Strømlining af den årlige koordinering af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken

1)MÅL

Strømline og synkronisere den økonomi- og beskæftigelsespolitiske koordineringsproces for i højere grad at fokusere på gennemførelsen af henstillingerne end på den årlige opstilling af retningslinjerne.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen om strømlining af den årlige koordinering af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken [KOM(2002) 487 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

3)RESUMÉ

Målsætninger. Den Europæiske Union (EU) har de seneste år udviklet en økonomisk, social og miljømæssig strategi. Denne strategi har følgende målsætninger:

• opnåelse af en så høj økonomisk vækst som muligt bl.a. gennem en forbedring af vækstpotentialet
• fremskridt mod fuld beskæftigelse
• bevarelse af den sociale samhørighed
• respekt for princippet om bæredygtig udvikling.

Forskellige koordineringsmekanismer. Ud over koordineringen af de økonomiske politikker i forbindelse med de overordnede økonomiske retningslinjer er også koordineringen af stabilitets- og vækstpagten og den europæiske beskæftigelsesstrategi ("Luxembourg-processen") fastlagt i traktaten. Der findes også andre processer som f.eks. den økonomiske reformproces ("Cardiff-processen"), den makroøkonomiske dialog med arbejdsmarkedets parter i forbindelse med den europæiske beskæftigelsespagt ("Køln-processen") og den åbne koordinationsmetode, som blev indført af Det Europæiske Råd i Lissabon ("Lissabon-processen").

Denne udvikling af redskaber til koordinering af politikkerne har gjort koordineringen mere kompleks og er ikke befordrende for formuleringen og udbredelsen af Unionens politiske retningslinjer. Det er dog nødvendigt, at EU støtter sig til effektive koordineringsmekanismer for at sikre en bedre gennemførelse af strategierne og lette evalueringen af de opnåede resultater. Det Europæiske Råd i Barcelona anmodede om, at de forskellige koordineringsprocesser blev strømlinet.

Forslag. Til opnåelse af en mere strømlinet cyklus for den politiske koordinering foreslår Kommissionen:

• at gøre den politiske koordinering mere effektiv, bl.a. ved at sikre en bedre opfølgning af gennemførelsen
• at forbedre sammenhængen og komplementariteten mellem de forskellige processer og instrumenter
• at tilvejebringe et bredere engagement og tilhørsforhold, bl.a. gennem en stærkere involvering af Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, samt
• at gøre den politiske koordinering mere gennemsigtig og forståelig og dermed styrke dens synlighed og virkning.

Kommissionen foreslår at koncentrere indsatsen i de forskellige koordineringsprocesser om det mellemlange sigt, lægge mere vægt på gennemførelsen af henstillingerne og evalueringen af virkningen samt målrette indsatsen omkring få nøglepunkter i løbet af året. Det ville give mere sammenhængende, gennemsigtige og effektive processer, uden at de mister deres autonomi, og bidrage til stabile og forudsigelige politikker.

De væsentligste elementer i den nye koordineringscyklus

Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde. Kommissionen udarbejder en rapport til Det Europæiske Råd om de områder, hvor der er behov for fremskridt, og om de vigtigste retningslinjer. Rapporten suppleres af en "gennemførelsespakke", som indeholder gennemførelsesrapporten vedrørende de overordnede økonomiske retningslinjer, udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport og gennemførelsesrapporten for strategien for det indre marked. Kommissionens forskellige rapporter og resultattavler (herunder Cardiff-rapporten og resultattavlerne for statsstøtte, innovation og erhvervspolitik) vil også komme til at indgå i pakken.

Det Europæiske Råds forårsmøde. Dette rådsmøde er et afgørende tidspunkt i den årlige politikkoordineringscyklus. Her ses der på gennemførelsen, og på det grundlag fremsættes der generelle politiske retningslinjer for de væsentligste politiske prioriteter.

Kommissionens forslag. Kommissionen fremlægger herefter sin "pakke med retningslinjer", bl.a. de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og beskæftigelsen, med henblik på at udarbejde et konkret arbejdsprogram baseret på Det Europæiske Råds retningslinjer. Denne pakke offentliggøres for første gang i april 2003 og dækker i princippet en treårig periode, dvs. frem til 2006. Disse retningslinjer skal fortsat gennemgås hvert år for at tage hensyn til en eventuel ny udvikling, men skal ellers overordnet set være gældende indtil 2006. Strategien for det indre marked dækker også forhold vedrørende det indre marked indtil 2006 og justeres kun, hvis det viser sig nødvendigt.

