Niende rapport om gennemførelsen af EU-bestemmelserne for elektronisk kommunikation

I marts 2002 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en ny lovpakke ("telekommunikationspakken"), som skal udgøre en ramme for sektoren for elektronisk kommunikation og erstatte den eksisterende lovgivning inden for telekommunikationssektoren. Denne nye lovgivningsmæssige ramme skulle gennemføres i medlemsstaternes nationale lovgivning inden den 24. juli 2003. Ud over situationen på markedet for elektroniske kommunikationstjenester indeholder rapporten derfor en status over omsætningen af den nye lovgivningsmæssige ramme med fremhævelse af væsentlige aspekter, der skal tages hensyn til ved gennemførelsen.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 19. november 2003 med titlen: "Europæisk lovgivning om elektronisk kommunikation og europæiske markeder for elektronisk kommunikation 2003 - Rapport om gennemførelsen af EU's lovpakke for elektronisk kommunikation" [KOM(2003) 715 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Kommissionens niende rapport om gennemførelsen udgives i en overgangsfase mellem den gamle og den nye lovgivningsmæssige ramme for elektroniske kommunikationstjenester. Denne nye pakke, der består af et overordnet direktiv (" ramme direktiv") og fire andre særdirektiver (direktiver om "godkendelse (es de en fr)", "forsyningspligttjeneste (es de en fr)", "adgang og samtrafik (es de en fr)" og " beskyttelse af privatlivets fred ") har navnlig til formål at sikre øget konkurrence inden for sektoren. I rapporten gøres der således status over udviklingen på markedet siden den foregående rapport (es de en fr), og man opregner de største problemer ved gennemførelsen af den nye lovgivningsmæssige ramme i medlemsstaternes lovgivning.

MARKEDSUDVIKLINGEN

Markedet for elektroniske kommunikationstjenester

Markedet vil i 2003 opleve en stærkere vækst end den samlede økonomiske vækst i Den Europæiske Union (EU). Den nominelle vækst inden for sektoren ventes at ligge mellem 3,7 % og 4,7 %, mens den nominelle vækst i EU's bruttonationalindkomst ventes at ligge på 3 %.

Mobiltelefoni

I 2003 steg antallet af abonnenter kraftigere end i 2002, selv om dækningsgraden for mobilkommunikation i nogle medlemsstater er tæt på 90 %. 81 % af EU's befolkning har nu en mobiltelefon. Desuden er tredje generations mobiltelefoni tjenester (UMTS) nu tilgængelige i fire medlemsstater - Italien, Det Forenede Kongerige, Sverige og Østrig - og er på vej mod lancering i andre medlemsstater.

Bredbånd

Antallet af bredbåndslinjer er steget betydeligt i løbet af referenceperioden. De nye operatørers betydning er imidlertid begrænset. Udviklingen inden for ubundtet adgang til abonnentledninger (es de en fr) er meget ulige fordelt, idet 95 % af de ubundtede ledninger er koncentreret i seks lande (især Tyskland og derefter Italien, Finland, Nederlandene og Sverige).

Belgien, Danmark, Nederlandene og Sverige ligger i spidsen hvad angår dækningsgraden for bredbånd i EU. Italien og Portugal tegner sig for den laveste dækningsgrad.

Fastnetoperatører

Efter den massive tilgang af nye operatører i liberaliseringens første fase (+113 % mellem 1998 og 2001) er antallet af operatører, der er autoriseret til at udbyde offentlige telekommunikationstjenester i Europa, begyndt at falde. Desuden har afmatningen i den europæiske økonomi bremset tilgangen af nye operatører, medført en række konkurser og styrket tendensen til virksomhedskoncentrationer. Samlet set ligger det faktiske antal konkurrenter på de enkelte nationale markeder for fastnetkommunikation klart under både antallet af autoriserede operatører og antallet af aktive operatører. I langt de fleste EU-lande er der i praksis ikke mere end 3-4 større konkurrenter på markedet for offentlig taletelefoni.

