Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner

RESUMÉ AF:

Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2157/1999 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (ECB/1999/4)

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGERNE?

Forordning (EF) nr. 2532/98 og (EF) nr. 2157/1999 (ECB/1999/4) fastlægger den ramme, på grundlag af hvilken Den Europæiske Centralbank (ECB) kan pålægge sanktioner* i form af bøder* eller tvangsbøder* til ethvert foretagende*, som ikke overholder forpligtelser som følge af ECB’s og Den Europæiske Unions (EU) retsakter inden for ECB’s forskellige kompetenceområder.

HOVEDPUNKTER

Grænser for bøder/tvangsbøder, som ECB kan pålægge som følge af en overtrædelse*

Den øvre grænse for bøder til foretagender er 500 000 EUR, eller, i tilfælde af sanktioner, der pålægges i forbindelse med ECB’s tilsynsopgaver, bøder op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået pga. overtrædelsen, eller 10 % af foretagendets samlede årlige omsætning.
Den øvre grænse for tvangsbøder er 10 000 EUR pr. overtrædelsesdag eller, i tilfælde af sanktioner, der pålægges i forbindelse med ECB’s tilsynsopgaver, 5 % af den gennemsnitlige daglige omsætning pr. overtrædelsesdag. Tvangsbøder kan pålægges for maksimalt 6 måneder fra meddelelsesdagen af beslutningen om at pålægge sådanne sanktioner.

Offentliggørelse

ECB offentliggør alle beslutninger om pålæggelse af sanktioner på sit websted efter meddelelsen. Offentliggørelse af beslutningen anonymiseres, hvis den sandsynligvis vil:
- bringe stabiliteten af de finansielle markeder eller en igangværende strafferetlig efterforskning i fare
- forårsage uforholdsmæssige skader på det pågældende foretagende
- resultere i offentliggørelse af fortrolige oplysninger, der ville bringe legitime offentlige sikkerhedsinteresser i fare, såsom sikkerheden for og beskyttelsen af eurosedlers integritet eller sikker håndtering af cyberrisici eller operationelle risici for systematisk vigtige betalingssystemer* (se resumé).
Hvis ovennævnte omstændigheder sandsynligvis ophører inden for en rimelig frist, kan offentliggørelse udskydes i denne periode. I tilfælde af offentliggørelse af fortrolige oplysninger, der ville bringe legitime offentlige sikkerhedsinteresser i fare, kan ECB vælge ikke at offentliggøre en beslutning, der pålægger en sanktion, hvis den mener, at risikoen for legitime offentlige sikkerhedsinteresser ikke kan afhjælpes ved at offentliggøre de relevante beslutninger i anonymiseret form eller ved at udsætte offentliggørelsen.
I tilfælde af en verserende appel for Den Europæiske Unions Domstol vedrørende en beslutning om pålæggelse af en sanktion, offentliggør ECB uden unødvendig forsinkelse information om den pågældende appels status og resultatet heraf på sit officielle websted.
Den offentliggjorte information vil være tilgængelig i mindst 5 år.

Kriterier, der ligger til grund

Ved overvejelse af en sanktion ledes ECB af proportionalitetsprincippet og tager hensyn til:

god tro og åbenhed hos det pågældende foretagende samt graden af omhu og samarbejde, eller på den anden side at foretagendet forsætligt har handlet svigagtigt
om overtrædelsen har alvorlige konsekvenser
gentagelse, hyppighed eller varighed af overtrædelsen
foretagendets økonomiske fordel af overtrædelsen
foretagendets økonomiske størrelse
om andre myndigheder tidligere har pålagt samme foretagende sanktioner på grundlag af de samme forhold.

