En konkurrencevenlig lovramme for automobiler i det 21. århundrede
Den strategi, som EU-Kommissionen har udarbejdet som opfølgning på den endelige rapport fra CARS 21-ekspertgruppen har som mål en bæredygtig udvikling for automobilindustrien. Stimulering af sektorens globale konkurrenceevne gennem en forbedring af lovrammerne og en lettere adgang til markedet i tredjelande er således tæt forbundet med ønsket om fremskridt inden for sikkerhed og miljø.
DOKUMENT
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - En konkurrencevenlig lovramme for automobiler i det 21. århundrede - Kommissionens holdning til den endelige rapport fra CARS 21-ekspertgruppen - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse [KOM(2007) 22 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
RESUMÉ
Strategien for en bæredygtig udvikling for automobilindustrien søger at finde en balance mellem at stimulere den europæiske automobilsektors konkurrenceevne på verdensplan og en vedvarede forbedring inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse.
Automobilindustriens udfordringer
Automobilindustrien står for 3% af det europæiske BNP og 7% af beskæftigelsen i fremstillingssektoren og udgør dermed en vigtig del af den europæiske økonomi.
En stadigt mere aggressiv international konkurrence, høje faste omkostninger, høje priser for råvarer og energi, en strukturel overkapacitet samt de deraf resulterende omstruktureringer og flytning af produktionen er faktorer, der bekymrer producenter, arbejdstagere og forbrugere.
Det er afgørende, at der skabes gunstige rammebetingelser for en konkurrencedygtig europæisk automobilindustri, så denne kan foregribe og tage de konkurrencemæssige udfordringer op, og besvare disse udfordringer på en socialt ansvarlig og innovativ måde.
Strategi for en bæredygtig udvikling for automobilindustrien
Den retning, som Kommissionen ønsker, at den fremtidige politik på automobilområdet bør tage, er skitseret i en række nøgleområder, som er belyst nærmere i anbefalingerne fra CARS 21-ekspertgruppen.
Systemet med EF-typegodkendelse af køretøjer betyder, at en bilproducent fremstiller en køretøjstype til godkendelse hos myndighederne i en medlemsstat, som i forbindelse hermed attesterer, at køretøjet er i overensstemmelse med de tekniske krav i EU og derefter kan markedsføre alle eksemplarer af denne køretøjstype i hele EU ud fra denne typeattest.
Systemet, der allerede er gældende for personbiler, motorcykler og traktorer, har påvist sin effektivitet og bør ikke blot bibeholdes, men udvides til også at omfatte andre automobiltyper (lette erhvervskøretøjer, busser og lastbiler) for dermed at forbedre det indre markeds funktion.
38 EU-direktiver vil blive erstattet af tilsvarende internationale regulativer vedrørende køretøjer vedtaget af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE-regulativer). At pålægge automobilindustrien et fælles regelsæt vil kunne ophæve indvirkningen af de kumulerede udgifter, den påføres i forbindelse med lovgivningen, og disses negative indvirkning på dens konkurrenceevne i form af unødigt dyre køretøjer, uden at niveauerne for sikkerhed og miljøbeskyttelse sænkes.
Prøvning i producentregi og virtuel prøvning vil blive indført i adskillige direktiver og FN/ECE-regulativer, således at industriens omkostninger kan reduceres og de administrative procedurer herved gøres mindre tidskrævende.
EU forbeholder sig dog stadig muligheden for, at man fortsat kan lovgive uafhængigt af FN/ECE-systemet.
Biler tegner sig for en betragtelig del af de forurenende emissioner i EU. Derfor er det afgørende, at automobilindustrien følger retningslinjerne i temastrategien for luftforurening. De vigtigste redskaber til nedsættelse af forureningen fra motorkøretøjer er i øjeblikket Euro 5- og 6-emissionsbegrænsningerne (es de en fr) samt fremme af renere vejtransportkøretøjer i forbindelse med offentlige indkøb.
Kommissionen vil forfølge en integreret tilgang med henblik på at nå EU-målet på 120 g CO2/km i 2012. Dette kan nås ved en kombination af forbedret motorteknologi og andre teknologiske forbedringer (klimaanlæg mm.) samt øget anvendelse af biobrændstof (es de en fr), der også bidrager til en nedsættelse af CO2-emissionerne.
