Dette direktiv fastsætter mindstekrav med hensyn til oplysning om og udførelse af grænseoverskridende pengeoverførsler for sikre hurtige, pålidelige og billige pengeoverførsler i hele Den Europæiske Union (EU).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/5/EF af 27. januar 1997 om grænseoverskridende pengeoverførsler [Den Europæiske Unions Tidende L 43 af 14.2.1997].

Dette direktiv vedrører grænseoverskridende pengeoverførsler. Lovgivningen på dette område er blevet ændret ved forordning 2560/2001 (es de en fr) om grænseoverskridende betalinger, dvs. grænseoverskridende pengeoverførsler, grænseoverskridende elektroniske betalingstransaktioner og grænseoverskridende check.

Direktiv 97/5/EF finder anvendelse på pengeoverførsler i medlemsstaternes valutaer og i euro op til modværdien af 50 000 EUR.

I direktivet defineres en "grænseoverskridende pengeoverførsel" som en transaktion, der foretages på en ordregivers initiativ gennem et institut i en medlemsstat, med henblik på at stille et beløb til rådighed for en modtager i en anden medlemsstat.

Institutterne stiller oplysninger om, hvilke vilkår der gælder for grænseoverskridende pengeoverførsler, til rådighed for deres kunder. Oplysningerne skal omfatte:

Efter at en grænseoverskridende pengeoverførsel er foretaget eller modtaget, giver institutterne oplysninger, der omfatter følgende:

Har ordregiveren angivet, at omkostningerne i forbindelse med den grænseoverskridende pengeoverførsel skal afholdes af modtageren, skal modtagerens institut meddele modtageren dette.

I tilfælde af en grænseoverskridende pengeoverførsel, hvis nærmere omstændigheder er kendte, skal et institut på kundens anmodning forpligte sig med hensyn til:

Ordregiverens institut skal udføre den grænseoverskridende pengeoverførsel inden for den tidsfrist, der er aftalt med ordregiveren. Er der ikke aftalt nogen frist, eller overholdes fristen ikke, skal ordregiverens institut yde ordregiveren erstatning, dersom beløbet ikke er indgået på modtagerens instituts konto inden slutningen af den femte bankdag efter datoen for modtagelse af ordren om den grænseoverskridende pengeoverførsel.

Modtagerens institut skal stille det overførte beløb til rådighed for modtageren inden for den tidsfrist, der er aftalt med denne. Er der ikke aftalt nogen frist, eller overholdes fristen ikke, skal modtagerens institut yde modtageren erstatning, dersom beløbet ikke er indgået på modtagerens konto ved slutningen af den bankdag, der følger efter den dag, hvor beløbet er indgået på modtagerens instituts konto.

Godtgør ordregiverens institut, at forsinkelsen skyldes ordregiveren, ydes der ingen erstatning. Det samme gælder, når modtagerens institut godtgør, at forsinkelsen skyldes modtageren.

Ordregiverens institut, ethvert formidlende institut og modtagerens institut er forpligtede til efter datoen for modtagelse af overførselsordren at foretage den pågældende overførsel med det fulde beløb, medmindre ordregiveren har angivet, at omkostningerne skal afholdes af modtageren.

Foretager ordregiverens institut eller et formidlende institut et fradrag i overførselsbeløbet, er ordregiverens institut forpligtet til på ordregiverens anmodning at overføre det pågældende beløb til modtageren uden fradrag af nogen art og for egen regning, medmindre ordregiveren kræver, at beløbet krediteres ham.

Skyldes misligholdelse af forpligtelsen til at udføre ordren om den grænseoverskridende pengeoverførsel i overensstemmelse med ordregiverens forskrifter modtagerens institut, er dette forpligtet til for egen regning at godtgøre modtageren ethvert beløb, der fejlagtigt er fradraget.

Har ordregiverens institut modtaget en ordre om grænseoverskridende pengeoverførsel, og indgår det tilsvarende beløb ikke på modtagerens instituts konto, er ordregiverens institut forpligtet til at kreditere ordregiveren overførselsbeløbet, dog højst 12 500 EUR, tillige med renter og de gebyrer, ordregiveren har betalt i forbindelse med den grænseoverskridende pengeoverførsel.

Er en grænseoverskridende pengeoverførsel ikke blevet gennemført, fordi et formidlende institut, der er valgt af modtagerens institut, ikke har udført ordren, er modtagerens institut forpligtet til at stille det pågældende beløb, dog højst 12 500 EUR, til modtagerens rådighed.

Er en grænseoverskridende pengeoverførsel ikke blevet gennemført, fordi et formidlende institut, der er valgt af ordregiveren, ikke har udført ordren, eller fordi ordregiveren har givet sit institut fejlagtige eller mangelfulde anvisninger, skal ordregiverens institut og de øvrige institutter, der har medvirket ved transaktionen, bestræbe sig på at tilbagebetale overførselsbeløbet.

