Handlingsplan på statsstøtteområdet

Med den handlingsplan på statsstøtteområdet, der er fremlagt af EU-Kommissionen, indledes en omfattende reform at statsstøttepolitikken, der strækker sig over fem år fra 2005 til 2009. Målet er at sikre medlemsstaterne klare og forudsigelige rammer, der giver dem mulighed for at yde statsstøtte, der er fokuseret på virkeliggørelse af målene i Lissabon-strategien.

DOKUMENT

Handlingsplan på statsstøtteområdet - Mindre og bedre målrettet støtte: handlingsplan på statsstøtteområdet: en reformplan for statsstøtte 2005-2009 [Høringsdokument, der ikke er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Den handlingsplan, der er fremlagt af EU-Kommissionen, udgør en vejledende plan for den statsstøttereform, der skal gennemføres over en periode på fem år fra 2005 til 2009.

Denne reform sigter primært på at tilskynde medlemsstaterne til at bidrage til virkeliggørelsen af Lissabon-strategiens mål. Den nye politik på statsstøtteområdet vil således hjælpe medlemsstaterne med at fokusere deres statsstøtte på at forbedre den europæiske industris konkurrenceevne og skabe varige arbejdspladser.

Reformen skal desuden rationalisere og forenkle procedurerne for at sikre medlemsstaterne klare og forudsigelige rammer på statsstøtteområdet.

Fællesskabspolitikkens berettigelse på statsstøtteområdet

Kontrollen med statsstøtte, der er en integreret del af Fællesskabets konkurrencepolitik, medvirker til at opretholde konkurrence på markedet. EF-traktaten forbyder statsstøtte, der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet (EF-traktatens artikel 87, stk. 1). Statsstøtte kan medføre konkurrenceforvridninger ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner. Kontrollen med statsstøtte sikrer derfor lige konkurrencevilkår for alle virksomheder, der opererer inden for det indre marked.

Traktaten tillader dog en række undtagelser, hvis støtteordninger har en gavnlig virkning for EU som helhed. Statsstøtte kan undertiden være meget nyttig for at nå mål af fælles interesse (tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, social og regional samhørighed, beskæftigelse, forskning og udvikling, bæredygtig udvikling, fremme af kulturel forskellighed osv.) og for at korrigere visse former for "markedssvigt". Af en række årsager (eksterne virkninger, markedsstyrke, samordningsproblemer mellem markedsaktører osv.) fungerer et marked undertiden ikke effektivt ud fra en økonomisk betragtning. I sådanne tilfælde kan medlemsstaterne gribe ind ved at yde statsstøtte. Herved øger de effektiviteten på markedet og fremmer dermed væksten.

Statsstøtte kan derfor være forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder klart definerede mål af fælles interesse og ikke fordrejer konkurrencen i strid med den fælles interesse. I forbindelse med statsstøttekontrol gælder det derfor om at finde en balance med statsstøttens negative virkninger for konkurrencen og dens positive virkninger set ud fra den fælles interesse, idet de formodede fordele for den fælles interesse skal opveje konkurrenceforvridningerne. Denne opgave er ved traktaten tillagt EU-Kommissionen.

Det stigende antal statsstøtteregler, der bliver mere og mere komplicerede, udvidelsen af den Europæiske Union med 10 nye medlemsstater i 2004 og det presserende behov for at sætte nyt skub i Lissabon-strategien har understreget nødvendigheden af at rationalisere statsstøttepolitikken og gøre de grundlæggende principper mere klare.

Handlingsplanens retningslinjer

Reformen af statsstøttepolitikken skal være omfattende og sammenhængende. Handlingsplanen indeholder retningslinjer for reformen, som er fælles for de forskellige instrumenter, der udvikles.

