Administrativt samarbejde vedrørende moms (frem til 31.12.2011)

Den Europæiske Union (EU) indfører en fælles ordning for administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger for EU-lande med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af momssystemet og for at bekæmpe svig.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift og ophævelse af forordning (EØF) nr. 218/92 [se ændringsretsakter].

RESUMÉ

Denne forordning fastsætter vilkårene for samarbejde mellem de nationale myndigheder, der er ansvarlige for at administrere momslovgivningen vedrørende:

• levering af varer og tjenesteydelser
• anskaffelse af varer inden for Fællesskabet
• import af varer.

Forordningen indeholder også bestemmelser om samarbejdet mellem nævnte administrative myndigheder og Kommissionen.

Mere konkret fastsætter forordningen regler og procedurer, som giver de kompetente myndigheder i landene i Den Europæiske Union (EU) mulighed for at samarbejde og udveksle alle nødvendige oplysninger med henblik på en korrekt momsansættelse.

Definition af aktører og procedurer

Hvert EU-land udpeger ét centralt kontor, der fungerer som kontaktpunkt i det administrative samarbejde. Den underretter Kommissionen og de andre medlemsstater herom. De kompetente myndigheder i hvert EU-land kan udpege forbindelseskontorer og/eller kompetente embedsmænd til direkte udveksling af oplysninger. De centrale forbindelseskontorer har til opgave at holde listen over disse kontorer eller embedsmænd ajour og gøre den tilgængelig for de centrale forbindelseskontorer i de andre berørte EU-lande.

Forbindelseskontorerne og de kompetente embedsmænd er forpligtet til at underrette deres centrale forbindelseskontor, når de sender eller modtager en anmodning om bistand eller svar på en sådan anmodning. De skal også underrette deres centrale forbindelseskontor og den kompetente myndighed, når de modtager anmodninger om bistand, som kræver foranstaltninger uden for deres territoriale område eller ansvarsområde.

Forpligtelsen til bistand mellem EU-landene omfatter ikke meddelelse af oplysninger eller dokumenter indhentet af myndighederne, når de handler med tilladelse fra eller efter anmodning fra en retslig myndighed, medmindre det er foreskrevet efter national ret.

Udveksling af oplysninger efter anmodning

Der er tale om anmodninger om oplysninger og om administrative undersøgelser, som indgives af et EU-lands kompetente myndighed (den bistandssøgende myndighed) til et andet EU-lands kompetente myndighed (den bistandssøgte myndighed) for at indhente alle nødvendige oplysninger med henblik på en korrekt momsansættelse. Den bistandssøgte myndighed er forpligtet til at udlevere de ønskede oplysninger. Til det formål kan den bistandssøgte myndighed foretage administrative undersøgelser og handle på den bistandssøgte myndigheds vegne på samme måde, som hvis den handlede på egne vegne.

Den bistandssøgende myndighed kan fremsætte en begrundet anmodning om en administrativ undersøgelse. I så fald skal den bistandssøgte myndighed give en begrundelse for ikke at foretage nogen undersøgelse.

Den bistandssøgende myndighed skal bruge en standardformular til alle anmodninger om oplysninger og om administrative undersøgelser.

Hvad angår fristerne for meddelelse, skal den bistandssøgte myndighed meddele oplysningerne uden forsinkelse og senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen. Hvis de pågældende oplysninger imidlertid allerede er til den bistandssøgte myndigheds rådighed, nedsættes fristen til højst en måned. I visse tilfælde kan de to myndigheder aftale andre frister.

Hvis den bistandssøgte myndighed ikke er i stand til at besvare anmodningen inden for den fastsatte frist, underretter den omgående skriftligt den bistandssøgende myndighed om årsagerne til, at fristen ikke kan overholdes, og angiver en tidsramme inden for hvilken den vil kunne besvare anmodningen.

Den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed kan aftale at tillade funktionærer fra førstnævnte at være til stede i administrationskontorerne hos sidstnævnte. Funktionærerne fra den bistandssøgende myndighed kan ligeledes deltage i de administrative undersøgelser med henblik på at udveksle oplysninger, men ikke under ingen omstændigheder at udøve de kontrolbeføjelser, der er tillagt den bistandssøgte myndigheds embedsmænd. De skal til enhver tid være i besiddelse af en skriftlig fuldmagt, som angiver af deres identitet og deres officielle adkomst til at medvirke i sagen.

EU-lande kan også aftale, at de på hver sit område foretager samtidig kontrol af afgiftspligtige personers skattemæssige situation, hvis dette er mere effektivt end kontrol udført af kun et enkelt EU-land.

Udveksling af oplysninger uden forudgående anmodning

Den kompetente myndighed i hvert EU-land foretager en automatisk eller struktureret automatisk udveksling af oplysninger når:

• når afgiftsfastsættelsen skal finde sted i bestemmelses-EU-landet, og kontrolsystemets effektivitet beror på de oplysninger, oprindelseslandet giver
• et EU-land tror, at der er eller kan være begået en overtrædelse af momslovgivningen i det andet EU-land
• der er risiko for tab af skatteindtægter i det andet EU-land.

