Overvågning af budgetpolitikker

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 1466/97 — styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

• Den indfører den præventive del af stabilitets- og vækstpagten. Det er præventive foranstaltninger, som er designet til at sikre den budgetdisciplin, der er nødvendig for, at Den Europæiske Union (EU) kan fungere tilfredsstillende.
• Den gælder ikke kun for de EU-lande, der har indført den fælles valuta, men også for dem, der endnu ikke deltager.

HOVEDPUNKTER

• Denne forordning tager sigte på at overvåge og samordne EU-landenes budgetpolitik som en præventiv foranstaltning til at sikre budgetdisciplin i EU.
• Med henblik på at gøre dette stiller den krav om et europæisk semester hvert år fra januar måned med henblik på at hjælpe EU-landene med at udforme en sund budgetpolitik. EU-landene udarbejder stabilitets- (for de lande, der deltager i euroen) og konvergensprogrammer (for de lande, der ikke deltager i euroområdet), som de skal forelægge for Europa-Kommissionen. I programmerne fastlægger medlemsstaterne en mellemfristet budgetmålsætning. Programmerne vurderes af Kommissionen og er genstand for Rådets henstillinger, der rettes specifikt til det enkelte land.

Europæisk semester med økonomipolitisk samordning

• Det europæiske semester er en periode på 6 måneder, hvor EU-landenes budgetpolitik gennemgås.
• I begyndelsen af semesteret identificerer Rådet EU's væsentligste økonomiske udfordringer og udsteder en række strategiske retningslinjer for de politikker, som EU-landene skal følge.
• Herefter og på baggrund af disse retningslinjer skal EU-landene udarbejde:
  • deres stabilitets- eller konvergensprogrammer i henhold til denne forordning
  • deres nationale reformprogrammer i henhold til de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og beskæftigelsesretningslinjerne.
• Ved udgangen af det europæiske semester og efter endt evaluering af disse programmer udsteder Rådet en henstilling til hvert EU-land. Idet det støtter sig på Kommissionens vurdering, kommer Rådet således med en udtalelse, før EU-landene fastlægger deres endelige budget for det følgende år.

De mellemfristede budgetmålsætninger

• Hvert EU-land har en mellemfristet målsætning for underskud på sine offentlige finanser, defineret i strukturelle termer. De mellemfristede målsætninger varierer fra EU-land til EU-land. Jo større underskud og jo større omkostning, der vurderes at være ved befolkningsaldringen, jo mere skærpes målsætningerne.
• De mellemfristede målsætninger for de EU-lande, der har indført euroen, og for dem, der deltager i valutakursmekanismen (ERM II), fastlægges på mellem -1 % af BNP og en balance eller et overskud.
• Målsætningerne kan tages op til revision, hvis der gennemføres en større strukturreform eller hvert 3. år i forbindelse med offentliggørelsen af prognoser, der gør det muligt at ajourføre budgetvirkningen af befolkningens aldring.

Multilateral overvågning: stabilitets- og konvergensprogrammerne

• Stabilitets- og konvergensprogrammerne danner grundlaget for den multilaterale overvågning, Rådet for Den Europæiske Union udfører. Overvågningen, som er fastsat ved artikel 121 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere EF-traktatens artikel 99), skal på et tidligt stadium forebygge uforholdsmæssigt store underskud i de offentlige finanser og fremme en samordning af de økonomiske politikker.
• Hvert EU-land forelægger et stabilitetsprogram (for de lande, der deltager i euroen) eller et konvergensprogram (for de lande, der ikke deltager i euroen) for Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen.
• Stabilitets- og konvergensprogrammerne indeholder:
  • en mellemfristet budgetmålsætning og de planlagte tilpasninger, der skal føre til, at denne målsætning nås
  • den offentlige saldo opgjort i procent af BNP, den sandsynlige udvikling i den offentlige gældskvote, den forventede vækst i de offentlige udgifter og den forventede vækst i de offentlige indtægter ved uændret politik samt en kvantificering af de planlagte diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden
  • oplysning om anslåede omkostninger ved en aldrende befolkning og andre muligt omkostninger (som f.eks. offentlige garantier) med potentielt stor indvirkning på de offentlige finanser
  • oplysning om stabilitetsprogrammets overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for økonomisk politik og de nationale reformprogrammer
  • hovedantagelserne vedrørende den forventede økonomiske udvikling, som formodes at få indflydelse på gennemførelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne (vækst, beskæftigelse, inflation og andre vigtige økonomiske variable)
  • en vurdering og en detaljeret analyse af budgetforanstaltningerne og andre relevante økonomisk-politiske foranstaltninger, der er truffet eller planlagt for at nå målsætningerne i programmet
  • en analyse af, hvordan ændringer i de centrale økonomiske antagelser vil påvirke budget- og gældsstillingen
  • i givet fald forklaringer på afvigelser i forhold til de planlagte tilpasninger, der er nødvendig for at nå den mellemfristede budgetmålsætning.
• Derudover redegør konvergensprogrammerne for forbindelsen mellem denne målsætning og pris- og valutastabiliteten samt for den mellemfristede målsætning for den monetære politik.