Markedsandele inden for fastnettaletelefoni

Konkurrencepresset synes at være flyttet fra markedet for international og langdistance-taletelefoni over på segmentet for lokalopkald, hvor de traditionelle udbyderes andel af fastnetmarkedet fortsat falder.

Forbrugernes valgmuligheder

De etablerede operatørers kunder er bedre informeret om mulighederne for at benytte en alternativ leverandør, enten ved at dreje et præfiks ved hvert opkald (operatørvalg) eller ved som standard at lade alle opkald gå over en anden operatørs net (operatørforvalg). I august 2003 benyttede 33 % af abonnenterne i EU en alternativ leverandør til langdistance- og internationale opkald, mens tallet for lokalopkald var 25 %.

Samtrafik

Samtrafiktjenesternes status, særlig takstniveauet, er helt afgørende for, om der er muligheder for bæredygtig konkurrence mellem virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationstjenester. Generelt er takstniveauet blevet stabiliseret efter en periode med betydelige fald.

Takster for fastnettelefoni

Som ventet har konkurrencen inden for sektoren ført til lavere takster for forbrugerne. Selv om den nedadgående tendens fortsatte i 2003, skete faldet langsommere end i de foregående år. Faldet er kun halvt så stort som faldet i 2002.

Nummerering

Nummerportabilitet for mobilnumre blev først obligatorisk med den nye lovpakkes ikrafttræden i juli 2003. Indførelsen af nummerportabilitet for mobilnumre er blevet en betydelig succes i nogle medlemsstater, navnlig i Danmark, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige. Nummerportabiliteten for fastnetnumre er på vej frem i nogle medlemsstater. Også her ligger Danmark i spidsen med 13 % af numrene porteret.

Digital-tv

Efter den markante opbremsning i væksten i løbet af 2002 udviser markedet for digital-tv tegn på opsving. Dækningsgraden for digital-tv i husholdningerne gik fra omkring 18 % til omkring 22 % i løbet af 2003. Fremskridtene på dette område varierer imidlertid betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat.

STATUS OVER GENNEMFØRELSEN I MEDLEMSSTATERNES NATIONALE LOVGIVNING

Den nye lovgivningsmæssige ramme skulle omsættes til national lovgivning inden den 24. juli 2003. Men den 1. november 2003 havde kun otte medlemsstater truffet de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af den lovgivningsmæssige ramme. Derfor indledte man i begyndelsen af oktober 2003 overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, som ikke havde opfyldt deres forpligtelser: Tyskland, Frankrig, Belgien, Grækenland, Luxembourg, Nederlandene og Portugal.

Direktivet om " privatlivets fred og elektronisk kommunikation " skulle være omsat i national lovgivning senest den 31. oktober 2003. På skæringsdatoen havde kun fem lande anmeldt deres gennemførelsesforanstaltninger: Danmark, Spanien, Italien, Østrig og Sverige.

De nationale gennemførelsesforanstaltninger skaber imidlertid en række problemer, som skal afklares, før målene med den nye lovgivningsmæssige ramme kan nås fuldt ud. Derfor vil Kommissionen være særligt opmærksom på følgende punkter:

• de nationale tilsynsmyndigheders kompetencer og beføjelser, som udvides i henhold til den nye ramme
• en forsikring om, at de nationale tilsynsmyndigheder har adgang til alle de korrigerende foranstaltninger, som omtales i den nye ramme, når de konstaterer manglende effektiv konkurrence på markedet
• rettidig gennemførelse af markedsanalyser og revurdering af eksisterende forpligtelser foretaget af de nationale tilsynsmyndigheder
• principperne for tildeling af individuelle tilladelser til frekvensanvendelse
• forsyningspligtens omfang og kravet om, at enhver ordning til udpegelse af leverandører af forsyningspligtydelser fastlægges på en måde, der medfører mindst mulig forvridning af markedet og følger princippet om ikke-diskrimination.

Seneste ajourføring: 18.03.2004