Luftfartsaftaler mellem Den Europæiske Union og USA

RESUMÉ AF:

HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN OG AFGØRELSERNE?

Aftalen betyder, at alle transatlantiske ruter åbnes for luftfartsselskaber fra Den Europæiske Union (EU) og Amerikas Forenede Stater (USA). Den er blevet ændret ved en protokol i 2010 (se aftalen for næste fase).
Den omfatter også en ordning om at udbygge aftalen yderlige hvad angår forhold som ejendomsret til og kontrol af luftfartsselskaber.
Afgørelse 2007/339/EF og afgørelse (EU) 2020/1110 markerer henholdsvis Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse og EU’s godkendelse af aftalen.

HOVEDPUNKTER

Markedsadgang: trafikrettigheder og kommercielle/operationelle forhold

Aftalen tillader EU-luftfartsselskaber at:
- gennemføre flyvninger til USA fra enhver lufthavn i EU, uanset hvor deres hovedsæde ligger i EU (begrebet EU-luftfartsselskab)
- betjene internationale ruter mellem EU og USA (tredje* og fjerde* frihedsrettigheder) og ruter uden for EU og USA (femte frihedsrettigheder*) uden restriktioner hvad angår antallet af flyvninger eller type af luftfartøj
- gennemføre ubegrænsede syvende frihedsrettighedsfragtjenester* (der vil dog ikke være nogen yderligere rene syvende frihedsrettighedsfragttjenester for amerikanske luftfartsselskaber udover dem, der tidligere blev tildelt af otte EU-medlemsstater)
- gennemføre begrænsede flyvninger til personbefordring under syvende frihedsrettigheder mellem USA og ethvert sted i det fælles europæiske luftfartsområde* (ECAA); sådanne rettigheder er dog ikke givet til amerikanske luftfartsselskaber.
Aftalen muliggør fri prisfastsættelse (amerikanske luftfartsselskaber kan dog ikke fastsætte prisen på EU-ruter inden for EU) og indeholder nærmere regler om franchising og branding, der tillader EU-luftfartsselskaber at udvide deres rutenet på det amerikanske marked.
Den tillader også ubegrænset code-sharing (hvor to eller flere luftfartsselskaber må dele den samme flyvning) og nye muligheder for, at EU-luftfartsselskaber kan levere luftfartøjer med besætning (kaldet wet-leasing) til amerikanske luftfartsselskaber på internationale ruter.

Markedsadgang: ejerskab og kontrol

Amerikanske luftfartsselskaber garanterer:
- tærsklen for EU-statsborgeres legale procentvise ejerskabsandel, herunder muligheden for at dette ejerskab kan overskride 50 % af de samlede aktiver
- retfærdig og hurtig vurdering af transaktioner, der involverer EU-investeringer i amerikanske luftfartsselskaber.
EU-luftfartsselskaber garanterer:
- retten til at begrænse amerikanske investeringer i EU-luftfartsselskaber til en ejerskabsandel på 25 % af de stemmeberettigede aktier (efter det amerikanske system)
- amerikansk accept af ethvert EU-luftfartsselskab, der ejes eller kontrolleres af statsborgere i EU eller ECAA.
Ikke-EU-luftfartsselskaber garanterer:
- unilateral amerikansk accept af EU’s ejerskab af og kontrol med et hvilket som helst luftfartsselskab i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, ECAA og 18 afrikanske lande.
Det fælles udvalg, der er oprettet i henhold til aftalen, spiller en rolle i forhold vedrørende ejerskab og kontrol.

Samarbejde på lovgivningsområdet

Aftalen styrker også samarbejdet mellem de to parter på følgende områder.

Sikkerhedsbeskyttelse: arbejde frem mod forenelig praksis og normer og mindskelse af forskellene mellem deres love og forskrifter.
Flyvesikkerhed: forbedrede høringsprocedurer og samarbejde, i tilfælde af at der opstår sikkerhedsmæssige tvivlsspørgsmål på den ene eller den anden side.
Konkurrenceregler: tilsagn om at samarbejde om anvendelsen af konkurrenceregler på aftaler, som påvirker det transatlantiske marked, og fremme af en forenelig reguleringstilgang til aftaler.
Statsstøtte: anerkendelse af, at dette kan påvirke luftfartsselskabernes mulighed for at konkurrere rimeligt og lige samt behovet for ordninger, hvor der kan gives udtryk for bekymringer vedrørende statsstøtte.
Miljø: anerkendelse af hvor vigtigt det er at beskytte miljøet og hensigt om at styrke det tekniske samarbejde, der skal begrænse emissionerne i lufttransporten og forbedre brændstoføkonomien.

Aftalen omfatter også en tydelig køreplan, der fastsætter en ikke-udtømmende liste over »spørgsmål af primær interesse« for forhandlingerne om aftalens næste fase.