Mindre og bedre målrettet støtte: målet er at kanalisere støtte til aktiviteter, hvortil finansmarkederne er tilbageholdende med at låne midler eller til aktiviteter, som bidrager til vækst, konkurrenceevne eller skabelse af varige arbejdspladser. Virkeliggørelsen af dette mål er imidlertid til dels betinget af en mere selektiv økonomisk tilgang.
En mere selektiv økonomisk tilgang: det drejer sig om at undersøge, hvorfor markedet ikke i sig selv kan nå et optimalt resultat uden statsstøtte, enten fordi der er et "markedssvigt", eller fordi markedet fremkalder sociale eller regionale uligevægte, som skal korrigeres. Det er derfor nødvendigt at foretage en bedre vurdering af, om statsstøtte kan være berettiget, om det er den bedst egnede løsning, og hvordan den bør gennemføres uden at fordreje konkurrencen i et omfang, der er i strid med den fælles interesse. En sådan fremgangsmåde vil resultere i, at det bliver lettere og hurtigere at tillade statsstøtte, som i mindst muligt omfang fordrejer konkurrencen, og sideløbende hermed koncentrere opmærksomheden på støtte, der har en tendens til at skabe de alvorligste konkurrencefordrejninger.
Mere effektive procedurer og forbedring i gennemførelse, forudsigelighed og gennemsigtighed: forbedring af statsstøttereglerne kræver mere effektive og mere gennemsigtige procedurer, udvidelse af gruppefritagelsernes anvendelsesområde, reduktion af antallet af støttesager, der skal anmeldes, hurtigere beslutningstagning og procedureregler, der er tilpasset den udvidede Union. Det resulterer i øget retssikkerhed og lempelse af de administrative opgaver for EU-Kommissionen og medlemsstaterne. Øget gennemsigtighed vil desuden resultere i, at virksomhederne, specialister på konkurrenceområdet, forbrugerne og den brede offentlighed lettere kan gribe ind over for ulovlig støtte, især ved sagsanlæg ved nationale domstole.
Delt ansvar mellem Kommissionen og medlemsstaterne: regler og praksis på statsstøtteområdet kan ikke forbedres, uden at medlemsstaterne bidrager aktivt hertil. De skal forpligte sig til at anmelde eventuelle støtteplaner og overholde statsstøttereglerne.

Statsstøtte fokuseret omkring Lissabon-strategiens mål

Handlingsplanen tilskynder endvidere medlemsstaterne til at fokusere deres statsstøtte om Lissabon-strategiens mål. Statsstøttepolitikken skal således gøre det muligt at henlede opmærksomheden på markedssvigt for at nå disse mål. Der opstilles otte prioriterede områder:

innovation og forskning og udvikling (F&U): statsstøttereglerne skal tilskynde industrien til at investere i F&U og tage hensyn til den stigende betydning af et partnerskab mellem den offentlige og private sektor
fremme af iværksætterånd og et bedre erhvervsklima: statsstøttereglerne skal fremme hurtig igangsætning af virksomheder, især ved at fremme investeringskapital
investering i menneskelig kapital
tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse: statsstøtte bidrager til opfyldelse af forpligtelserne til offentlig tjeneste og således til effektive kvalitetstjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse
bedre prioritering gennem forenkling og konsolidering: det er vigtigt at bygge på det princip, at statsstøttepolitikken skal være koncentreret om de mest forvridende støtteformer
en målrettet regionalpolitik: statsstøttepolitikken bidrager til at mindske forskellene mellem Europas regioner og er derfor en faktor der bidrag til samhørighed og stabilitet i regionerne
fremme af en miljømæssigt bæredygtig udvikling
oprettelse af moderne infrastruktur inden for transport og energi samt informations- og kommunikationsteknologi: statsstøttereglerne skal tage hensyn til den stigende betydning af partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor.

Fremtidige faser

Kommissionen vil i perioden 2005 - 2009 fremlægge detaljerede forslag til reformen, der indledes med en handlingsplan for hvert enkelt statsstøtteområde. Alle statsstøtteinstrumenter tages derfor op til revision for at sikre, at der samlet og globalt anvendes samme principper. De sektorer, hvor der gælder særlige regler (landbrug, fiskeri, kul og stål), bliver dog ikke berørt af reformen.

See also