Vedtagelse af nye retningslinjer og henstillinger. De relevante sammensætninger af Rådet vedtager de overordnede økonomiske retningslinjer og beskæftigelsesretningslinjerne og godkender handlingsplanerne for deres kompetenceområder (f.eks. strategien for det indre marked), efter at Det Europæiske Råd i juni har godkendt "pakken med retningslinjer".

Kontrol af gennemførelsen. Kontrollen af gennemførelsen foregår i fjerde kvartal i form af systematisk information fra medlemsstaternes side om gennemførelsen af de politikker, de har vedtaget, og Kommissionens evaluering af denne information. Oplysningerne fra medlemsstaterne kunne fremlægges samlet i et enkelt dokument på samme tid og senest i oktober. Kommissionen kunne derefter evaluere oplysningerne og forelægge en konklusion i form af en ny "gennemførelsespakke" samtidig med forårsrapporten for dermed at markere begyndelsen på en ny koordineringscyklus.

Kommissionen foreslår at strømline de tilhørende processer, så de kan bidrage fuldt ud til forberedelsen af "gennemførelsespakken" og udarbejdelsen af forårsrapporten.

Strategi på mellemlangt sigt. Kommissionen vil satse mere på det mellemlange sigt inden for økonomi og beskæftigelse for at gøre retningslinjer og henstillinger mere stabile, så medlemsstaterne kan udforme troværdige strategier med fokus på gennemførelsen af henstillingerne, og det kan undgås, at strategierne skal omdefineres gang på gang. Den politiske strategi bliver derved også klarere knyttet til opfyldelsen af de målsætninger, der blev opstillet på Lissabon-dagsordenen. Ligeledes lægges der vægt på gennemførelsen af strategierne frem for udformningen af dem. Alt i alt skulle det gøre den enkelte strategi mere synlig og effektiv.

De overordnede økonomiske retningslinjer. De overordnede økonomiske retningslinjer vil fortsat være årlige, men de vil i princippet kun blive fuldt ud gennemgået hvert tredje år, medmindre Kommissionen anvender sin initiativret til at kræve en ekstra gennemgang, hvis den finder det nødvendigt. De har derfor mere strategisk karakter, idet de er mere koncentreret om grundlæggende spørgsmål.

Beskæftigelsesretningslinjerne. Der er mulighed for at drage lignende fordele for beskæftigelsesretningslinjerne ("Luxembourg-processen") ved at foretage en mere grundig undersøgelse hvert tredje år, idet tidsplanen indrettes, så den passer med fristen i 2010.

Det indre marked. Cardiff-processen skal hvert år koncentreres om en dybdegående analyse af nogle få nøgleemner. Strategien for det indre marked dækker en femårig periode og kunne knyttes tættere til Lissabon-strategien i dennes næste periode. Der skal således opstilles en handlingsplan, der går frem til 2006.

Sammenhængen i "pakken med retningslinjer". Pakkens indhold, der omfattes af de forskellige instrumenter, bør defineres klarere. De overordnede økonomiske retningslinjer skal bevare deres centrale rolle for koordineringen. De skal således fortsat dække de makroøkonomiske politikker og lægge den nødvendige vægt på strukturpolitikkerne for at fremme vækstpotentialet, beskæftigelsen, den sociale samhørighed, den bæredygtige udvikling og overgangen til en videnbaseret økonomi. Luxembourg- og Cardiff-processerne skal gøre det muligt at behandle de forskellige områder mere detaljeret. Beskæftigelsesretningslinjerne skal bevare deres brede perspektiv og deres rolle som det væsentligste koordineringsredskab på beskæftigelsesområdet i fuld overensstemmelse med de overordnede økonomiske retningslinjer. Cardiff-processen vil på sin side gøre det muligt at sondre bedre mellem de mere generelle henstillinger under de overordnede økonomiske retningslinjer og de specifikke foranstaltninger på EU-plan under strategien for det indre marked.

For enhver ny koordineringsproces ud over de førnævnte bør det, inden de igangsættes, godtgøres, at de pågældende emner ikke kan behandles inden for de eksisterende procedurer, og at en ny procedure reelt vil skabe en merværdi.

Tidsplan. Strømliningsprocessen skal gennemføres allerede ved forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i foråret 2003.

See also

For yderligere informationer, se:

Den økonomiske reformproces ("Cardiff-processen") (DE) (EN) (FR).

Lissabon-strategien (DE) (EN) (FR).

Luxembourg-processen

Beskæftigelsesstrategien (DE) (EN) (FR).

Seneste ajourføring: 08.04.2003