ØMU@10: resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union

For 10 år siden traf Europas ledere den historiske beslutning om at indføre den fælles valuta, euroen. I denne meddelelse vurderer Europa-Kommissionen erfaringerne med de første 10 år med ØMU'en, identificerer de mål og udfordringer, som euroområdet står over for, og fremlægger en politisk dagsorden for ØMU'ens fortsatte succes.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Centralbank af 7. maj 2008: ØMU@10 – resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union [KOM(2008) 238 endelig – Ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

Efter 10 års eksistens er euroen en succes og det mest håndgribelige resultat af europæisk integration. Lave og stabile inflations- og rentesatser gennem de seneste 10 år har sat skub i investeringerne i euroområdet. Den finanspolitiske konsolidering er blevet videreført, og jobskabelsen har ligget på et rekordhøjt niveau. Produktions- og produktivitetsvæksten har derimod været lavere end i andre udviklede økonomier, og indkomstfordelingen har givet anledning til stigende bekymring. I fremtiden udgøres de udfordringer, ØMU står over for, af den igangværende globalisering, den aldrende befolkning, de stigende fødevare- og energipriser og virkningerne af klimaændringerne.

10 år med monetær og økonomisk stabilitet og integration

ØMU'en har fremmet den økonomiske integration og markedsintegrationen ved at eliminere valutakursrisici og sænke udgifterne i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner og ved at medvirke til det indre markeds udvikling og integration af produktmarkederne. Via sin cementerede status som verdens næstvigtigste valuta efter den amerikanske dollar er euroen en kraftig katalysator for integrationen på finansmarkederne. Det fælles eurobetalingsområde (SEPA) [EN] vil fjerne forskellene mellem nationale og grænseoverskridende betalinger i detailleddet.

Et rekordhøjt antal arbejdspladser, nemlig 16 millioner, er blevet skabt i løbet af ØMU'ens første 10 år, samtidig med at ledigheden er faldet til omkring 7 %, det laveste niveau i mere end 15 år. Desuden har ØMU'en givet betragtelige fordele for de EU-medlemsstater, der befinder sig i en indhentningsproces, idet den har tilvejebragt makroøkonomisk stabilitet og lave rentesatser sammen med støtten fra samhørighedspolitikken og strukturfondene.

En fælles monetær politik ledet af Den Europæiske Centralbank (ECB) kombineret med nationale, men dog samordnede finanspolitikker sikrer den makroøkonomiske stabilitet. Op- og nedture i valutakurserne og valutakursjusteringer inden for euroområdet hører fortiden til. Endvidere har den monetære politik cementeret de langsigtede inflationsforventninger: inflationen lå i gennemsnit på omkring 2 % i de første 10 år med ØMU'en, hvilket er et fald i forhold til 3 % i 1990'erne og 8-10 % i 1970'erne og 1980'erne. Dette har medvirket til at styrke euroområdets modstandskraft over for negative eksterne udviklingstendenser.

Stabilitets- og vækstpagten har forbedret budgetdisciplinen, og økonomierne i euroområdet har oplevet en hurtigere økonomisk og finansiel integration end resten af EU. Som støtte for den makroøkonomiske stabilitet har udviklingen i den finanspolitiske konsolidering været imponerende i de seneste år, og den kulminerede med et underskud på kun 0,6 % af BNP i 2007 i forhold til et gennemsnit på omkring 4 % i både 1980'erne og 1990'erne.

ØMU'ens resterende udfordringer forstærkes af de seneste globale tendenser

Selv om der som helhed tegner sig et positivt billede af de første 10 år med ØMU'en, er ikke alle forventninger blevet indfriet, og der resterer udfordringer, bl.a. globaliseringen, de stigende fødevare- og energipriser og den aldrende befolkning. Den potentielle vækst ligger på omkring 2 % på årsbasis, hvilket stadig er for lavt, og der er fortsat betydelige forskelle fra land til land i inflationen og lønomkostningerne. På internationalt plan er der behov for en klar strategi, så euroområdet kan udgøre en stærk stemme i de internationale økonomiske fora i en stadig mere globaliseret verden. Endelig afspejler euroens image i offentligheden ikke fuldt ud ØMU'ens succesfulde økonomiske resultater. I nogle lande mener borgerne, at priserne er steget kraftigt på grund af euroen. Selv om den samlede inflation rent faktisk kun blev marginalt berørt på tidspunktet for overgangen til euroen, har lejlighedsvise ureglementerede prisstigninger i visse sektorer og lande skadet euroens image.

For at klare de næste 10 års udfordringer er det nødvendigt at bygge videre på den eksisterende makroøkonomiske stabilitet og samtidig øge den potentielle vækst og fremme velfærden for borgerne i euroområdet, så der sikres en god tilpasningsevne i takt med, at ØMU'en udvides med nye medlemmer, og euroområdets interesser i den globale økonomi beskyttes på passende vis. For at tage denne udfordring op foreslår Kommissionen en treleddet dagsorden:

• Internt: uddybning og udbygning af den makroøkonomiske overvågning og bedre integrering af strukturpolitikker i den overordnede økonomiske samordning inden for ØMU.
• Eksternt: udbygning af euroområdets rolle i den globale økonomiske styring gennem udformning af fælles forhandlingspositioner i internationale anliggender og konsolidering af repræsentationen med det slutmål at opnå én plads i de relevante internationale finansielle institutioner og fora.
• Fremme en effektiv styring af ØMU'en: gennemførelsen af begge dagsordener forudsætter et mere effektivt økonomisk styringssystem.

Baggrund

I maj 1998 traf Rådet beslutning om at gå over til tredje og sidste fase i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og indføre den fælles valuta, euroen. Efter siden den 1. januar 1999 at have været benyttet som kontopenge blev eurosedler og -mønter indført den 1. januar 2002 i tolv medlemsstater. På nuværende tidspunkt er 17 ud af de 27 medlemsstater medlem af euroområdet.

Seneste ajourføring: 11.06.2008