Kommissionen foreslår, at Den Europæiske Union og medlemsstaterne vedtager en koordineret strategi på internationalt plan for at sikre en effektiv beskyttelse af hvaler, bl.a. ved at modsætte sig kommerciel hvalfangst.

Forslag til Rådets afgørelse af 19. december 2007 om fastlæggelse af Det Europæiske Fællesskabs holdning på møder i Den Internationale Hvalfangstkommission.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en fællesskabsaktion vedrørende hvaler [KOM/2007/823 endelig - ikke offentliggjort i EUT].

Den Europæiske Union (EU) har vedtaget foranstaltninger til beskyttelse af hvalarter (hvaler, delfiner osv.) mod jagt, fangst eller indfangning og mod enhver forsætlig forstyrrelse eller kommerciel handel, herunder med produkter, der stammer fra dyr fra tredjelande.

Beskyttelse af hvalarterne sikres på EU-plan gennem en række retsakter og strategier:

Men hvalerne er vandrende dyr, og de kan derfor kun beskyttes effektivt, hvis der træffes bevaringsforanstaltninger på internationalt plan svarende til i EU.

På internationalt plan har hvalfangst været forbudt siden sæsonen 1985/1986. Dette moratorium blev navnlig indført af Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) på grund af den videnskabelige usikkerhed omkring hvalbestandene i verdenshavene.

IWC er et internationalt organ, som arbejder for at bevare og forvalte hvalbestandene. Det blev oprettet med vedtagelsen af den internationale konvention af 1946 om regulering af hvalfangsten. I november 2011 har det 89 medlemmer, og EU er med som observatør.

Der findes imidlertid adskillige fritagelser fra reglerne, som i praksis giver nogle lande ret til ikke at overholde IWC's forbud mod hvalfangst. Island og Norge er således ikke omfattet af forbuddet på grund af de indvendinger eller forbehold, som disse to lande har fremsat mod konventionen fra 1946. Desuden kan hvalfangsten fortsættes på grund af nogle forskningssæraftaler, som de nationale myndigheder har indgået. Især Japan gennemfører "videnskabsprogrammer" for bagefter at sælge kødet fra disse hvaler, der indfanges til brug i disse programmer. Endelig har oprindelige befolkninger ret til at fange hvaler til eget forbrug.

IWC's mandat er dobbelt: både forvaltning af fangsterne og beskyttelse af hvalerne. IWC's dobbeltmandat, der altså består i at skulle forvalte hvalfangst og samtidig beskytte hvalbestandene, har ført til ekstremt polariserede modsætninger mellem nationer, der er "pro-hvalfangst" og "anti-hvalfangst". Dette dødvande truer det internationale samarbejde og hindrer fremskridt hen mod effektiv beskyttelse af alle hvalarter.

For at styrke beskyttelsen af hvalerne opfordrer EU alle de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at underskrive konventionen fra 1946. EU og medlemsstaterne samarbejder med andre lande for at overtale dem til at gå imod hvalfangst.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skaber en fælles politisk EU-holdning i IWC, således at der kan indføres effektive lovgivningsrammer på internationalt plan for at beskytte hvalerne. Ifølge forslaget skal medlemsstaterne navnlig bekæmpe en delvis ophævelse af moratoriet for kommerciel hvalfangst og modsætte sig forslag om at ændre IWC's procedureregler for at udvide mulighederne for hemmelig afstemning. Desuden skal de støtte:

Referencer og procedure

Forslag	Den Europæiske Unions Tidende	Procedure
KOM(2007) 821	-	-