Kommissionen fastsætter med bistand fra et stående udvalg vedrørende administrativt samarbejde, nøjagtig hvilke kategorier af oplysninger der skal udveksles, hvor hyppigt udvekslingen skal foregå og de praktiske dispositioner for udvekslingen af disse oplysninger. Desuden skal hvert EU-land beslutte, om det vil deltage i udvekslingen af en bestemt kategori af oplysninger, og om det vil lade udvekslingen være automatisk eller struktureret automatisk.

EU-landenes kompetente myndigheder kan spontant udveksle de oplysninger, som de har kendskab til.

Lagring og udveksling af oplysninger vedrørende samhandelen inden for EU

Hvert EU-land skal vedligeholde en elektronisk database, hvor det lagrer og behandler oplysningerne vedrørende moms. Hvert EU-land er ansvarligt for skal sikre, at dets databaser er fuldstændige, nøjagtige og ajourførte.

Et EU-lands kompetente myndighed kan direkte indhente følgende oplysninger fra ethvert andet EU-land eller have direkte adgang til data lagret efter:

• de momsregistreringsnumre, som er udstedt af det EU-land, der modtager oplysningerne
• den samlede værdi af alle leverancer af varer og tjenesteydelser inden for EU til personer, der har fået tildelt disse numre, fra alle virksomheder, der er momsregistreret i det EU-land, der stiller oplysningerne til rådighed.

Hvis nødvendigt af hensyn til kontrollen med varehandel og serviceydelser inden for fællesskabet for at undgå overtrædelse af momslovgivningen, skal den kompetente myndighed i et EU-land straks modtage eller have direkte elektronisk adgang til følgende oplysninger:

• momsregistreringsnummeret for alle personer, der har foretaget leverancer af varer eller serviceydelser inden for EU
• den samlede værdi af sådanne leverancer til de personer, der har fået tildelt et momsregistreringsnummer.

EU-lande skal give adgang til oplysningerne uden tøven senest en måned efter afslutningen af den periode, oplysningerne vedrører.

Betingelser for udveksling af oplysninger

Den bistandssøgte myndighed kan afvise en anmodning om bistand. I så fald skal den altid underrette den bistandssøgende myndighed om en begrundelse. Anmodningen om bistand kan afvises, hvis leveringen af oplysninger:

• medfører en uforholdsmæssig administrativ byrde
• er i strid med love eller administrativ praksis i det bistandssøgte EU-land
• fører til afsløring af kommercielle, industrielle eller professionelle hemmeligheder
• er i uoverensstemmelse med offentlig politik.

Oplysninger, der videregives på grundlag af denne forordning, er omfattet af tavshedspligt og beskyttet i henhold til den nationale lovgivning i det EU-land, der har modtaget dem. Disse oplysninger kan således kun anvendes til helt præcise formål som f.eks.:

• fastsættelse af afgiftsgrundlaget
• opkrævning eller administrativ kontrol af skatter og afgifter (med henblik på afgiftsfastsættelse)
• ansættelse af andre skatter, told og afgifter, der er omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 76/308/EØF
• retslige procedurer, som kan medføre anvendelse af sanktioner, og som indledes på grund af overtrædelse af skattelovgivningen (dokumenterne kan påberåbes som bevismateriale).

Baggrund

Denne forordning indgår som led i de foranstaltninger med henblik på afgiftsharmonisering, der er truffet for at fuldføre det indre marked.

For at lette kontakterne mellem lokale og/eller nationale skatteadministrationer for at sikre en bedre bekæmpelse af svig er bestemmelserne i to retsakter sammenskrevet og styrket i et enkelt retligt instrument i form af denne forordning, nemlig retsakterne direktiv om gensidig bistand mellem medlemsstaterne inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmie og forordning om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter.

Den 7. oktober 2010 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 904/2010, der ophæver nærværende forordning med virkning fra 1. januar 2012. Kapitel V (undtaget artikel 27, stk. 4) vil dog være gældende frem til 31. december 2012. Udvalgte bestemmelser i den nye forordning trådte i kraft den 1. november 2010, hvorimod andre vil være gældende fra 1. januar 2013 og 1. januar 2015.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens forordning (EF) nr. 1174/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til artikel 34a og 37 i Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 for så vidt angår tilbagebetaling af merværdiafgift i henhold til Rådets direktiv 2008/9/EF [EU-Tidende L 314 af 1.12.2009].

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 18. august 2009 om anvendelsen af rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift [KOM(2009) 428, endelig – ikke offentliggjort i EU-Tidende].

Kommissionens forordning (EF) nr. 1925/2004 af 29. oktober 2004 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift [Den Europæiske Unions Tidende L 331 af 5.11.2004]. Ved denne forordning fastsætter Kommissionen, hvilke kategorier af oplysninger der skal udveksles uden forudgående anmodning, hvor hyppigt denne udveksling skal finde sted, og hvilke andre praktiske dispositioner der er nødvendige for anvendelsen af nogle af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1798/2003.

See also

• Websted for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion: merværdiafgift (DE) (EN) (FR)

Seneste ajourføring: 08.09.2011