Konsekvenserne for EU's politik, institutioner og lovgivning

Europa-Kommissionen giver en samlet vurdering af, hvilke konsekvenser overgangen til euroen vil få på EU-plan, og hvilken virkning denne omstilling vil få på medlemsstaterne.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 5. november 1997: overgangen til euroen: konsekvenserne for EU's politik, institutioner og lovgivning [KOM(97) 560 endelig udg. - Ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende].

RESUMÉ

KURSRISIKO

I øjeblikket opgøres budgettet i ecu, men indtægter og udgifter opgøres helt eller delvis i de nationale valutaer:

• på indtægtssiden indbetales medlemsstaternes bidrag i national valuta;
• på udgiftssiden opføres og udbetales bevillingerne som helhed i ecu bortset fra betalingsforpligtelserne under EUGFL, garantisektionen, og de administrative udgifter.

Transaktioner i de nationale valutaer indebærer, at EU's budget bærer kursrisikoen, idet modværdien i ecu kan variere.

Med indførelsen af euroen vil deltagerlandene operere i samme valuta som EU's budget. Dette vil reducere enhver kursrisiko for transaktioner, der stadig foretages i nationale valutaer. For de potentielle deltagerlande Danmark (es de en fr), Det Forenede Kongerige (es de en fr) og Sverige (es de en fr) vil der dog fortsat bestå en kursrisiko i forbindelse med denne type transaktion.

LANDBRUGSPOLITIK

Efter indførelsen af euroen vil det agrimonetære system blive berørt på forskellig vis:

• for deltagerlandenes vedkommende vil der ikke længere være behov for omregning (refusion i euro af udgifter afholdt i euro af den pågældende medlemsstat); forskellen mellem de satser, der benyttes i det agromonetære system, og de faste og uigenkaldelige omregningskurser (es de en fr) vil imidlertid skulle elimineres på en måde, som endnu ikke er fastsat;
• for de potentielle deltagerlandes vedkommende vil der fortsat være behov for en omregningskurs, men systemet kan eventuelt omdefineres.

Justeringerne inden for det agromonetære system vil også gælde for fiskerisektoren.

EUROPÆISK ADMINISTRATION

De administrative udgifter svarer til 3,5% af det samlede budget (i 1996) og udgøres hovedsagelig af lønninger og pensioner. De udbetales i national valuta (hovedsagelig i belgiske og luxembourgske frank).

Med indførelsen af euroen forsvinder kursrisikoen for EU's budget for alle lønninger eller pensioner, der udbetales til personer, der er bosiddende i de deltagende medlemsstater.

På grund af den politiske betydning, der knytter sig til aflønningen af tjenestemændene, foreslås det, at lønsedlerne udtrykkes i euro, og at lønninger og pensioner udbetales i euro i deltagerlandene fra den 1. januar 1999.

EU-RET

Den første konsekvens for EU-retten følger af, at ecuen udskiftes med euroen (i forholdet 1:1), uden at der skal træffes foranstaltninger på EU-plan eller nationalt plan.

I de tilfælde, hvor der til en beløbsangivelse i ecu er knyttet en klausul om omregning til de respektive nationale valutaer, er der udarbejdet en række retningslinjer, som skal sikre kohærens i fortolkningen af denne type klausul.

Visse juridiske klausuler forudsætter en individuel behandling, f.eks. hvis der henvises til en bestemt rentesats (f.eks. i forbindelse med straffebestemmelser), som ikke længere vil være i brug, når euroen er blevet indført.

I aftaler med tredjelande vil henvisninger til ecu automatisk blive konverteret til euro uden nogen indgriben fra aftaleparternes side. Det vil være nyttigt at føre en oplysningskampagne over for de implicerede parter inden den 1. januar 1999.

ANDRE KONSEKVENSER

Ud fra et operationelt synspunkt får overgangen konsekvenser for:

• likviditets- og finansstyringen: Kommissionens finansafdeling vil ikke længere have behov for at foretage massive ecu-opkøb på pengemarkedet, og valuta- og regnskabsstyringen vil blive stærkt forenklet;
• statistikker: tidsserierne vil blive tilpasset i en række tilfælde; der vil blive udarbejdet nye sammenregninger for euroområdet;
• informatik: arbejdet foregår i arbejdsgruppen "Euro/år 2000".

EU's omstillingsindsats vil primært ligge før den 1. januar 1999 i modsætning til de nationale, regionale og lokale myndigheder, hvor omstillingen er spredt over hele overgangsperioden, og endog hen imod slutningen af denne (1. januar 2002).

Seneste ajourføring: 23.06.2006