Nye rammebestemmelser for elektroniske kommunikationstjenester

1) MÅL

At foretage en revurdering af EU-lovgivningen for teleområdet og foreslå en række hovedelementer til nye rammebestemmelser for kommunikationsinfrastruktur og tilhørende tjenester.

2) DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 10. november 1999. Fastlæggelse af nye rammebestemmelser for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og tilhørende tjenester. Revurdering af kommunikationslovgivningen i 1999 [KOM(1999) 539 endelig udg. af 10.11.1999 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

3) RESUMÉ

Liberaliseringen af Europas telekommunikationsmarked kulminerede den 1. januar 1998, hvor næsten alle EU's medlemsstater havde gennemført en komplet liberalisering af samtlige telenet og -tjenester. Den teknologiske udvikling, innovation i tjenesteudbudet, forbedrede kvalitet og de lavere priser, som indførelsen af fri konkurrence har medført, har banet vejen for, at Europa kan gå ind i informationssamfundet. Konvergensen mellem tele-, radio/tv- og IT-sektorerne vender op og ned på kommunikationsmarkedet, bl.a. via større sammenfald mellem kommunikation via fastnet, mobilnet, jord- og satellitbaserede systemer og sammenfald mellem kommunikations- og positionerings/lokaliseringssystemer. Denne konvergens betyder i forbindelse med kommunikationsinfrastruktur og tilhørende tjenester, at den traditionelle skelnen mellem lovfunktionerne for disse sektorer i stigende grad bliver utidssvarende, og der er brug for sammenhængende og konsekvent lovgivning.

I den sammenhæng er denne meddelelse startskuddet til en revurdering af de nuværende rammebestemmelser for teleområdet, der skal opfylde behovet for en mere horisontal indfaldsvinkel til reguleringen af kommunikationsinfrastruktur, som blev efterlyst i forbindelse med høringen om konvergens. Kommissionen har også inddraget hovedbudskaberne af eksempelvis høringen i forbindelse med grønbogen om radiospektrum, rapporten om udviklingen på markedet for digital-tv i Den Europæiske Union og den femte rapport om gennemførelsen af lovpakken for telesektoren.

De nye rammebestemmelser vil tage udgangspunkt i fem principper, som skal ligge til grund for lovgivningstiltag på EU- og medlemsstatsplan. De fastslår, at fremtidige bestemmelser:

Under hensyn til disse fem principper har Kommissionen tænkt sig at strukturere de nye rammebestemmelser som følger:

Parallelt hermed skal de direktiver, som følger af EF-traktatens artikel 86, kodificeres og forenkles i én samlet retsakt.

På grundlag af disse generelle principper angiver denne meddelelse Kommissionens foreløbige indstilling til hvert lovgivningspolitisk område, og alle interesserede parter opfordres til at tilkendegive deres holdning til forslagene senest den 15. februar 2000. På grundlag af de modtagne kommentarer udarbejder Kommissionen i løbet af første halvdel af år 2000 forslag til tilpasninger af de nuværende rammebestemmelser.

For så vidt angår bindende sektorspecifikke forskrifter vil der i forbindelse med de fremtidige rammebestemmelser blive udarbejdet et nyt rammedirektiv, som bl.a.:

Rammedirektivet vil blive ledsaget af fire særdirektiver på grundlag af traktatens artikel 95:

Konkurrencelovgivning vil få stadig større betydning på området og med tiden afløse størstedelen af sektorlovgivningen, når konkurrencen slår endeligt igennem på markedet.

I meddelelsen foreslås ligeledes lovændringer, som skal tage højde for de langsigtede hensyn af relevans for de nye rammebestemmelser. Disse ændringer berører følgende aspekter:

Licenser og tilladelser

Kommissionen fremhæver, at det er nødvendigt at begrænse de administrative hindringer for markedsadgangen for at fremme et konkurrencedygtigt europæisk marked for teletjenester.

