Styring af risikoen for oversvømmelser i EU

Oversvømmelser er en trussel mod menneskers sundhed, kulturarven, økonomien og miljøet. Her opretter EU en ramme for vurdering, kortlægning og planlægning med henblik på at mindske risikoen for oversvømmelser i Europa.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser.

RESUMÉ

Oversvømmelser er en trussel mod menneskers sundhed, kulturarven, økonomien og miljøet. Her opretter EU en ramme for vurdering, kortlægning og planlægning med henblik på at mindske risikoen for oversvømmelser i Europa.

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Direktivet har til formål at etablere en ramme for foranstaltninger til reduktion af oversvømmelsesrisikoen i EU ved at vurdere risikoen for oversvømmelser i vandløbsopland og kystregioner, kortlægge områder, der er udsat for store oversvømmelser og opstille risikostyringsplaner for oversvømmelser baseret på et tæt samarbejde mellem EU-landene.

HOVEDPUNKTER

BAGGRUND

Selv om oversvømmelser er et naturfænomen, som ikke kan forhindres fuldstændigt, medvirker menneskelige aktiviteter til at øge risikoen for oversvømmelser og deres skadevirkninger. Oversvømmelsesrisikoen og omfanget af skaderne vil stige i fremtiden som følge af klimaændringerne, uhensigtsmæssig styring af floder, byggeaktivitet i områder med oversvømmelsesrisiko og et øget antal mennesker og ejendomme i disse områder.

Eftersom de fleste vandløbsoplande i Europa er delt mellem lande, er handlingerne på EU-plan mere effektive, da de giver bedre mulighed for risikovurdering og samordning af foranstaltninger, der træffes af EU-landene.

For yderligere oplysninger henvises til Europa-Kommissionens websted for EU's oversvømmelsesdirektiv.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2007/60/EF

26.11.2007

25.11.2009

EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27-34

seneste ajourføring 22.04.2015