Aftale for næste fase

Yderligere forhandlinger mellem EU og USA påbegyndtes i 2008 og resulterede i undertegnelsen af en aftale for næste fase i 2010. Denne protokol bygger på den første aftale og omfatter yderligere muligheder for investeringer og markedsadgang. Den styrker også rammen for samarbejde på regulerede områder som flyvesikkerhed, sikkerhedsbeskyttelse og sociale aspekter og især miljøet, hvor begge parter nåede til enighed om en dedikeret fælles erklæring om miljøet.

Norge og Island tiltrådte aftalen i 2011.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Aftalen trådte i kraft den 29. juni 2020. Den har dog været midlertidigt gældende siden den 30. marts 2008 (artikel 25 i lufttransportaftalen). Protokollen, som ændrer lufttransportaftalen, trådte i kraft den 5. maj 2022.

BAGGRUND

Før aftalen fra 2007 blev luftfartsrelationerne med USA styret af bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og USA. 16 medlemsstater havde allerede eksisterende »open skies«-aftaler. Denne opsplittede tilgang viste sig dog at være en hæmsko, fordi den forhindrede gennemførelsen af det indre marked.
I 2002 afsagde Den Europæiske Unions Domstol domme i sager, som var anlagt af Europa-Kommissionen (C-466/98, C-467/98, C468/98, C-469/98, C-472/98, C-475/98 og C-476/98). Disse tydeliggjorde delingen af de eksterne beføjelser mellem EU og medlemsstaterne samt visse spørgsmål i forbindelse med etableringsfriheden.
Som følge heraf fik Kommissionen tilladelse til at forhandle en lufttransportaftale med USA, der gælder for EU som helhed.
For yderligere oplysninger henvises til:
- Friheder i luften (Organisationen for International Civil Luftfart).

VIGTIGE BEGREBER

Tredje frihedsrettigheder. I forbindelse med international ruteflyvning: rettighed tildelt af et land til et andet til transport af passagerer til det første lands territorium fra luftfartsselskabets hjemland.

Fjerde frihedsrettigheder. I forbindelse med international ruteflyvning: rettighed tildelt af et land til et andet til transport af passagerer fra det første lands territorium til luftfartsselskabets hjemland.

Femte frihedsrettigheder. I forbindelse med international ruteflyvning: rettighed tildelt af et land til et andet til transport af passagerer til og fra det første lands territorium fra eller til et ikke-EU-land.

Syvende frihedsrettigheder. I forbindelse med international ruteflyvning: rettighed tildelt af et land til et andet til transport mellem det rettighedsgivende lands territorium og ethvert ikke-EU-land. Det kræves ikke, at tjenesten forbindes med eller er en forlængelse af nogen tjeneste til/fra luftfartsselskabets hjemland.

Det fælles europæiske luftfartsområde. Det omfatter medlemsstaterne, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Island, Kosovo*, Montenegro, Nordmakedonien, Norge og Serbien.

HOVEDDOKUMENTER

Lufttransportaftale (EUT L 134 af 25.5.2007, s. 4-41).

Efterfølgende ændringer til lufttransportaftalen er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Afgørelse 2007/339/EF truffet af Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, den 25. april 2007 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side (EUT L 134 af 25.5.2007, s. 1-3).

Rådets afgørelse (EU) 2020/1110 af 23. januar 2018 om indgåelse på Unionens vegne af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side (EUT L 244 af 29.7.2020, s. 6-7).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse om ikrafttrædelsen af protokollen om ændring af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (EUT L 126 af 29.4.2022, s. 1).

Meddelelse om ikrafttrædelse af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side (EUT L 261 af 11.8.2020, s. 1).

Afgørelse 2011/708/EU vedtaget af Rådet og repræsentanterne for regeringerne for Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, af 16. juni 2011 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede Stater som den første part, Den Europæiske Union og dens medlemsstater som den anden part, Island som den tredje part og Kongeriget Norge som den fjerde part og om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af en tillægsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater som den første part, Island som den anden part og Kongeriget Norge som den tredje part om anvendelsen af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede Stater som den første part, Den Europæiske Union og dens medlemsstater som den anden part, Island som den tredje part og Kongeriget Norge som den fjerde part (EUT L 283 af 29.10.2011, s. 1-2).

Afgørelse 2010/465/EU vedtaget af Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, den 24. juni 2010 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af protokollen om ændring af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede Stater på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (EUT L 223 af 25.8.2010, s. 1-2).

Protokol om ændring af lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, der er undertegnet den 25. og 30. april 2007 (EUT L 223 af 25.8.2010, s. 3-19).

* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244/99 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

seneste ajourføring 06.05.2022