Helsinki-konventionen: forebyggelse af forurening i internationale vandløb og søer

RESUMÉ AF:

Afgørelse 95/308/EF om indgåelse af konventionen om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer

Konvention om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN OG KONVENTIONEN?

Med afgørelse 95/308/EF tiltrådte Det Europæiske Fællesskab (nu EU) konventionen om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb* og internationale søer (De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa — UNECE’s konvention om vand).

Den er kendt som Helsinki-konventionen, fordi den blev undertegnet der i 1992.

HOVEDPUNKTER

• Konventionen fastlægger retsgrundlaget, som to eller flere parter må samarbejde inden for med henblik på at:
  • forebygge og bekæmpe vandforurening på tværs af landegrænser
  • sikre rimelig og upartisk brug af grænseoverskridende vandløb.
• Parterne skal træffe alle grænseoverskridende foranstaltninger vedrørende vandløb for at:
  • forebygge, bekæmpe og begrænse den faktiske eller potentielle forurening
  • sikre økologisk pålidelig vandforvaltning, bevarelse af ressourcer og miljøbeskyttelse, herunder retablering af økosystemer, hvis det er nødvendigt
  • sikre rimelig og upartisk brug af ressourcer.
• Parterne skal:
  • anvende forsigtighedsprincippet, dvs. handle, også selv om videnskaben endnu ikke fuldt ud har bevist en årsagsforbindelse mellem bestemte stoffer og forurening
  • anvende princippet om, at forureneren betaler, dvs. at den part, der er ansvarlig for forureningen, betaler omkostningerne til forebyggelse, bekæmpelse og begrænsning
  • forvalte vandressourcer, således at efterfølgende generationers behov ikke bliver beskadiget
  • fastlægge programmer til at overvåge grænseoverskridende vandløb
  • samarbejde med hinanden, især om udveksling af oplysninger og forskning for at udvikle effektive teknikker til at forebygge, bekæmpe og begrænse grænseoverskridende forurening
  • støtte internationale bestræbelser om at udarbejde regler, kriterier og procedurer til fastlæggelse af erstatningsansvar for enhver forurening.
• Foranstaltningerne skal:
  • træffes ved kilden, når det er muligt
  • hverken direkte eller indirekte overføre forurening til andre dele af miljøet.
• Aftaler mellem to eller flere parter kan dække aspekter såsom:
  • indsamling af data og udarbejdelse af fortegnelser
  • oprettelse af fælles overvågningsprogrammer
  • vedtagelse af grænser for udledning af spildevand og fælles vandkvalitetsmål
  • indførsel af advarsels- og alarmprocedurer
  • brug af miljøkonsekvensvurderinger.
• Parterne i en aftale skal:
  • yde hinanden hjælp, når der anmodes om det
  • sikre, at oplysninger om status for grænseoverskridende vandløb og alle trufne foranstaltninger er tilgængelige for offentligheden.
• I 2003 blev konventionen ændret, således at ikkeeuropæiske lande kan tilslutte sig. Ændringen trådte i kraft den 6. februar 2013, og afgørelse 2013/790/EU markerede dens vedtagelse. Fra marts 2016 kan alle FN-medlemsstater tiltræde den.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Konventionen trådte i kraft den 6. oktober 1996.

BAGGRUND

De fleste miljøproblemer krydser nationale grænser og kan endda være af international art. Derfor pålægger Lissabontraktaten (artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) EU at fremme internationale foranstaltninger til at løse regionale eller internationale miljøproblemer.

EU har kompetence til at forhandle og undertegne internationale miljøaftaler. Det har den gjort på mange områder, enten i FN-regi eller på regionalt eller subregionalt plan. Den har ratificeret seks konventioner, der omhandler vand.

For yderligere oplysninger henvises til:

• Multilaterale miljøaftaler (Europa-Kommissionen)
• Om UNECE’s konvention om vand (De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa, UNECE)
• Vejledning til gennemførelse af konventionen om vand (De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa, UNECE)

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENTER

Rådets afgørelse 95/308/EF af 24. juli 1995 om indgåelse på Fællesskabets vegne af konventionen om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer (EFT L 186 af 5.8.1995, s. 42-58).

Konvention om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer (EFT L 186 af 5.8.1995, s. 44-58).

Efterfølgende ændringer af konventionen er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 10.07.2020