Forordning (EF) nr. 550/2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum
Forordningen opretter foranstaltninger, der sikrer, at luftfartstjenester for den almene lufttrafik udøves sikkert og effektivt i Den Europæiske Union (EU) som en del af initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum*. Forordningen er bindende og gælder i alle EU-lande.
Forordningen opstiller certificeringsprocedurerne for luftfartstjenesteudøvere, der skal vedtages af EU-landenes tilsynsmyndigheder. Certifikater, som er gyldige i alle EU-lande, angiver luftfartstjenesteudøvernes rettigheder og forpligtelser. Dette omfatter ikkediskriminerende adgang til tjenester for luftrumsbrugere* og med særligt hensyn til sikkerhed, og mulighed for at tilbyde deres tjenester til andre luftfartstjenesteudøvere, luftrumsbrugere og lufthavne i EU.
Krav til certificering
Disse omfatter:
Nationale tilsynsmyndigheder
Nationale tilsynsmyndigheder i EU-landene er ansvarlige for at udpege en certifikatindehaver, der udøver lufttrafiktjenester med eneret. De sikrer også overensstemmelse for de luftrumsblokke, som de kontrollerer. Dette foregår i fællesskab (eller efter aftale), når en luftrumsblok strækker sig over mere end ét land, eller hvis indehaveren af certifikatet udøver luftfartstjenester i mere end ét land.
Hvis en udøver ikke overholder kravene, kan de relevante myndigheder træffe foranstaltninger, herunder tilbagekaldelse af certifikatet. Det er herefter myndighedernes ansvar at sikre kontinuiteten i tjenesterne.
Funktionelle luftrumsblokke
EU-lande og ikke-EU-lande, hvis relevant, skal efter fælles aftale sikre gennemførelsen af funktionelle luftrumsblokke. De bør have den passende kapacitet og effektivitet til at opretholde et højt sikkerhedsniveau og en reduceret miljøpåvirkning. Europa-Kommissionen kan udpege en systemkoordinator for funktionelle luftrumsblokke, der kan hjælpe under processen.
Nationale myndigheder kan også udpege en eneudbyder af vejrtjenester.
For så vidt angår almen lufttrafik* udveksles operationelle data i realtid mellem luftfartstjenesteudøvere, luftrumsbrugere og lufthavne, udelukkende for at lette de operationelle behov. Godkendte skriftlige aftaler oprettes for at formalisere samarbejdet mellem tjenesteudøvere og militære myndigheder.
Forordningen kræver åbne regnskabsprocedurer og fastsætter detaljerede retningslinjer for en rimelig og gennemskuelig prisfastsættelse for luftfartstjenester for luftrumsbrugere.
Den trådte i kraft den 20. april 2004.
For yderligere oplysninger henvises til:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10-19).
Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 550/2004 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1-122).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 af 3. maj 2013 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner (EUT L 128 af 9.5.2013, s. 1-30).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester (EUT L 128 af 9.5.2013, s. 31-58).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 409/2013 af 3. maj 2013 om definition af fælles projekter, etablering af en ledelsesordning og afdækning af incitamenter til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen (EUT L 123 af 4.5.2013, s. 1-7).
Meddelelse fra kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Skabelse af et fælles europæisk luftrum (KOM(1999) 614 endelig udg. af 1. december 1999).
Kommissionens forordning (EU) nr. 176/2011 af 24. februar 2011 om oplysninger, som skal forelægges forud for oprettelse eller ændring af en funktionel luftrumsblok (EUT L 51 af 25.2.2011, s. 2-7).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 af 17. oktober 2011 om tilsyn med sikkerheden i forbindelse med lufttrafikstyring og luftfartstjenester og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010 (EUT L 271 af 18.10.2011, s. 15-22).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 af 17. oktober 2011 om fastsættelse af fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester og om ændring af forordning (EF) nr. 482/2008 og (EU) nr. 691/2010 (EUT L 271 af 18.10.2011, s. 23-41).
Se den konsoliderede udgave.
Kommissionens forordning (EF) nr. 482/2008 af 30. maj 2008 om etablering af et softwaresikringssystem, der skal indføres af luftfartstjenesteudøvere, og om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 2096/2005 (EUT L 141 af 31.5.2008, s. 5-10).
Se den konsoliderede udgave.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1-9).
Se den konsoliderede udgave.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20-25).
Se den konsoliderede udgave.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet (»interoperabilitetsforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 26-42).
Se den konsoliderede udgave.
seneste ajourføring 20.05.2019