Overtrædelsesprocedurer

Beslutning om, hvorvidt der skal indledes en overtrædelsesprocedure, træffes af ECB, der handler på eget initiativ eller på grundlag af et forslag herom fra den nationale centralbank i den EU-medlemsstat, i hvis retsområde den påståede overtrædelse har fundet sted.
Den nationale centralbank i den medlemsstat, i hvis retsområde den påståede overtrædelse har fundet sted, kan ligeledes træffe denne beslutning på eget initiativ eller på grundlag af et forslag herom fra ECB.
Foretagendet skal have mindst 30 dage til at fremlægge sit forsvar.
Direktionen træffer en begrundet beslutning om, hvorvidt foretagendet skal pålægges sanktioner.
Senest 30 dage efter modtagelsen af den begrundede beslutning kan foretagendet anmode ECB’s Styrelsesråd om en prøvelse af beslutningen. Hvis der ikke er truffet nogen beslutning inden for 2 måneder, er beslutningen endelig.
Styrelsesrådet kan anmode det pågældende foretagende, direktionen eller den kompetente nationale centralbank om at fremlægge yderligere oplysninger med henblik på revision af direktionens beslutning. Styrelsesrådet kan ændre direktionens beslutning og ændre størrelsen af den sanktion, der skal pålægges, de grunde, der lå til grund for overtrædelsen, og om og i hvilket omfang sanktionen offentliggøres.
Det pågældende foretagende meddeles konklusionen og dets ret til at få beslutningen prøvet.
Overtrædelsesproceduren skal igangsættes senest 1 år, efter at ECB eller nationalbanken i den jurisdiktion, hvor overtrædelsen fandt sted, blev bekendt med krænkelsen, og under alle omstændigheder senest 5 år efter, at overtrædelsen fandt sted. Desuden udløber retten til at træffe beslutning om at pålægge en sanktion for en overtrædelse 1 år efter beslutningen om at indlede proceduren.
Der gælder særlige regler for sanktioner, der pålægges under udøvelsen af ECB’s tilsynsopgaver. Når en undersøgelse er afsluttet, underretter ECB det pågældende foretagende, fastsætter en rimelig frist for fremlæggelse af dokumenter og kan invitere den til et mundtligt møde. ECB’s Tilsynsråd foreslår Styrelsesrådet et udkast til en beslutning. Efter vedtagelsen kan beslutningen tages op til revision af det administrativt klagenævn.
Fristen for sanktioner, som ECB pålægger under udøvelsen af sine tilsynsopgaver, er 5 år. Denne frist kan blive afbrudt og forlænget af foranstaltninger truffet af ECB i forbindelse med proceduren.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGERNE FRA?

Forordning (EF) nr. 2532/98 trådte i kraft den 1. januar 1999, med undtagelse af artikel 6, stk. 2, som trådte i kraft den 27. november 1998.
Artikel 6, stk. 2, gav ECB mulighed for at vedtage forordninger, der nærmere angiver, hvordan sanktioner kan pålægges, samt retningslinjer for samordning og harmonisering af procedurerne for overtrædelsesproceduren.
Forordning (EF) nr. 2157/1999 (ECB/1999/4) trådte i kraft den 23. september 1999.

BAGGRUND

På grundlag af artikel 34, stk. 3, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank har ECB, inden for de grænser og på de betingelser, der er vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union, ret til at pålægge foretagender bøder eller tvangsbøder for manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til dens forordninger og beslutninger. Forordningerne har til formål at sikre en ensartet tilgang til pålæggelse af sanktioner inden for de forskellige områder af ECB’s kompetence og fastlægge principper og procedurer i forbindelse med pålæggelse af sådanne sanktioner.

For yderligere oplysninger henvises til:

Sanktioner (Den Europæiske Centralbank).

VIGTIGE BEGREBER

Sanktioner. Bøder og tvangsbøder.

Bøder. Et engangsbeløb, som et foretagende skal betale som sanktion.

Tvangsbøder. Pengebeløb, som et foretagende skal betale i tilfælde af fortsat overtrædelse enten som straf eller med henblik på, at tvinge de berørte personer til at overholde ECB’s forordninger og beslutninger.

Foretagende. Private eller offentlige fysiske eller juridiske personer, undtagen offentlige juridiske personer under udøvelse af deres offentlige beføjelser, hvor de er underlagt forpligtelser som følge af ECB-forordninger og -beslutninger.

Overtrædelse.Enhver undladelse fra en virksomhed af at overholde en forpligtelse som følge af ECB-forordninger eller -beslutninger.

Systematisk vigtige betalingssystemer. Større betalingssystemer som f.eks. TARGET2, et betalingssystem, der gør det muligt for bankerne i EU at overføre penge mellem hinanden i realtid (se resumé).

HOVEDDOKUMENTER

Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4-7).

Efterfølgende ændringer til forordning (EF) nr. 2532/98 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2157/1999 af 23. september 1999 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (ECB/1999/4) (EFT L 264 af 12.10.1999, s. 21-26).

Se den konsoliderede udgave.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/1815 af 7. oktober 2021 om den metode, der anvendes til beregning af sanktioner for manglende overholdelse af kravet om at holde mindstereserver og dermed forbundne mindstereservekrav (ECB/2021/45) (EUT L 367 af 15.10.2021, s. 4-8).

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2017/2097 af 3. november 2017 om metoden til beregning af sanktioner for overtrædelse af overvågningskravene for systemisk vigtige betalingssystemer (ECB/2017/35) (EUT L 299 af 16.11.2017, s. 31-33).

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 795/2014 af 3. juli 2014 om overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer (ECB/2014/28) (EUT L 217 af 23.7.2014, s. 16-30).

Se den konsoliderede udgave.

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1-50).

Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63-89).

seneste ajourføring 06.10.2023