Helsingfors-konventionen om beskyttelse af Østersøen
RESUMÉ AF:
Afgørelse 94/156/EF om Fællesskabets tiltrædelse af konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (Helsingfors-konventionen 1974)
Afgørelse 94/157/EF om indgåelse på Fællesskabets vegne af konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (den reviderede Helsingfors-konvention 1992)
Konvention om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, 1992 (Den Reviderede Helsingfors-Konvention 1992)
HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSERNE OG KONVENTIONEN?
-
Afgørelserne gjorde det muligt for Det Europæiske Fællesskab (nu Den Europæiske Union — EU) at tiltræde konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (Helsingfors-konventionen).
-
Konventionen, som blev undertegnet i marts 1974 af alle de stater, der grænser op til Østersøen (Danmark, Tyskland, Sverige, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen og Rusland), har som formål at reducere forureningen i Østersøen som følge af udledninger i floder, flodmundinger, udmundinger og rørledninger, dumping og shippingaktiviteter samt gennem luftbårne forureningsstoffer.
HOVEDPUNKTER
-
Konventionen oprettede Kommission til Beskyttelse af Havmiljøet i Østersøområdet (Helcom), som skal
-
overvåge gennemførelsen af konventionen
-
udarbejde henstillinger til beskyttelse af havmiljøet
-
fastlægge budgettet
-
påtage sig andre funktioner, hvor det måtte være relevant i henhold til konventionen.
-
Desuden afholdes der møder på ministerplan med få års mellemrum.
-
Helsingforskommissionen mødes hvert år, og delegationslederne repræsenterer de kontraherende parter.
-
I 2007 vedtog Helsingforskommissionen en handlingsplan for Østersøen, som er et program, der skal genskabe den gode miljøtilstand i havmiljøet i Østersøen inden 2021. Handlingsplanen for Østersøen blev opdateret i 2013 under Helcom-ministermødet i 2013.
-
Handlingsplanen for Østersøen er grundlaget for Helcoms arbejde og fokuserer på de følgende prioriteter:
-
eutrofiering (hvor der er overskud af næringsstoffer i vandet, som nærer væksten af alger)
-
farlige stoffer
-
biodiversitet og naturbeskyttelse
-
maritime aktiviteter.
-
Hver prioritet ledsages af et antal tiltag og foranstaltninger.
-
Et af de vigtigste redskaber, som Helcom har udviklet, er planen til reduktion af indholdet af næringsstoffer. Det er en regional tilgang til at dele byrden ved at reducere indholdet af næringsstoffer* for at nå målet om, at Østersøen ikke skal være berørt af eutrofiering, som blev aftalt mellem Østersølandene. Planen blev først indført og vedtaget i 2007 i Helcoms handlingsplan for Østersøen. På det tidspunkt enedes landene om foreløbige mål for reduktion af indholdet af næringsstoffer. Helcom vedtog den reviderede plan for reduktion af indholdet af næringsstoffer i 2013.
-
Helcom har også iværksat andre tiltag i forbindelse med handlingsplanen for Østersøen:
-
forebyggelse af forurening fra landbruget
-
sikring af den økologiske bæredygtighed for fiskeriet i Østersøen inden 2021
-
håndtering af landbaserede kilder til forurening (spildevand, lægemidler, udledninger fra industrien, marint affald osv.)
-
sikring af regionalt sammenhængende processer til maritim fysisk planlægning i Østersøen
-
overvågning og vurdering af havmiljøet
-
samarbejde om beredskab og indsats vedrørende forurening
-
beskyttelse af biodiversiteten i Østersøen (røde lister over arter og habitater, beskyttede havområder, udviklingsindikatorer)
-
bidrag til den regionale gennemførelse af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) forordninger om skibsfart.
-
I 2016 bidrog Helcom til udpegelsen af Østersøen som område med kontrolleret udledning af nitrogenoxid under IMO.
-
Endelig anvendes Helcom også som regional samarbejdsstruktur for gennemførelsen af direktiv 2008/56/EF, der fastlagde en tilgang for EU-indsats inden for havmiljøpolitik for Østersø-medlemslandene.
HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSERNE OG KONVENTIONEN FRA?
-
Afgørelserne har været gældende siden den 21. februar 1994.
-
Den oprindelige konvention trådte i kraft i 1980 og blev ændret i 1992. Ændringerne i 1992 trådte i kraft den 17. januar 2000, efter at ratifikationsinstrumenterne var blevet deponeret af alle kontraherende parter.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
* VIGTIGE BEGREBER
Reduktion af indholdet af næringsstoffer: i Østersøen skyldes indholdet af luft- og vandbårne nitrogen- og fosforforbindelser en kombination af en høj befolkningstæthed, landbrug, energi og transport.
HOVEDDOKUMENTER
Rådets afgørelse 94/156/EF af 21. februar 1994 om Fællesskabets tiltrædelse af konvention en om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, 1974 (Helsingfors-konventionen) (EFT L 73 af 16.3.1994, s. 1)
Rådets afgørelse 94/157/EF af 21. februar 1994 om indgåelse på Fællesskabets vegne af konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (den reviderede Helsingfors-konvention 1992) (EFT L 73 af 16.3.1994, s. 19)
Konvention om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet — 1992 (EFT L 73 af 16.3.1994, s. 20-45)
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19-40)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135-145)
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europaparlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene (KOM(2006) 275 endelig udg. af 7.6.2006)
seneste ajourføring 23.02.2017