Genbrug af udrangerede køretøjer og støj fra motorkøretøjer bør også gøres til genstand for særlig opmærksomhed.
Betragtninger vedrørende energi (omkostninger og levering) vil ligeledes sandsynligvis spille en vigtig rolle i debatten om fremtidens køretøjers form og funktion.
Medlemsstaterne skal bidrage til indsatsen for at garantere bæredygtig vejtransport gennem bedre trafikforvaltning, forbedring af bilisternes adfærd eller skattemæssige incitamenter.
En effektiv vejsikkerhedsstrategi bør baseres på interaktionen mellem forbedringer inden for automobilteknologi, vejinfrastruktur, trafikanternes adfærd og håndhævelse
Foranstaltninger som forbedring af tunge køretøjers synlighed (es de en fr) samt udbredelse af anvendelsen af avancerede sikkerhedsteknologier (intelligente biler (es de en fr)) medvirker allerede til gennemførelsen af Kommissionens erklærede mål om inden 2010 at opnå en 50 % reduktion i antallet af dødsfald på de europæiske veje.
Der bør fortsat gøres en indsats i forbindelse med elektronisk stabilitetskontrol, systemer, der minder bilisterne om at spænde sikkerhedsselen, obligatorisk brug af kørelys samt nødbremsesystemer.
Den europæiske automobilindustri bør kunne nyde godt af et retfærdigt globalt operativt miljø.
Selv om den internationale tekniske harmonisering af motorkøretøjsregulativer under både FN/ECE-overenskomsten af 1958 og FN/ECE-overenskomsten af 1998 allerede bidrager hertil, bør der også rettes særlig opmærksomhed mod en forbedring af markedsadgangen gennem indgåelse af bilaterale eller regionale aftaler, især i Sydøstasien, samt mod at sikre, at intellektuelle ejendomsrettigheder fremmes og håndhæves globalt.
Automobilsektoren, der traditionelt har haft sine rødder i fremstillingsindustrien, støtter sig i stigende grad på viden og er i dag den største industrielle F&U-investor i Europa (ca. 5 % af sektorens omsætning).
Både for at sikre sektorens konkurrenceevne samt af hensyn til sikkerhed og miljø er det afgørende at fremme industriel forskning, teknologisk udvikling og gennemførelsen i praksis på strategiske områder (intelligente køretøjer, lavt forurenende køretøjer, brint- og brændselsceller osv.).
Støtten til forskning og udvikling skal først og fremmest ske ved hjælp af det syvende rammeprogram, men også ved hjælp af europæiske finansieringsinstitutioner eller offentlig-private partnerskaber.
Der bør også gøres fremskridt i forbindelse med beskatningen, navnlig hvad angår afgifter på personbiler og finanspolitiske incitamenter, i forbindelse med konkurrencen på reservedelsmarkedet, så uafhængige køretøjsreparatører i Fællesskabet får adgang til passende tekniske oplysninger om reparation og service.
Kontekst
Kommissionens strategi for automobilindustrien er udarbejdet som opfølgning på den endelige rapport fra CARS 21-ekspertgruppen, der blev nedsat med henblik på at udarbejde en konkurrencevenlig lovramme for automobiler i det 21. århundrede. Denne ekspertgruppe samlede de vigtigste interessenter (medlemsstaterne, industrien, ngo'er, medlemmer af Europa-Parlamentet og repræsentanter for Kommissionen) med henblik på at undersøge de vigtigste spørgsmål for sektoren. Den fremlagde sine anbefalinger i slutningen af 2005.
Kommissionen håber, at de erfaringer, som automobilsektoren hermed har gjort, sammen med den midtvejsevaluering, der skal finde sted i 2009, som eksempel vil bidrage til metoderne for udarbejdelse af industrielle politikker.
Yderligere oplysninger på Kommissionens netsted for en konkurrencevenlig lovramme for automobiler i det 21. århundrede (CARS 21) (EN).
Seneste ajourføring: 28.02.2007