HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det indfører regler for hele EU om at reducere emissioner fra motorkøretøjers luftkonditioneringsanlæg* og fastsætter et gradvist forbud mod luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige gasser med et globalt opvarmningspotentiale (GWP)* på mere end 150.

Dermed foregribes de eventuelle hindringer på EU’s indre marked, som kunne følge af, at EU-landene vedtog forskellige tekniske forskrifter på dette område.

Det indgår i EU’s procedure for typegodkendelse.

Det supplerer EU-lovgivning vedrørende reduktion af fluorholdige drivhusgasser i overensstemmelse med målene i Kyotoprotokollen.

HOVEDPUNKTER

Tekniske regler

Direktivet fastsætter regler om kontrol med udsivningen fra luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med et GWP på mere end 150. Som en overgangsforanstaltning forbydes disse anlæg derfor, medmindre udsivningen fra anlægget ikke overstiger den tilladte maksimumgrænse. Denne foranstaltning gælder for alle nye køretøjstyper fra den 21. juni 2008 og for nye køretøjer fra den 21. juni 2009.

Der indføres dernæst et fuldstændigt forbud mod luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med et GWP på mere end 150. Forbuddet gælder for alle nye køretøjstyper fra den 1. januar 2011 og for alle nye køretøjer fra den 1. januar 2017.

Der er endvidere fastsat regler om eftermontering og genpåfyldning af luftkonditioneringsanlæg.

Anvendelsesområde

Direktivet gælder for personbiler (køretøjer i klasse M1) og lette erhvervskøretøjer (køretøjer i klasse N1, gruppe 1).

Det er første etape i en lovgivningspakke om luftkonditioneringsanlæg. Forordning (EF) nr. 706/2007 fastlægger administrative regler om udstedelse af EU-typegodkendelse og om harmoniseret udsivningsdetektionsmåling, der foretages for at måle udsivningen af fluorholdige gasser med et globalt opvarmningspotentiale på mere end 150.

Det trådte i kraft den 4. juli 2006 og skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 3. januar 2008.

BAGGRUND

VIGTIGE BEGREBER

Luftkonditioneringsanlæg: alle anlæg, hvis hovedformål er at nedsætte lufttemperaturen og -fugtigheden i køretøjets kabine.

Globalt opvarmningspotentiale (GWP): en fluorholdig drivhusgas’ klimaopvarmningspotentiale set i forhold til kuldioxids potentiale. Det beregnes som opvarmningspotentialet af et kilogram gas over en periode på 100 år i forhold til et kilogram CO₂. De relevante GWP-værdier er de værdier, der er offentliggjort i den tredje vurderingsrapport, som Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer har vedtaget (IPCC GWP-værdier 2001).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (EUT L 161 af 14.6.2006, s. 12-18).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195-230).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (Rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1-160).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2007/46/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Kommissionens forordning (EF) nr. 706/2007 af 21. juni 2007 om fastsættelse, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF, af administrative bestemmelser om EF-typegodkendelse af køretøjer og af en harmoniseret detektionsmåling af udsivning fra visse luftkonditioneringsanlæg (EUT L 161 af 22.6.2007, s. 33-52).

Emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer