, stedet for og vedholdenheden af handelspraksissen
- anvendelse af fysiske eller verbale trusler
- den erhvervsdrivendes udnyttelse af en særlig uheldig omstændighed, der er af så alvorlig karakter (for eksempel dødsfald eller alvorlig sygdom), at den indskrænker forbrugerens vurderingsevne med henblik på at påvirke dennes beslutning om produktet
- alle uforholdsmæssige betingelser af ikke-kontraktuel karakter, som pålægges den forbruger, der ønsker at udøve sine rettigheder i henhold til kontrakten (f.eks. ophævelse eller ændring af en kontrakt).
- Bilag I til direktiv 2005/29/EF indeholder en liste over 35 former for handelspraksis, der betragtes som urimelige under alle omstændigheder.
Praksis forbudt under alle omstændigheder (»sortliste«)
- Direktiv 2005/29/EF indeholder en liste over handelspraksis, der er forbudt under alle omstændigheder. Ændringsdirektiv (EU) 2019/2161 har tilføjet flere yderligere typer praksis, der forbyder offentliggørelse af falske forbrugeranmeldelser, skjult reklame i søgeresultater og videresalg af billetter, som den erhvervsdrivende har erhvervet med automatiserede metoder (kaldet robotter).
Retsmidler og sanktioner
- Ændringsdirektiv (EU) 2019/2161 tilføjer et krav om, at medlemsstater skal sikre, at forbrugerne har ret til individuelle retsmidler (f.eks. erstatning, afslag i købesummen osv.), når de lider skade som følge af urimelig handelspraksis.
- EU’s medlemsstater skal indføre sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning for at straffe de erhvervsdrivende, der overtræder reglerne om urimelig handelspraksis.
- Ændringsdirektiv (EU) 2019/2161 indfører en liste over kriterier for anvendelse af sanktionerne. Det kræver, at medlemsstaterne fastsætter bøder på op til mindst 4 % af den erhvervsdrivendes omsætning eller på 2 mio. EUR, hvis oplysninger om omsætningen ikke er tilgængelige, når de nationale myndigheder i flere lande samarbejder om større grænseoverskridende overtrædelser, der berører forbrugere i flere medlemsstater.
Vejledende dokument
I 2021 udsendte Europa-Kommissionen en opdateret vejledning om gennemførelsen og anvendelsen af direktiv 2005/29/EF. Den forklarer de vigtigste koncepter og regler og indeholder praktiske eksempler fra afgørelser truffet af EU-Domstolen og de nationale domstole og forvaltninger, for at lette håndhævelse for de nationale myndigheder og for at sikre større juridisk vished for de handlende. Vejledningen indeholder de ændringer, der blev indført ved direktiv (EU) 2019/2161.
HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?
- Direktiv 2005/29/EF skulle være indarbejdet i medlemsstaternes lovgivning inden den 12. juni 2007. Medlemsstaterne skulle anvende reglerne i direktivet fra den 12. december 2007.
- Ændringsdirektiv (EU) 2019/2161 skulle være indarbejdet i medlemsstaternes lovgivning senest den 28. november 2021. Medlemsstaterne skal anvende reglerne i direktivet fra den 28. maj 2022.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
VIGTIGE BEGREBER
Produkt. Enhver vare eller tjenesteydelse, herunder fast ejendom, digitale tjenester og digitalt indhold.
Forbruger. En fysisk person, der i forbindelse med en af direktiv 2005/29/EF omfattet handelspraksis ikke udøver virksomhed som handlende, håndværker eller industridrivende eller udøver et liberalt erhverv.
Erhvervsmæssig diligenspligt. Standarden for de særlige færdigheder og den omhu, som en erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at udvise over for forbrugerne, og som skal stå i et rimeligt forhold til hæderlig markedspraksis og/eller det generelle princip om god tro inden for den erhvervsdrivendes virkefelt.
Onlinemarkedsplads. En tjenesteydelse, der gør brug af software, herunder et websted, en del af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af den erhvervsdrivende, og som giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med andre erhvervsdrivende eller forbrugere.
Rangorden. Den relative fremtrædende placering af erhvervsdrivendes tilbud eller den relevans, der tildeles produkter, som de præsenteres, opstilles eller kommunikeres af udbydere uanset de teknologiske midler, der bruges til sådan præsentation, opstilling eller kommunikation.
Utilbørlig påvirkning. Udnyttelse af en magtposition i forhold til forbrugeren til at udøve pres selv uden anvendelse af eller trusler om anvendelse af fysisk vold på en måde, som væsentligt begrænser forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning.
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22-39).
Efterfølgende ændringer til direktiv 2005/29/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — En ny aftale for forbrugerne (COM(2018) 183 final af 11.4.2018).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1-26).
Se den konsoliderede udgave.
Meddelelse fra Kommissionen — Vejledning til fortolkning og anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (EUT C 526 af 29.12.2021, s. 1-129).
seneste ajourføring 28.05.2022