Institutter, der medvirker ved udførelsen af en ordre om grænseoverskridende pengeoverførsel, kan påberåbe sig force majeure for at blive fritaget for forpligtelserne i henhold til nærværende direktiv.

Dette direktiv er et led i de fremskridt, der er sket med gennemførelsen af det indre marked og med henblik på gennemførelsen af den økonomiske og monetære union bidrager det til at sikre hurtige, pålidelige og billige grænseoverskridende overførsler i Fællesskabet. I den henseende fastsætter det minimumskrav vedrørende oplysninger og gennemførelse af overførslerne. Dette direktiv vedrører udelukkende grænseoverskridende overførsler, mens forordning 2560/2001 (es de en fr) mere generelt vedrører grænseoverskridende betalinger.

Referencer

Retsakt	Ikrafttrædelse	Gennemførelse i medlemsstaterne	Den Europæiske Unions Tidende
Direktiv 97/5/EF	14.2.1997	14.8.1999	EFT L 43 af 14.2.1997

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 26. juli 2005 om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler [KOM (2005) 343 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Med forslaget indføres der regler med henblik på at gøre det muligt at spore pengeoverførsler, der gælder for samtlige betalingsformidlere, som indgår i betalingsprocessen. Forslaget skal gennemføre: særhenstilling VII om elektroniske pengeoverførsler (FR) (RS VII) fra den finansielle aktionsgruppe om hvidvaskning af penge (EN) (FR) (GAFI) i fællesskabsretten. GAFI er et mellemstatsligt organ, der både nationalt og internationalt skal udforme og fremme strategier til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Ifølge forslaget skal ordregiverens tjenesteudbyder sikre, at pengeoverførsler er ledsaget af fuldstændige, præcise og relevante oplysninger vedrørende ordregiveren. Modtagerens betalingstjenesteudbyder skal indberette mistænkelige transaktioner til den myndighed, der har ansvaret for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Kommissionens rapport af 29. november 2002 til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/5/EF af 27. januar 1997 om grænseoverskridende pengeoverførsler [KOM (2002) 663 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I denne rapport beskrives, hvordan direktivets bestemmelser gennemføres i medlemsstaterne. Dette omfatter både den retslige gennemførelse i national lovgivning og den egentlige anvendelse af disse bestemmelser af banksektoren i medlemsstaterne.

- Generelt gælder det, at direktiv 97/5/EF er blevet gennemført fornuftigt i samtlige medlemsstater. Der er dog nogle få enkeltstående problemer, der endnu ikke er løst i visse medlemsstater, som ikke har taget fuld højde for direktivets krav om de oplysninger, der skal meddeles før og efter overførslerne, eller som endnu ikke helt har indført de bestemmelser, hvorefter de skal sikre, at der findes tilstrækkelige og effektive klage- og erstatningsprocedurer.

- Hvad angår den reelle situation vedrørende grænseoverskridende pengeoverførsler i de enkelte medlemsstater, er situationen dog langt fra tilfredsstillende. Selv om transaktionstiden for overførsler er acceptabel, er der dog stadig en række problemer, f.eks. problemer med dobbeltgebyrer, manglende oplysning til kunderne og visse pengeinstitutters modvilje mod at yde kunderne godtgørelse for forsinkede betalinger, erstatte ulovligt opkrævede gebyrer eller overførsler, der ikke er nået frem til bestemmelsesstedet.

Med udgangspunkt i en af de forbedringer, der er gennemført i forordningen om grænseoverskridende betalinger (se "videreførelse af arbejdet" i dette papir), nemlig princippet om, at der ikke må diskrimineres mellem grænseoverskridende og nationale pengeoverførsler, indeholder rapporten en oversigt over de yderligere nødvendige forbedringer inden for grænseoverskridende pengeoverførsler. Der foreslås ændringer af direktivet for at forbedre gennemførelsen af de grænseoverskridende pengeoverførsler. Med henblik på at nå frem til en mere sammenhængende og omfattende lovgivning om betalinger går rapporten ind for en samling af alle lovgivningsinitiativer vedrørende detailbetalinger på det indre marked for på denne måde at nå målet med en enkelt retsakt på dette område.

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 31. januar 2000 om detailbetalinger i det indre marked [KOM (2000) 36 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Meddelelsen understreger at effektive, sikre og billige detailbetalingstjenester i det indre marked er nødvendige som akkompagnement til indførelsen af euroen. Kommissionen ønsker forbedringer af de infrastrukturer, hvorigennem betalingerne formidles, idet der her er en betydelig forsinkelse i forhold til de nationale systemer for elektronisk overførsel. Den ønsker også, at der skal gælde samme gebyr, når et betalingskort anvendes internt i et land eller grænseoverskridende, og at der gives indehavere af sådanne kort klarere information.