Topdomænet .eu (indtil 2022)

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) 733/2002 — om implementering af topdomænet .eu

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Den fastlægger, hvordan endelsen på internetadresser ».eu«, kendt som topdomænet, implementeres. Forordningen fastlægger især, at der udpeges en administrator, og den fastsætter de generelle retningslinjer, som administratoren skal fungere under.

HOVEDPUNKTER

Internettopdomænet ».eu« giver EU sin egen internetidentitet. Formålet med det er at fremme synligheden af EU på internettet, give brugere et større valg af domænenavne og fremme udviklingen af elektronisk handel inden for det indre marked.

Oprettelsen af ».eu«-topdomænet er et af målene, der er fastlagt i handlingsplanen eEurope 2002, for at fremskynde elektronisk handel og fremme brugen af internettet.

Domænet ».eu« er et supplement til dem, der allerede findes inden for EU. Det erstatter dem ikke. Det giver brugerne mulighed for at have en tværeuropæisk internetidentitet (primært til en hjemmeside eller e-mailadresse).

Formål

Gennemførelsen af ».eu«-topdomæneadresser opfylder flere målsætninger:

Administrator

Administratorrollen varetages af en ikkestatslig organisation under en kontrakt med Europa-Kommissionen.

Administratoren har følgende opgaver:

Retningslinjer

Kommissionen er ansvarlig for at vedtage generelle retningslinjer for implementeringen af topdomænet .eu og de generelle principper for registrering. Disse principper omfatter især:

Forbeholdelse af rettigheder

EU bevarer alle rettigheder til topdomænet ».eu«, især intellektuel ejendomsret og andre rettigheder til topdomæneadministratordatabaserne.

Gennemførelse

Kommissionen forelægger hvert andet år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om implementeringen af topdomænet .eu, dettes gennemslagskraft samt om, hvordan det fungerer.

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 733/2002 er ophævet ved forordning (EU) 2019/517 om topdomænet .eu. Forordning (EF) nr. 733/2002 gælder indtil den 12. oktober 2022.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 30. april 2002.

BAGGRUND

I april 2016 fejrede .eu sit 10-års-jubilæum.

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 733/2002 af 22. april 2002 om implementering af topdomænet .eu (EFT L 113 af 30.4.2002, s. 1-5).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 733/2002 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/517 af 19. marts 2019 om gennemførelse af topdomænet .eu og dets funktion og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 733/2002 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 874/2004 (EUT L 91 af 29.3.2019, s. 25-35).

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om implementeringen af topdomænet .eu, dettes gennemslagskraft og effektivitet (COM/2017/0725 final af 4.12.2017).

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om implementeringen af topdomænet .eu, dettes gennemslagskraft og effektivitet (COM(2015) 680 final af 18.12.2015).

Kommissionens forordning (EF) nr. 874/2004 af 28. april 2004 om generelle retningslinjer for implementeringen af topdomænet .eu og dets funktioner samt principperne for registrering (EUT L 162 af 30.4.2004, s. 40-50).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 29.08.2019