Helsingfors-konventionen om beskyttelse af Østersøen

RESUMÉ AF:

Afgørelse 94/156/EF om Fællesskabets tiltrædelse af konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (Helsingfors-konventionen 1974)

Afgørelse 94/157/EF om indgåelse på Fællesskabets vegne af konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (den reviderede Helsingfors-konvention 1992)

Konvention om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, 1992 (Den Reviderede Helsingfors-Konvention 1992)

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSERNE OG KONVENTIONEN?

Afgørelserne gjorde det muligt for Det Europæiske Fællesskab (nu Den Europæiske Union — EU) at tiltræde konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (Helsingfors-konventionen).
Konventionen, som blev undertegnet i marts 1974 af alle de stater, der grænser op til Østersøen (Danmark, Tyskland, Sverige, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen og Rusland), har som formål at reducere forureningen i Østersøen som følge af udledninger i floder, flodmundinger, udmundinger og rørledninger, dumping og shippingaktiviteter samt gennem luftbårne forureningsstoffer.

HOVEDPUNKTER

Konventionen oprettede Kommission til Beskyttelse af Havmiljøet i Østersøområdet (Helcom), som skal
- overvåge gennemførelsen af konventionen
- udarbejde henstillinger til beskyttelse af havmiljøet
- fastlægge budgettet
- påtage sig andre funktioner, hvor det måtte være relevant i henhold til konventionen.
Desuden afholdes der møder på ministerplan med få års mellemrum.
Helsingforskommissionen mødes hvert år, og delegationslederne repræsenterer de kontraherende parter.
I 2007 vedtog Helsingforskommissionen en handlingsplan for Østersøen, som er et program, der skal genskabe den gode miljøtilstand i havmiljøet i Østersøen inden 2021. Handlingsplanen for Østersøen blev opdateret i 2013 under Helcom-ministermødet i 2013.
Handlingsplanen for Østersøen er grundlaget for Helcoms arbejde og fokuserer på de følgende prioriteter:
- eutrofiering (hvor der er overskud af næringsstoffer i vandet, som nærer væksten af alger)
- farlige stoffer
- biodiversitet og naturbeskyttelse
- maritime aktiviteter.
Hver prioritet ledsages af et antal tiltag og foranstaltninger.
Et af de vigtigste redskaber, som Helcom har udviklet, er planen til reduktion af indholdet af næringsstoffer. Det er en regional tilgang til at dele byrden ved at reducere indholdet af næringsstoffer* for at nå målet om, at Østersøen ikke skal være berørt af eutrofiering, som blev aftalt mellem Østersølandene. Planen blev først indført og vedtaget i 2007 i Helcoms handlingsplan for Østersøen. På det tidspunkt enedes landene om foreløbige mål for reduktion af indholdet af næringsstoffer. Helcom vedtog den reviderede plan for reduktion af indholdet af næringsstoffer i 2013.
Helcom har også iværksat andre tiltag i forbindelse med handlingsplanen for Østersøen:
- forebyggelse af forurening fra landbruget
- sikring af den økologiske bæredygtighed for fiskeriet i Østersøen inden 2021
- håndtering af landbaserede kilder til forurening (spildevand, lægemidler, udledninger fra industrien, marint affald osv.)
- sikring af regionalt sammenhængende processer til maritim fysisk planlægning i Østersøen
- overvågning og vurdering af havmiljøet
- samarbejde om beredskab og indsats vedrørende forurening
- beskyttelse af biodiversiteten i Østersøen (røde lister over arter og habitater, beskyttede havområder, udviklingsindikatorer)
- bidrag til den regionale gennemførelse af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) forordninger om skibsfart.
I 2016 bidrog Helcom til udpegelsen af Østersøen som område med kontrolleret udledning af nitrogenoxid under IMO.
Endelig anvendes Helcom også som regional samarbejdsstruktur for gennemførelsen af direktiv 2008/56/EF, der fastlagde en tilgang for EU-indsats inden for havmiljøpolitik for Østersø-medlemslandene.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSERNE OG KONVENTIONEN FRA?

Afgørelserne har været gældende siden den 21. februar 1994.
Den oprindelige konvention trådte i kraft i 1980 og blev ændret i 1992. Ændringerne i 1992 trådte i kraft den 17. januar 2000, efter at ratifikationsinstrumenterne var blevet deponeret af alle kontraherende parter.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

»Helcom-konventionen« på Europa-Kommissionens websted.
»Helcom-konventionen« på webstedet for Kommission til Beskyttelse af Havmiljøet i Østersøområdet.

* VIGTIGE BEGREBER

Reduktion af indholdet af næringsstoffer: i Østersøen skyldes indholdet af luft- og vandbårne nitrogen- og fosforforbindelser en kombination af en høj befolkningstæthed, landbrug, energi og transport.

HOVEDDOKUMENTER

Rådets afgørelse 94/156/EF af 21. februar 1994 om Fællesskabets tiltrædelse af konvention en om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, 1974 (Helsingfors-konventionen) (EFT L 73 af 16.3.1994, s. 1)

Rådets afgørelse 94/157/EF af 21. februar 1994 om indgåelse på Fællesskabets vegne af konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (den reviderede Helsingfors-konvention 1992) (EFT L 73 af 16.3.1994, s. 19)

Konvention om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet — 1992 (EFT L 73 af 16.3.1994, s. 20-45)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19-40)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135-145)

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europaparlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene (KOM(2006) 275 endelig udg. af 7.6.2006)

seneste ajourføring 23.02.2017