Den foreslår navnlig:

Netadgang og samtrafik

I EU-lovgivningen er "netadgang" er generelt begreb, som omfatter alle former for adgang til offentlige net og tjenester, mens samtrafik henviser til de fysiske og logiske forbindelser mellem net. Reglerne for netadgang og samtrafik sikrer interoperabiliteten og er af afgørende betydning for at der kan etableres konkurrence. Kommissionen er klar over, at netadgang og samtrafiktjenester har afgørende betydning, og foreslår derfor:

Forvaltning af radiospektrum

Den store efterspørgsel på radiospektrum (es de en fr) i flere sektorer - navnlig i telekommunikationssektoren, men også til transport, offentlig sikkerhed, radio/tv og F&U - har sat fokus på manglerne i de nuværende frekvens- og licenstildelingsmetoder. Radiospektrum er vigtigt for udviklingen af kommunikationstjenester, og eftersom der kun er et begrænset radiospektrum til rådighed, vurderer Kommissionen, at:

Forsyningspligtydelser

I henhold til de nuværende rammebestemmelser skal de nationale myndighedsorganer pålægge netoperatører forpligtelser, som sikrer, at et forud fastlagt sæt tjenester af en bestemt kvalitet er til rådighed for alle til en rimelig pris - uanset geografisk placering. Forsyningspligtydelser omfatter i EU-lovgivningen i dag tilrådighedsstillelse af taletelefoni, fax og datatransmission via modem tilsluttet lokalnettet (dvs. adgang til Internettet). Kommissionen er klar over, at forsyningspligten spiller en vigtig rolle, og den foreslår bl.a., at:

Brugernes og forbrugernes interesser

De nuværende rammebestemmelser indeholder en række bestemmelser, som skal beskytte brugernes og forbrugernes interesse i almindelighed. Desuden findes der horisontale direktiver på EU-plan om forbrugerbeskyttelse, som gælder for alle sektorer, også telesektoren. På dette område foreslår Kommissionen:

Forvaltning af numre, navne og adresser

Den nuværende EU-lovgivning fastlægger forskellige elementer i en harmoniseret tilgang til brug af numre, navne og adresser, og giver udtryk for, at det er vigtigt at sikre Europa-dækkende punkt-til-punkt-forbindelse mellem brugerne og interoperabilitet mellem tjenesterne. På dette område foreslår Kommissionen navnlig:

Specifikke, konkurrencerelaterede spørgsmål

Sektorspecifikke regler og anvendelsen af konkurrencereglerne letter markedsadgangen i de tilfælde, hvor det tidligere monopolselskab fortsat har en stærk position, og er med til at sikre, at nye selskaber får reel mulighed for at konkurrere. Det vigtigste er derfor at ramme den rette balance mellem sektorspecifik lovgivning og konkurrencereglerne. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis den sektorspecifikke lovgivning i højere grad gør brug af de begreber, der anvendes i konkurrencelovgivningen som f.eks. den dominerende stilling, jf. traktatens artikel 82, i spørgsmål om f.eks. omkostningsægthed og ikke-diskriminering.

Institutionelle spørgsmål

Modellen for tilsynsarbejdet, som forelægges i denne meddelelse, indebærer tydeligvis en forøget uddelegering af beslutningstagningen til de nationale myndighedsorganer, så denne ramme kan gennemføres så tæt på medlemsstaternes markeder som muligt. Modellen kræver også en udligningsordning i form af en øget samordning på EU-niveau af de nationale myndighedsorganers beslutninger og holdning.

I den forbindelse foreslår Kommissionen:

4) gennemførelsesforanstaltninger

Meddelelse - KOM(2000) 239 endelig udg. Meddelelse fra Kommissionen om resultaterne af den offentlige høring om revurdering af kommunikationslovgivningen i 1999 og vejledende principper for de nye rammebestemmelser.

Høringen viste bred enighed i forbindelse med nogle af de politiske forslag og holdningsforskelle i forbindelse med andre. Hovedparten af deltagerne gik ind for følgende forslag:

Der blev konstateret forskellige holdninger til følgende emner:

På grundlag af alle disse elementer vil Kommissionen i løbet af juni 2000 fremsætte forslag til fem direktiver bestående af et rammedirektiv og fire særdirektiver, som omfatter tilladelser og godkendelser, netadgang og samtrafik, brugeres og forbrugeres rettigheder i forbindelse med forsyningspligt og beskyttelse af personoplysninger. Kommissionen tager følgende væsentlige principper i betragtning ved udarbejdelsen:

5) videreførelse af arbejdet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 201 af 31.7.2002];

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 108 af 24.4.2002];

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 108 af 24.4.2002];

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 108 af 24.4.2002];

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 108 af 24.4.2002];

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 108 af 24.4.2002].

Seneste ajourføring: 02.12.2003