Analyse af stabilitets- og konvergensprogrammerne

• På grundlag af den vurdering, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg undersøger Rådet de mellemfristede budgetmålsætninger, som EU-landene forelægger i deres programmer, herunder:
  • om målsætningen bygger på realistiske økonomiske antagelser
  • om de trufne eller planlagte foranstaltninger er tilstrækkelige til at opfylde målsætningen
  • om det pågældende land ved vurderingen af de planlagte tilpasninger hvert år forbedrer sin budgetsaldo under hensyntagen til konjunkturudsving
  • om den årlige vækst i det pågældende lands offentlige udgifter er for høj, dvs. om den overskrider en bestemt referencesats på mellemlang sigt.
• I sine vurderinger tager Rådet hensyn til gennemførelsen af større strukturreformer, især pensionsreformer.
• Rådet foretager en undersøgelse af programmet inden for 3 måneder efter programmets forelæggelse. På grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg afgiver Rådet en udtalelse om programmet og kan bede det pågældende land til at tilpasse programmet, hvis det finder, at målene og indholdet skal strammes op.

Undgåelse af uforholdsmæssigt store underskud: tidlig varslingsmekanisme

• Som led i den multilaterale overvågning overvåger Rådet gennemførelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne på grundlag af oplysninger fra EU-landene og de vurderinger, der foretages af Kommissionen og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg.
• Hvis Kommissionen således konstaterer en væsentlig afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning eller de planlagte tilpasninger, der skal føre til, at denne målsætning opfyldes, giver den en henstilling til det pågældende lande med henblik på at undgå et uforholdsmæssigt stort underskud (tidlig varslingsmekanisme, artikel 121, stk. 4 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde).
• I øvrigt kan henstillingerne, som Rådet har vedtaget, offentliggøres.

Vejledning fra Europa-Kommissionen

• I 2015 præciserede en meddelelse fra Kommissionen, hvordan den har til hensigt at anvende reglerne for stabilitets- og vækstpagten til at styrke forbindelsen mellem strukturreformer, investering og finanspolitisk ansvarlighed til at stimulere jobskabelse og vækst i EU.
• Denne vejledning havde 3 overordnede målsætninger:
  • at støtte effektiv gennemførelse af strukturreformer
  • at fremme investeringer, især i forbindelse med den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, som er et centralt element i den investeringsplan for Europa, som Kommissionen har foreslået
  • bedre at afspejle den økonomiske situation i de enkelte EU-lande.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. juli 1998.

BAGGRUND

• I henhold til reglerne i stabilitets- og vækstpagten skal EU-landene føre en sund budgetpolitik for at undgå forekomsten af uforholdsmæssigt store budgetunderskud, som kunne bringe EU's økonomiske og finansielle stabilitet i fare.
• I 2011 gennemgik stabilitets- og vækstpagten en omfattende reform. De nye foranstaltninger udgør en vigtig del af garantien for budgetdisciplin, fremme af økonomisk stabilitet i EU og forebyggelse af en ny krise.
• Stabilitets- og vækstpagten omfatter således fremover 6 retsakter (kaldet »sixpack«), som trådte i kraft den 13. december 2011, og 2 andre retsakter (kaldet »twopack«), som trådte i kraft den 30. maj 2013:
  • Forordning (EU) nr. 1173/2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet
  • Forordning (EU) nr. 1174/2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet
  • Forordning (EU) nr. 1175/2011 om ændring af denne forordning om overvågning af budgetstillinger
  • Forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
  • Forordning (EU) nr. 1177/2011 om ændring af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
  • Direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer
  • Forordning (EU) nr. 472/2013 om økonomisk overvågning af lande i euroområdet som oplever eller trues af alvorlig finansiel ustabilitet
  • Forordning (EU) nr. 473/2013 om fælles regler for overvågning og vurdering af budgetplaner og sikring af korrektion af uforholdsmæssigt stort underskud i euroområdet.
• For yderligere oplysninger henvises til:
  • »Stabilitets- og vækstpagten« (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EUT L 209 af 2.8.1997, s. 1-5)

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1466/97 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1-7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8-11)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25-32)

Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33-40)

Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41-47)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1-10)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11-23)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten (COM(2015) 12 final af 13.1.2015)

seneste ajourføring 18.04.2017