Grænseoverskridende virkninger af industriulykker

RESUMÉ AF:

Afgørelse 98/685/EF om indgåelse af konventionen om grænseoverskridende virkninger af industriulykker

Konvention om grænseoverskridende virkninger af industriulykker

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN OG KONVENTIONEN?

• Afgørelsen indgår, på vegne af Det Europæiske Fællesskab (nu Den Europæiske Union (EU)), konventionen om grænseoverskridende virkninger af industriulykker.
• Konventionen søger at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod industriulykker, der kan forårsage grænseoverskridende virkninger, og fremme aktivt internationalt samarbejde mellem de kontraherende parter før, under og efter denne type ulykker.

HOVEDPUNKTER

• I Helsinki den 18. marts 1992 undertegnede 26 lande, herunder 14 EU-lande, og EU selv konventionen om grænseoverskridende virkninger af industriulykker inden for rammerne af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa. Med denne afgørelse fra Rådet godkendes konventionen på vegne af Fællesskabet.
• Konventionen fastsætter en række foranstaltninger, der skal beskytte menneskers sundhed og miljøet mod industriulykker, der kan forårsage grænseoverskridende virkninger, og fremme aktivt internationalt samarbejde mellem de kontraherende parter før, under og efter denne type ulykker.
• Den finder anvendelse på industriulykker, der kan forårsage grænseoverskridende virkninger, herunder ulykker forårsaget af naturkatastrofer med undtagelse af:
  • kernekraftuheld eller strålingsfare
  • ulykker på militære anlæg
  • dæmningsbrud
  • transportulykker på land
  • uforudsete udslip af genetisk modificerede organismer
  • ulykker forårsaget af aktiviteter i havmiljøet og forurening af havet med skadelige stoffer.
• De kontraherende parter skal definere farlige aktiviteter inden for rammerne af deres jurisdiktioner og skal oplyse de berørte parter om sådanne foreslåede eller eksisterende aktiviteter. På enhver af parternes initiativ skal de andre parter deltage i drøftelser om identifikation af aktiviteter, der kan forårsage grænseoverskridende virkninger.
• Signatarstaterne skal træffe passende foranstaltninger for at forebygge industriulykker. De skal især:
  • tilskynde operatører til at mindske risikoen for industriulykker
  • oprette politikker om opdagelse af nye farlige aktiviteter og om væsentlige ændringer i eksisterende aktiviteter med det formål at minimere risikoen for befolkningen og miljøet
  • fastlægge planer for nødsituationer forårsaget af industriulykker ved at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder beredskabsplaner, for at forebygge og minimere grænseoverskridende virkninger. Underskriverne skal bestræbe sig på at gøre deres planer kompatible.
• I medfør af konventionen skal de kontraherende stater sikre, at offentligheden i de områder, der risikerer at blive berørt af industriulykker, som opstår i forbindelse med farlige aktiviteter, modtager tilstrækkelige oplysninger. De kontraherende stater skal også, i passende tilfælde, give offentligheden mulighed for at deltage i beslutningstagningsprocessen i forbindelse med forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger.
• Fysiske eller juridiske personer, der berøres af eller risikerer at blive berørt af grænseoverskridende virkninger af industriulykker på en signatarstats område, skal have adgang til de samme relevante administrative og retslige procedurer som en statsborger i den pågældende stat.
• Alle konventionens parter skal indføre et system til anmeldelse.
• I tilfælde af eller ved overhængende fare for en industriulykke, der forårsager eller risikerer at forårsage grænseoverskridende virkninger, skal oprindelsesstaten:
  • straks informere de berørte stater
  • sikre, at beredskabsplanerne igangsættes
  • sikre, at foranstaltningerne træffes hurtigst muligt, så ulykkens virkning begrænses og minimeres. De kontraherende stater skal bestræbe sig på at koordinere deres foranstaltninger.
• Oprindelsesstaten kan bede om assistance fra de andre underskrivere.
• Hver kontraherende part skal udpege et kontaktpunkt til anmeldelser af industriulykker og et kontaktpunkt til gensidig assistance. Den skal oplyse de andre underskrivere om disse inden for tre måneder efter konventionens ikrafttrædelsesdato.
• De kontraherende parter skal aktivt opfordre til videnskabeligt og teknisk samarbejde og lette udvekslingen af teknologi til begrænsning af risici for og konsekvenser af industriulykker. De skal også støtte relevante internationale tiltag om at udarbejde regler om ansvar og erstatningsansvar.
• Konventionens parter skal mødes mindst en gang om året.
• Konventionen fastsætter tre mekanismer til bilæggelse af tvister mellem underskriverne:
  • søge en løsning gennem forhandling
  • indbringe tvisten for Den Internationale Domstol
  • voldgift.
• De to sidstnævnte metoder kan kun anvendes i tilfælde, hvor parterne ikke har været i stand til at finde en løsning gennem forhandling.
• Anvendelsen af disse metoder er valgfri og gensidig. I en skriftlig erklæring kan en part acceptere tvungen anvendelse af en eller begge af disse metoder i deres forbindelser med enhver anden part, der accepterer den samme forpligtelse.
• Hvis parterne i tvisten har accepteret begge metoder til tvistbilæggelse, kan tvisten kun indbringes for Den Internationale Domstol, medmindre de berørte stater bliver enige om andet.
• Signatarstaterne skal regelmæssigt informere de andre parter om gennemførelsen af konventionen.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN OG KONVENTIONEN FRA?

• Afgørelsen har været gældende siden den 23. marts 1998.
• Konventionen trådte i kraft for Det Europæiske Fællesskab den 19. april 2000, 90 dage efter deponering af det 16. instrument til ratifikation, accept eller tiltrædelse.

HOVEDDOKUMENTER

Rådets afgørelse 98/685/EF af 23. marts 1998 om indgåelse af konventionen om grænseoverskridende virkninger af industriulykker (EFT L 326 af 3.12.1998, s. 1–4)

Konvention om grænseoverskridende virkninger af industriulykker — Erklæring fra Det Europæiske Fællesskab om kompetence (EFT L 326 af 3.12.1998, s. 5-33)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forslag til Rådets afgørelse om forslag til ændring af bilag I til UNECE-konventionen om grænseoverskridende virkninger af industriulykker (COM(2006) 493 final af 13.9.2006)

Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdning på den ottende partskonference under Helsingforskonventionen om grænseoverskridende virkninger af industriulykker for så vidt angår forslaget til ændring af bilag I (COM(2014) 652 final af 23.10.2014)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924-947)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (Seveso III-direktivet) (EUT L 197 af 24.07.2012, s. 1-37)

Efterfølgende ændringer af direktiv 2012/18/EU er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 20.02.2017